Skip to main content

Publikum bestemmer de 3 sidste navne på Grøn 2017

Pressemeddelelse   •   Jun 07, 2017 10:00 CEST

Det er publikum, der bestemmer de 3 sidste navne på Grøn 2017. Stem på din favorit på youseelive.dk.

De 9 navne, der er til afstemning om 3 pladser på ”Fra grøn til Grøn”-scenen er: Skinz, BasedBoys, Izzyy, Jeppe Loftager, Fouli, Gigis, Bro, FÆTR og ADHD. Se mere om dem nederst. Afstemningen foregår via YouSeeLive.dk.

Up-coming artister på Grøn 2017
Grøn er en af landets største musikbegivenheder, og for 35. gang kører karavanen rundt med nogle af de mest populære danske musikere til 7 forskellige byer. Men i år er der også plads til artister, der måske endnu ikke er kendt i den brede danske befolkning, men som til gengæld har et enkelt eller to store hitsingler ude netop nu. YouSee Musik og Grøn 2017 er nemlig gået sammen om den nye scene, ”Fra grøn til Grøn”, hvor der foruden Kongsted og Node skal spille 3 up-coming artister – og publikum bestemmer hvem.

De tre artister, der får flest stemmer kommer på tour med Rasmus Seebach, L.O.C., Christopher, Scarlet Pleasure, The Mindst of 99 og S ivas og Ukendt Kunstner, der udgør programmet på Grøns to andre scener.

Publikum er med til at bestemme
Grøn elsker sit publikum, og hos begge arrangører, Muskelsvindfonden og Tuborg, glæder man sig til at kunne involvere publikum i beslutningen om, hvem der skal sidde på de sidste 3 pladser på programmet.

”Vi forsøger altid at lægge programmet efter, hvad vores publikum gerne vil høre. Men der er bare nogle navne, dem der måske kun har ét eller to hits i bagagen, som vi ikke har kunnet tage i betragtning – før nu! Og nu står vi med 9 artister, der alle har potentiale til at blive rigtig store. Så glæder vi os bare til at se, hvem publikum vælger,” fortæller Theis Petersen, indsamlingschef i Muskelsvindfonden.

Streaming fortæller hvad publikum vil lytte til
Nogle af de artister der får rigtig mange streams på YouSee Musik, en af landets største streamingtjenester, er ikke nødvendigvis dem, der er signet til et stort pladeselskab, eller som har mange hits bag sig. Det tør man nu favne på Grøn 2017, hvor netop disse artister, får mulighed for at komme ud og optræde med deres musik, for mere end 150.000 mennesker i hele landet.

”Streaming er et rigtig godt værktøj til at se, hvad danskerne egentlig lytter til, og hvad de gerne vil opleve live. De ni artister er valgt ud fra deres popularitet eller potentiale på YouSee Musik, og med ”Fra grøn til Grøn”-tiltaget, har vi mulighed for at sende de kommende stjerner godt på vej med en platform, der rammer bredt i hele den danske befolkning. Både via streamingtjenesten og live på ”fra grøn til Grøn”-scenen.” fortæller Pelle Svindborg, Musikchefredaktør på YouSee Musik.

9 up-coming artister med sommerens hits i bagagen
Nedenfor kan læses mere om de 9 artister, der er i spil til at komme med Kongsted og Node på ”Fra grøn til Grøn”-scenen. Afstemningen foregår via YouSeeLive.dk.

Bro
Bag navnet Bro gemmer der sig den 21-årige Kevin Andreasen fra Rødovre. Bro stod bag hittet ”Hvor er du Bro?”, som fik platin i slutningen af 2016. Nu er han tilbage med sit bud på det næste store sommerhit: ”Er nettet nede?”.

FÆTR
Christian Hansen, bedre kendt som FÆTR, udkom via YouTube med hans første single "Arne”, som han havde lavet en hurtig video til med hjælp fra gode venner. Alligevel vandt han årets musikvideo til Teenage Awards 2017. Hans nyeste single ”Farlig” har han skrevet sammen med producerne H1TMAKERS.

BasedBoys
Den danske trio BasedBoys blev formet for seks år siden på Rysensteen Gymnasium i København, hvor de tre drenge gik i gymnasiet sammen. I 2012 udgav de ”Gizpræsidenter”, og efter 4 års pause er de nu tilbage med deres nye single ”Det’ Så Svært”, der fortæller om jagten på den eneste ene.

Izzyy
Izzyy er en ung, dansk/gambiansk sanger fra Avedøre, der leverer ørehængende afropop på dansk. Det er også hans gambianske rødder og den afrikanske rytme, Izzyy trækker på, når han inviterer alle Danmarks piger og drenge til at sætte ild til de danske dansegulve med singlen "Farlig".

Skinz
Den 29-årige Skinz har været support-act for Gulddreng, men nu er det hans tur til at være midtpunkt. I februar udgav han singlen ”Jeg Har En Pige”, der har ligget stabilt på toppen af hitlisterne. Og senest har han, sammen med Wafande, udgivet singlen ”Præcis”.

Jeppe Loftager
Jeppe Loftager er en ung kunstner med noget på hjerte. Han begyndte sin rejse ind i et urbant musikalsk univers i 2015 med singlen ”Oceaner”, og har siden udgivet ”I morgen” og ”Alting”. Nu – mange streams senere – er han klar med sin nye single ”Kender du Emma?”.

Fouli
Den helt unge hiphop-stemme Fouli laver musik, der både kommer fra gademiljøet i Albertslund, hvor han er vokset op, men som også trækker tråde til Marokko, hvor hans familie kommer fra. De to miljøer mødes i Foulis musik, og senest også i hans nye single ”Mon Poto”. 

Gigis
Gigis, der ellers er kendt for deres satiriske tegnefilm, har udvidet deres univers med musik. I slutningen af 2016 udgav de det kontroversielle nummer ”F Inger”, og nu er gruppen, der ellers har været anonyme, klar til at indtage scenen med deres nyeste single ”Gertrud”.

ADHD
ADHD, der næsten altid er iført sin ikoniske elefanthue, blev landskendt i 2016 med ”Wozniacki-sangen”. Siden da har han toppet flere populære hitlister med numre som ”Vodkafjæs” og ”Kranalarm”. Hans musik er technoinspireret og opfordrer til fest på dansegulvene landet over.

YouSee er Danmarks største underholdningsunivers med masser af tv-kanaler, film, serier og musik. Underholdning som du kan se og høre overalt i Danmark på dit tv, din mobil, tablet og pc. YouSee leverer underholdning til næsten halvdelen af alle danske husstande og er landets største udbyder af højhastighedsbredbånd. Alle som bor i YouSees dækningsområde kan få tv og bredbånd, mens kunder i hele landet kan få mobiltelefoni og mobilt bredbånd via Danmarks bedste mobilnetværk. YouSee er en del af TDC-koncernen.