Pressemeddelelse -

Zleep Hotels og Bone’s indgår nyt samarbejde

Når Bone’s på mandag den 18. maj atter åbner størstedelen af sine danske restauranter, indledes samtidig et nyt samarbejde med select-service hotelkæden, Zleep Hotels. Sammen går de to aktører nemlig i luften med en nyt koncept. Et koncept henvendt de gæster der ønsker at kombinere hotelophold og restaurantbesøg.

”Jeg tror, det er vigtigt at tænke kreativt og i nye baner. Nu måske mere end nogensinde før. Vores partnerskab med Bone’s sikrer nye synergier, og vi får herved mulighed for at støtte hinanden, når landet igen åbner. Jeg glæder mig meget til at få projektet søsat”, fortæller Peter Haaber, CEO i Zleep Hotels, og tilføjer: ”Konceptet er enkelt. Alle, der booker et ’Zleep loves Bone’s-ophold’, får et gavekort til Bone’s med i opholdet”.

Zleep Hotels og Bone’s har begge adresser i byerne København, Roskilde, Kolding, Billund, Aarhus og Aalborg, og det er da heller ingen tilfældighed at netop disse virksomheder har valgt at gå sammen:

”Vi værdsætter kvalitet til en god pris, og det ved jeg, at Zleep Hotels også gør, og derfor går vi rigtig godt i spænd. At vi nu sammen kan tilbyde gæster en kombineret hotel- og restaurantløsning, gør i mine øjne gæsteoplevelsen endnu mere attraktiv”, fortæller Jan Laursen, Administrerende Direktør i Bone’s.

Samarbejdet og konceptet løber foreløbigt til og med juli.

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • hoteller
  • danmark
  • udvikling

Om Zleep Hotels

ZleepHotels er en del af Deutsche Hospitalitys brandfamilie. Zleeps vision er altid at levere kvalitet, service og design til en god pris. I dag består hotelkæden af 11 hoteller i Danmark og et i Sverige, og syv nye hotelprojekter er allerede offentliggjort, hvoraf to åbner i 2020 i henholdsvis Ørestad og Lyngby. Målet er at drive 40 hoteller i 2025. Udover Zleep Hotels omfatter paraplyvirksomheden, Deutsche Hospitality, fire kendte hotelmærker. Steigenberger Hotels and Resorts opererer 60 hoteller i historiske bygningsværker og i livlige byområder og på resorterne tilbydes sundhedsoaser i naturlige omgivelser. MAXX by Steigenberger er et nyt, karismatisk koncept med fokus på det essentielle i overensstemmelse med mottoet ’MAXXimize your stay’. Jaz in the City brandet afspejler storbyens livsstil og trækker på lokal musik og kultur. IntercityHotel opererer 40 moderne, mid-scale hoteller, der alle er placeret i gåafstand til togstationer eller lufthavne. Læs mere om Zleep Hotels. Læs mere om Deutsche Hospitality.

Kontakt

Sofie Engmose

Pressekontakt Social Media Manager 23369555

Relateret materiale