Pressemeddelelse -

Omfattende renovering af hotel i Ballerup

(Read in English)

Samtlige 129 værelser såvel som fællesfaciliteterne på Zleep Hotel Ballerup er nu renoveret efter næsten 9 års drift. Hotellet blev bygget tilbage i 2007, og selvom alle faciliteterne var flot vedligeholdt, har det pyntet med en finpudsning.

Nyt design giver mere liv

For at vedligeholde Zleep Hotels’ hotelstandard blev 2. og 3. etage renoveret over sommeren i 2015; stueetagen og 1. etage fulgte efter i vinteren. I forlængelse heraf er morgenmadsrestauranten og receptionen også moderniseret i 2016, således at alle fællesfaciliteterne er blevet endnu mere indbydende.

Vi har glædet os rigtig meget til, at vi kan vise vores nye indretning frem. Nogle af værelserne har vi jo allerede kunnet vise frem siden sidste sommer, og er blevet taget rigtig godt imod af vores gæster! Vores fællesarealer og receptionsområde er omdannet til et helt nyt miljø, der skaber rum, som vores gæster helt sikkert bliver glade for. Udover bedre og mere behagelige loungemøbler, er det planen at sætte bordfodbold op, så pulsen også kan komme lidt op”, fortæller Lene Toft, Hotelchef på Zleep Hotel Ballerup.

En succeshistorie

I de seneste år er Zleep Hotel Ballerup blevet til en succeshistorie til gavn for hele lokalmiljøet. Hotellet tilbyder gode priser og en fantastisk beliggenhed til de mange omkringliggende virksomheder samt alle dem, der skal opleve nogle af de mange sportsarrangementer i byen. Derfor er det heller ikke unaturligt, at hotellet de seneste år har oplevet en massiv vækst, hvor især alle hverdage er fuldt booket, og det er sjældent, at en gæst kun besøger Zleep i Ballerup én gang.

Related links

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • hoteller
  • udvikling

Regions

  • Hovedstaden

Zleep Hotels blev skabt tilbage i 2003 og konceptet har været det samme siden da: At give alle mulighed for og råd til at få en rigtig hoteloplevelse. Værelserne på Zleep Hotels indeholder alt det, man som gæst har brug for, for at kunne slappe af og få en god nats søvn. Læs mere om Zleep Hotels på zleephotels.com.

Kontakt

Sofie Engmose

Pressekontakt Social Media Manager 23369555

Relateret materiale