Pressemeddelelse -

Hotelkæde til kamp for miljøet: ”Lad os bekæmpe forureningen af verdenshavene”

Det er kun tre uger siden, at den danske hotelkæde, Zleep Hotels, lancerede sin nye miljøvenlige drikkedunk, og nu gør hotelkæden endnu engang klar til kamp mod plastikforureningen. Denne gang skal løsningen dog ikke findes i sukkerrør og bambus, hvilket de bionedbrydelige drikkedunke er produceret af, men i stedet i stærke lårmuskler, god kondition og stramt snørede løbesko.

Hvordan kan stærke lårmuskler gavne miljøet?

Svaret gemmer velgørenhedsorganisationen Ocean Run på. For andet år i træk arrangerer Ocean Run nemlig et velgørenhedsløb i København til fordel for miljøet, og her har Zleep Hotels igen i år valgt at støtte op. For hver kilometer der løbes, giver den miljøbevidste hotelkæde én krone til det gode formål. Hele overskuddet fra løbsdagen går direkte til den internationale miljøorganisation Plastic Change, der kæmper for at knække den stigende kurve af plastikforurening.

”Vi er enormt stolte af, for andet år i træk, at sponsorere Ocean Run. Miljøet kræver vores konstante fokus, hvis vi ønsker at gå en grønnere fremtid i møde, det er både vi og iværksætterne bag Ocean Run enige om. Foruden at rigtig mange Zleep-medarbejdere stiller op på dagen, smider vi for hver kilometer, der løbes, én krone i velgørenhedskassen. Forhåbentlig kan vi på denne måde samle rigtig mange penge ind til bekæmpelse af plastikforureningen af verdenshavene”, fortæller Peter Haaber, CEO i Zleep Hotels.

Hver en kilometer tæller

Løbet finder sted den 4. maj i Amager Strandpark i København. Alle, der enten går eller løber den to kilometer lange rute, er med til at samle penge ind. Antallet af omgange er valgfrit. Den person, der, når dagen er slut, har løbet det længste antal kilometer, vinder desuden et weekendophold for to på et vilkårligt Zleep hotel. Opbakningen til løbet er stor, og det glæder arrangørerne:

”Jeg tror, at Ocean Run er blevet så stor en succes, fordi løbet kombinerer to emner, der betyder rigtig meget for den almene dansker. Sundhed og miljø. At kunne udfordre sin krop fysisk og samtidig indsamle penge til en miljøvenlig velgørenhedsorganisation som Plastic Change er tiltalende for rigtig mange”, fortæller Katarina Nordström, der er en af iværksætterne bag Ocean Run.

Sidste års vinder løb hele 21 omgange med en samlet distance på 42 kilometer.

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • hoteller
  • danmark

Om Zleep Hotels

Zleep Hotels er en del af Deutsche Hospitalitys brandfamilie. Zleeps vision er altid at levere kvalitet, service og design til en god pris for de mange. I dag består hotelkæden af 10 hoteller i Danmark og et i Sverige, og fire nye hotelprojekter er allerede offentliggjort. Målet er at drive 40 hoteller i 2025. For at kunne realisere det mål, skal Zleep Hotels kunne bevise sine kompetencer for at fremstå som en attraktiv franchisegiver, samarbejdspartner og investering. Deutsche Hospitalitys investering i Zleep Hotels er et godkendelsesstempel for fremtidige ejendomsudviklere og samarbejdspartnere. Udover Zleep Hotels omfatter paraplyvirksomheden, Deutsche Hospitality, fire kendte hotelmærker: Steigenberger Hotels and Resorts, MAXX af Steigenberger, Jaz in the City og IntercityHotel. Deutsche Hospitalitys portefølje omfatter i øjeblikket over 130 hoteller på tre kontinenter. Læs mere om Zleep Hotels. Læs mere om Deutsche Hospitality.

Om Ocean Run

Ocean Run er en velgørenhedsorganisation, der kæmper for at mindske plastikforureningen af verdenshavene. Organisationen tilskynder desuden brugen af miljøvenlige produkter i hverdagen. Konceptet på løbsdagen er simpelt. Jo længere der løbes, desto flere penge indsamles. Flere sponsorer bakker op omkring det gode formål ved enten at donere penge pr. løbet kilometer eller gennem en fast donation. Læs mere om Ocean Run.

Kontakt

Sofie Engmose

Pressekontakt Social Media Manager 23369555

Relateret materiale