Skip to main content

Nyt website med fokus på simplicitet og brugervenlighed

Pressemeddelelse   •   Okt 25, 2016 16:00 CEST

(Read in English)

Digitalisering er for længst blevet et buzzword i enhver kommunikationsstrategi. I forbindelse med Zleep Hotels’ nye visuelle identitet påbegyndes en ny digital indsats i samarbejde med NetBooster, som tager udgangspunkt i et nyt, forbedret website. Processen startede for et lille år siden, da Zleep Hotels erkendte, at deres onlineoplevelse ikke stemte overens med oplevelsen af det fysiske produkt. Næsten alle hotellerne er de seneste par år renoveret, så værelser og fællesfaciliteter fremstår med nyt design. Produktkvalitetens løft afspejles i dag i den nye hjemmesides visuelle udtryk og funktionaliteter.

Med målgruppen i fokus
Fra dag et var det vigtigt, at websitet skulle udvikles med brugeren i fokus. For at sikre dette tog NetBooster i idéudviklingsprocessen og analysefasen udgangspunkt i indledningsvise undersøgelser, som spørgeundersøgelse af brugernes oplevelser på det tidligere website, analyse af forbrugermønstre og udarbejdelse af personas samt inddragelse af alle interne afdelinger. Det forbedrede kendskab til målgrupperne skulle skabe fundamentet for det nye website.

Websitet skulle bygges så responsivt og brugervenligt som muligt. Hele sitet, inklusiv bookingprocessen, er simplificeret, og det responsive design gør, at brugeroplevelsen på mobil og tablet er drastisk forbedret. Formålet med det nye website er at konvertere flere leads og flytte salg fra andre kanaler. Det bør bl.a. have de implikationer, at hotellernes arbejdsmængde lettes, at websitet bliver førsteprioritet for gæsterne, når de skal reservere et værelse hos Zleep Hotels, og at en mindre andel af salget kommer fra tredjepart.

Vi har udviklet en helt ny brugerflade, der skal gøre det hurtigere og nemmere for vores gæster at reservere overnatninger i fremtiden, hvad end de booker på desktop, mobil eller tablet. Vi har i dag en langt mere fleksibel løsning, der kan håndtere vores forventede udvikling de kommende år. Samtidig har vi i samarbejde med NetBooster skabt en solid platform til at kunne implementere flere digitale løsninger i fremtiden”, fortæller Maria Thomsen, Marketing Manager i Zleep Hotels.

Digitalisering forbedrer brugervenligheden
Resultatet er et gennemført site, der har fået et mere tidssvarende design, men også websitets content og teknologi er forbedret. Informationen er blevet mere overskueligt, SEO-værdien er øget, der ligger et simplere CMS bag, platformen gør det nemmere at implementere fremtidige initiativer, og der er nu tale om et fuldt ud responsivt site.

For os som digitalt markedsførings- og mediebureau handler det primært om forretningsforståelse, en løbende dialog og et kreativt samarbejde for at kunne opnå et godt resultat. Derfor har det også været essentielt, at vi som rådgivere med bl.a. speciale i den kreative optimering har kunnet være med helt fra start, for at kunne flytte Zleep Hotels’ digitalt fra A til Z”, udtaler Andreas Suhr, Account Director hos NetBooster. 

Zleep Hotels er en innovativ virksomhed, der er i stor fremgang. Det er en virksomhed med noget på hjertet. Visionen er netop at tilbyde et prisvenligt kvalitetsprodukt. Hotelkæden består i dag af 9 hoteller i Danmark. Målet er at operere 20 hoteller i 2020. For at kunne realisere det mål, skal Zleep Hotels kunne bevise sine kompetencer inden for IT og kommunikation for at fremstå som en attraktiv franchisegiver, samarbejdspartner og investering. Læs mere om Zleep Hotels.