Pressemeddelelse -

Danske Zleep Hotels åbner hotel i Frankfurt

​I foråret 2022 forventer Zleep Hotels at åbne dørene til endnu et af de populære select-service hoteller. Denne gang i den tyske metropol, Frankfurt. Det er ikke mere end blot en måned siden, at Zleep Hotels løftede sløret for kædens første tyske ​hotelprojekt i Hamborg i samarbejde med medejeren Deutsche Hospitality, og nu følger endnu et tysk hotelprojekt altså trop.

Beliggenhed i international lufthavn

Hotellet bliver et lufthavnshotel med 165 værelser, lobby- og snackbar, fitnessrum og gode parkeringsmuligheder. Det splinternye hotel forventes at stå færdigt i 2022, og det er bestemt ingen tilfældighed, at adressen lyder Frankfurt:

”Selvfølgelig skal Zleep til Frankfurt. Frankfurt International Airport er Tysklands største lufthavn og et vigtigt trafikalt knudepunkt i Europa. Her lander og letter mere end 1300 fly hver evig eneste dag - fly fyldt med potentielle Zleep gæster”, fortæller CEO i Zleep Hotels Peter Haaber om hotellets praktiske beliggenhed.

Mere præcist får hotellet adresse i bydelen Kelsterbach, der kun er et stenkast fra den internationale lufthavn.

En vigtig milepæl

Også den tyske medejer, Deutsche Hospitality, ser store fordele i at etablere Zleep i Frankfurt:

”Vores store mål er at etablere Zleep som et velkendt hotelbrand i Europa, og her udgør opførelsen af Zleep Hotel Frankfurt Airport en vigtig milepæl, da Frankfurt er Europas transportcentrum”, fortæller CEO i Deutsche Hospitality Thomas Willms.

Deutsche Hospitality opererer i forvejen fire hoteller i den tyske metropol herunder flagskibet Steigenberger Frankfurter Hof. Det er den tyske hoteloperatørs klare forventning, at Zleep Hotel Frankfurt Airport ligeledes skal agere flagskib for Zleep som europæisk brand.

Hotellet er et nybyggeri og opføres i samarbejde med ejendomsudviklingsfirmaet Four Points Development GmbH.

”Vi er glade for at have indgået en lejeaftale med et ungt, dansk brand som Zleep Hotels. Det bliver spændende at være en del af brandets dynamiske udvikling i Tyskland", fortæller Claus Spitra, Managing Director i Four Points Development GmbH.

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • danmark
  • hoteller
  • udvikling

Om Zleep Hotels

Zleep Hotels er en del af Deutsche Hospitalitys brandfamilie. Zleeps vision er altid at levere kvalitet, service og design til en god pris. I dag består hotelkæden af 11 hoteller i Danmark og et i Sverige, og fem nye hotelprojekter er allerede offentliggjort, hvoraf to åbner i 2020 i henholdsvis Ørestad og Lyngby. Målet er at drive 40 hoteller i 2025. Udover Zleep Hotels omfatter paraplyvirksomheden, Deutsche Hospitality, fire kendte hotelmærker. Steigenberger Hotels and Resorts opererer 60 hoteller i historiske bygningsværker og i livlige byområder og på resorterne tilbydes sundhedsoaser i naturlige omgivelser. MAXX by Steigenberger er et nyt, karismatisk koncept med fokus på det essentielle i overensstemmelse med mottoet ’MAXXimize your stay’. Jaz in the City brandet afspejler storbyens livsstil og trækker på lokal musik og kultur. IntercityHotel opererer 40 moderne, mid-scale hoteller, der alle er placeret i gåafstand til togstationer eller lufthavne. Læs mere om Zleep Hotels. Læs mere om Deutsche Hospitality.

Kontakt

Relateret materiale

  • Fra karrieredrøm til virkelighed – sådan er Dennis nået til tops

    ​Det, der engang var en stor drøm, er i dag blevet til virkelighed. Bevæbnet med en ukuelig arbejdsmoral og ambitiøse målsætninger for fremtiden er det efter otte år i den hurtigvoksende danske hotelkæde, Zleep Hotels, lykkes Dennis Kjer Nissen at opnå karrierens hidtil største ”sejr” med en ny stilling som Hotel Manager.

  • Dansk hotelkæde udvider: Vi åbner hotel i Spanien

    ​Zleep Hotels er nu klar til at gøre debut i det sydlige Europa. Kædens tyske medejer, Deutsche Hospitality, har netop offentliggjort, at de åbner det første Zleep hotel på spansk jord, og dermed indtager Zleep Hotels for alvor det internationale hotelmarked. Hotellet bliver et lufthavnshotel med adresse i Madrid. Zleep Hotel Madrid Airport åbner i sommeren 2021.

  • Nyt Zleep hotel åbner i Prag

    ​I 2024 kan du overnatte hos Zleep Hotels i den tjekkiske hovedstad Prag, når Zleep Hotel Prague slår dørene op.

  • Danske Zleep Hotels åbner hotel i Schweiz

    ​Zleep Hotels kan nu, i samarbejde med kædens tyske medejer Deutsche Hospitality, løfte sløret for endnu et spændende hotelprojekt. Hotellet får adresse i Schweiz nær Zürich Lufthavn i et nyt bykvarter og forventes at stå klar til åbning i 2023.

  • Zleep Hotels åbner nyt hotel i København

    ​I dag har København fået et nyt hotel. Her til morgen har Zleep Hotels nemlig slået dørene op til hotelkædens 13. hotel i rækken af select-service hoteller. Hotellet har adresse i bydelen Ørestad på Amager med Royal Arena som nærliggende nabo, hvilket også afspejles i hotelnavnet, der lyder: ​Zleep Hotel Copenhagen Arena.