Pressemeddelelse -

Digital løsning skaber hurtigt stærke resultater

(Read in English)

Zleep Hotels’ nye website har på kort tid vist sig at være en god investering. Allerede i løbet af den første måned efter lanceringen har websitet skabt resultater, der viser meget positive tendenser. Der ses en stigning i konverteringsraten på +27% siden lanceringen af det nye site. Samtidig er der såvel ekstern som intern begejstring for det nye websites udtryk.

Fornyelsens formål
Da Zleep Hotels påbegyndte udviklingen af brandets nye visuelle identitet i begyndelsen af 2016, skulle websitet selvfølgelig også fornys, da det tidligere site gav en onlineoplevelse, der ikke stemte overens med den gode hoteloplevelse.

Stort set alle ni Zleep hoteller er blevet – eller er på vej til at blive – renoveret, så designet på det nye website skulle i højere grad tilpasses den oplevelse, som man får på hotellerne. Formålet var foruden det visuelle udtryk at skabe en enklere bookingproces og et responsivt site, som skulle sikre en mere brugervenlig oplevelse, en øget konverteringsrate og flytte salg fra andre kanaler.

Vi har haft stor succes med websitet fra dag ét, men vi erkender også, at det er en proces. Derfor arbejder vi fortsat med at implementere nye initiativer, sikre hurtigere load tider og forbedre den organiske søgeoptimering. Der ligger et stort arbejde forude, hvor vi vil forsøge at flytte mere af salget fra andre kanaler til vores eget website”, fortæller Maria Thomsen, Marketing Manager i Zleep Hotels.

Statistikken tyder på succes
Der er en række succeskriterier for websitet, der allerede nu kan fastslås at være opnået. Designet er mere fleksibelt og muliggør derfor den digitale håndtering af hotelkædens forventede vækst i de kommende år. Hertil kan hotelkædens receptionister tydeligt mærke, at de bruger mindre tid på at assistere gæster, der anvender mobil og tablet til at booke. Samtidig ses allerede nu en stærk vækst på 27% i konverteringsraten. Dette skyldes delvist den store efterspørgsel på hotelovernatninger, der har været i 2016, men det er samtidig et tegn på, at flere af websitets besøgende i sidste ende reserverer en overnatning hos Zleep Hotels end på det tidligere website.

Googles algoritmer belønner det nye site, da de baserer søgeindekset på, hvor godt sitet er mobiloptimeret og ikke længere i forhold til desktop. Men vigtigst af alt er, at den enkelte gæst får en bedre brugeroplevelse, som igen påvirker konverteringsraten positivt. Den øgede konverteringsrate gælder for alle trafikkilder, både de organiske såvel som de betalte”, udtaler Andreas Suhr, Account Director i NetBooster.

De flotte resultater har også skabt grobund for et stærkere samarbejde mellem Zleep Hotels og NetBooster, der sammen skal videreudvikle hotelkædens digitale løsninger.

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • hoteller
  • danmark

Om Zleep Hotels
Zleep Hotels er en innovativ virksomhed, der er i stor fremgang. Det er en virksomhed med noget på hjertet. Visionen er netop at tilbyde et prisvenligt kvalitetsprodukt. Hotelkæden består i dag af 9 hoteller i Danmark. Målet er at operere 20 hoteller i 2020. For at kunne realisere det mål, skal Zleep Hotels kunne bevise sine kompetencer for at fremstå som en attraktiv franchisegiver, samarbejdspartner og investering. Læs mere om Zleep Hotels.

Kontakt

Sofie Engmose

Pressekontakt Social Media Manager 23369555

Relateret materiale