Pressmeddelande -

Bosch har fortsat tillid til pneumatik fra Aventics

For tredje gang i træk har Bosch udnævnt specialisten inden for pneumatik, Aventics med hovedsæde i Laatzen, Tyskland, til foretrukken leverandør inden for området “standardiserede pneumatiske apparater”. Udnævnelsen blev offentliggjort den 9. oktober 2017 på Bosch-fabrikken i Bamberg, hvor Aventics har udstyret en ny produktionslinje med pneumatiske løsninger.

Laatzen (Tyskland), 18. oktober 2017 – “Opførelsen af en ny produktionslinje til den sjette generation af højtryksindsprøjtningsventiler til ultraeffektive benzinmotorer er en vigtig investering i denne fabrik,” understregede Norbert Kunisch, indkøbsansvarlig hos Robert Bosch GmbH, Bamberg-fabrikken, ved udnævnelsesceremonien. Produktionen af de nye HDEV6 højtryksindsprøjtningsventiler kræver maksimal præcision under alle bevægelser. Samtidig stiller Bosch krav om maksimal tilgængelighed for alle komponenter og moduler i sin produktionslinje. Derudover var planen for opstilling og idriftsættelse stram og med korte leveringstider. “Bosch er en meget vigtig kunde, og jeg er stolt af, at vi har modtaget denne udnævnelse i 2015, 2016 og 2017,” sagde Peter Saffe, ansvarlig for strategisk salg hos Aventics. “Det viser, at vi sikrer produkter med en konstant høj kvalitet, og at vi har de rigtige forretningsprocesser i spil.” Saffe modtog udnævnelsen på vegne af Aventics sammen med Dieter Michalkowski, Key Account Manager hos Aventics.

Bosch tildeler prisen som foretrukken leverandør til de leverandører, som virksomheden ønsker at arbejde tættest sammen med. Aventics har leveret et exceptionelt konkurrencedygtigt præstationsniveau inden for produktion og levering af produkter eller serviceydelser på et specifikt område over en længere periode. Det er målsætningen hos Bosch at fastholde varige forretningsrelationer til de bedste og mest innovative leverandører for at opnå fælles global vækst. Udnævnelsen som foretrukken leverandør er en del af Boschs leverandørstyringsprogram, og den tildeles hvert år på baggrund af klart definerede kriterier inden for områderne kvalitet, omkostninger, logistik og teknologi. “Vi involverer vores foretrukne leverandører i nye projekter på et tidligt stadie – og begge parter drager fordel af dette tætte samarbejde,” forklarede Malte Ihlenfeld, indkøbsansvarlig inden for Machine Components & Services hos Robert Bosch GmbH. “Aventics tilbyder allerede netværksbaserede pneumatiske komponenter, der kan integreres i IoT-miljøer på grund af deres åbne interfaces,” understregede Peter Saffe. Han pointerede, at Bosch er en stærk spiller på to områder, når det drejer sig om Internet of Things. På den ene side tilbyder virksomheden hardware og software til netværksbaseret produktion. På den anden side er Bosch som producent en aktiv bruger af Internet of Things.

Ämnen

  • Vetenskap, teknik

Om AVENTICS

Aventics er en af de førende producenter af pneumatikkomponenter og pneumatiksystemer samt kundetilpassede anvendelsesformål. Som pneumatikspecialist fremstiller virksom-heden produkter og tjenester til industriel automatisering især inden for Commercial Vehicles, Food & Beverage, Railway Technology, Life Sciences, Energy og Marine Technology.

Takket være integrering af elektronik, anvendelse af fremtidssikret materiel og fokus på aktuelle områder som maskinsikkerhed og industri 4.0 er Aventics en sand spydspids, når det gælder brugervenlig og intelligent teknologi.

Aventics har over 150 års erfaring med pneumatik og beskæftiger ca. 2.000 medarbejdere på globalt plan. Virksomheden er repræsenteret i over 90 lande med egne salgsorganisationer samt forretninger og har derudover produktionsanlæg i Tyskland (Laatzen), Frankrig (Bonneville), Ungarn (Eger), USA (Lexington) og Kina (Changzhou). Aventics er certificeret i henhold til ISO 9001 og ISO/TS 16949 i forhold til kvalitet, ISO 14001 i forhold til miljøstyringssystem samt ISO 50001 i forhold til energistyringssystem.

Yderligere oplysninger fås på www.aventics.com

Kontakter

Björn Mellgren

Sales Manager DENMARK +46(0)10-510 92 14