Skip to main content

Dansk hotelkæde med nyt COVID-19 initiativ - long stay kan hjælpe ekstra sårbare

Pressemeddelelse   •   Mar 19, 2020 08:57 CET

Et standard twin værelse på Zleep Hotel Aalborg.

Hotelkæden, Zleep Hotels, lancerer nu et nyt long stay-koncept. Konceptet er en håndsrækning til de husstande, der har ekstra sårbare personer, heriblandt ældre og kronisk syge, i hjemmet. Personer der skal være ekstra varsomme med at omgås potentielt COVID-19 smittede.

Gæster efterlyser: ”Hvor er long stay-løsningen?”

Zleep Hotels oplever, at flere og flere gæster efterspørger muligheden for at forlænge ophold, da de herved kan undgå at bringe potentiel smitte ind i privaten og nær hjemmets ekstra sårbare. Efterspørgslen er opstået i kølvandet på COVID-19 pandemiens udbrud. Zleep Hotels’ long stay-løsning er en håndsrækning til disse husstande:

”En håndfuld gæster har allerede efterlyst muligheden for long stay-løsninger, da de ikke ønsker at vende hjem velvidende om, at de kan risikere at smitte de sårbare i husstanden, og det er derfor, at vi nu går i luften med et tilbud om long stay, så vi kan hjælpe så mange som muligt i en svær tid”, fortæller Peter Haaber, CEO i Zleep Hotels og fortsætter: ”Konceptet er enkelt: Booker du minimum syv nætter, så får du et godt nedslag i prisen”.

Zleep Hotels’ long stay-løsning er allerede på markedet. Som mange andre danske virksomheder har Zleep tillige indført en lang række initiativer for at mindske risikoen for smittefare. Blandt andet sættes alle værelser i 48 timers karantæne efter endt ophold, morgenmadsbuffeterne er lukket, og kritiske områder desinficeres løbende.

Om Zleep Hotels

Zleep Hotels er en del af Deutsche Hospitalitys brandfamilie. Zleeps vision er altid at levere kvalitet, service og design til en god pris. I dag består hotelkæden af 11 hoteller i Danmark og et i Sverige, og syv nye hotelprojekter er allerede offentliggjort, hvoraf to åbner i 2020 i henholdsvis Ørestad og Lyngby. Målet er at drive 40 hoteller i 2025. Udover Zleep Hotels omfatter paraplyvirksomheden, Deutsche Hospitality, fire kendte hotelmærker. Steigenberger Hotels and Resorts opererer 60 hoteller i historiske bygningsværker og i livlige byområder og på resorterne tilbydes sundhedsoaser i naturlige omgivelser. MAXX by Steigenberger er et nyt, karismatisk koncept med fokus på det essentielle i overensstemmelse med mottoet ’MAXXimize your stay’. Jaz in the City brandet afspejler storbyens livsstil og trækker på lokal musik og kultur. IntercityHotel opererer 40 moderne, mid-scale hoteller, der alle er placeret i gåafstand til togstationer eller lufthavne. Læs mere om Zleep Hotels. Læs mere om Deutsche Hospitality.