Nyhed -

YouSee lancerer TV3 Sport 2

Fra i dag bliver der masser af fodbold, håndbold, motorsport m.m. til de flere end 600.000 husstande, der abonnerer på Fuldpakken hos YouSee. Det er en realitet, efter at YouSee og Viasat efter længere tids forhandlinger er blevet enige om betingelser for at tilbyde TV 3 Sport 2 til YouSee-abonnenterne.

Med adgang til TV3 Sport 2 får fodbold-interesserede YouSee-kunder bl.a. mulighed for at se tre ugentlige kampe fra den engelske Premier League og kampe fra den tyske pokal-turnening. Og de tennis-interesserede kan se frem til ca. 450 timer fra kvindernes WTA-turnering.

”YouSee lægger vægt på at have det bedste og mest komplette udbud af sportskanaler. TV3 Sport 2 er et godt supplement til alle de øvrige sportskanaler i vores udbud,” siger direktør for YouSee, Mathias Berg.

TV3 Sport 2 indgår i Fuldpakken og distribueres kun digitalt i HD-kvalitet, dvs. man skal have et tv eller en digital boks med indbygget digitalmodtager af typen MPEG4 for at kunne se den. Det kan – afhængig af tv-modtager eller boks – være nødvendigt at genindlæse kanalerne for at få adgang til kanalen.

Emner

  • Biograf, film, fotografi

Kategorier

  • kabel-tv
  • yousee

Kontakt

TDC Group Presse

Pressekontakt +45 70203510