Blogindlæg -

Årsager til røde eller betændte øjne

Årsager til røde eller betændte øjne:

Den røde farve skyldes de udvidede blodkar og en forøget cirkulation i bindehinden eller i senehinden nedenunder. Disse blodkar ses tydeligt på baggrund af den hvide senehinde, og antallet af blodkar er så stort, at øjnene pludseligt virker røde, når blodcirkulationen forøges. Medicinsk er dette fænomen kendt som forøget vaskulær tegning. Betændte øjne kan blandt andet skyldes:

  • En infektion af øjenlåget f.eks. på grund af en allergi
  • Højt indvendigt øjentryk
  • Tørre øjne, f.eks. som følge af tør luft
  • Søvnmangel
  • Overanstrengelse af øjnene, f.eks. efter mange timers skærmarbejde og/eller for lav blinkfrekvens
  • En bristet vene efter et fremmedlegeme i øjet eller en øjenlæsion eller lignende
  • Ubehandlet eller forkert behandlet nedsat syn
  • For langvarig brug af kontaktlinser
  • Virusinfektioner, f.eks. herpes
  • Kosmetik som makeup eller mascara kan klæbe øjenlågenes kanter sammen
  • Bindehindekatar (conjunctivitis)


Sådan undgår du røde og betændte øjne               

Der findes en bred vifte af behandlingsmetoder afhængigt af årsagen til de røde og betændte øje. Øjet er et meget følsomt organ – konsulter i tvivlstilfælde altid en læge i stedet for at forsøge med en behandling på egen hånd. Hvis øjnene er for tørre og derfor er røde og irriterede, kan øjendråber, som giver en kunstig tårefilm, tilføre øjnene den manglede fugtighed. Hvis årsagen er allergi, kan antihistaminer eller øjendråber med kortison og øjen-gel give hurtig lindring. Hvis der er tale om en bakteriel infektion, vil øjenlægen ordinere en behandling med antibiotika. Hvis tilstanden skyldes ubehandlet eller forkert behandlet nedsat syn, kan øjenlægen udføre en synstest og ordinere de rigtige briller til dig. For kontaktlinsebrugere: Hvis dine kontaktlinser ofte får dine øjne til at blive røde eller betændte, kan det hjælpe at reducere brugstiden eller at skifte til et anden kontaktlinsemærke eller et andet plejeprodukt.

Forebyggelse af røde eller betændte øjne               

Eftersom der er mange ting, der kan give røde og betændte øjne, kan de også forebygges på mange måder. Undgå de typiske udefra kommende påvirkninger som tør luft eller træk, klorvand, cigaretrøg eller støv. Disse forhold kan udløse bindehindekatar og på den måde give røde og betændte øjne. Det tilrådes, at kvinder, der dagligt bruger makeup, med regelmæssige mellemrum renser kirtlerne langs kanten af øjenlåget. Det er ganske let: Læg en varm fugtig klud på øjnene i ti minutter. Masser derefter øjenlågene blidt med fnugfri vatpinde. Væske fra øjenlågets kirtler kan fjernes med en fugtig vatkugle. Hvis du bruger kontaktlinser, er det vigtigt, at du læser plejeprodukternes brugsanvisning, og at du ikke overskrider brugstiden, som er anbefalet af producenten. Hvis dine øjne er røde og betændte, fordi du har arbejdet for længe ved computeren, kan du forebygge problemerne ved at holde hyppige pauser (f.eks. ved at se ud af vinduet eller ved at blinke med øjnene et lille stykke tid). Et par specielle skærmbriller kan også forbedre din synskomfort.

Emner

  • Spa, fitness, well-being