Pressmeddelande -

Intelligent, kompakt og intuitiv: The Aventics Online World

Pneumatikspecialisten Aventics kombinerer en innovativ onlineshop, inklusive ekspertise, med praktiske applikationer i en bekvem løsning på samme hjemmeside

Ingeniører og tekniske beslutningstagere tackler komplekse og tidskrævende forretningsprocesser hver dag. Aventics Online World kombinerer hele Aventics’ produktsortiment og praktiske applikationsværktøjer i en løsning, som muliggør målrettet indkøb og stiller omfattende ekspertise til rådighed inden for alt, der vedrører pneumatik.

Laatzen, Tyskland den 8. oktober 2018 – For Aventics betyder digitalisering en stor mulighed for at skabe merværdi for partnere og kunder. Derfor har pneumatikspecialisten samlet sit store produktsortiment på en og samme hjemmeside. Lige fra konfigurationsprogrammer til produktinformation og energibesparelsesberegner – Aventics Online World tilbyder en bred vifte af praktiske pneumatik-applikationer og ekspertise.

Innovativ onlineshop er nu tilgængelig over hele verden
Som en del af Aventics online-verden kan kunder verden over nu få adgang til Aventics Pneumatics Shop på www.pneumatics-shop.com. Den nye onlinebutik er en innovativ platform, der muliggør hurtig søgning, er nem at bruge og med en forenklet bestillingsprocedure, allerede er velkendt hos onlineforhandlere i B2C-området. Samtidig opfylder Pneumatics Shop de specifikke behov hos vores B2B-kunder: detaljerede oplysninger om produktegenskaber, nettopriser og gældende skatter og afgifter.

Bestil, konfigurér og dokumentér – når som helst og hvor som helst
De fleksible værktøjer i Engineering Tools fra Aventics, der findes på www.engineering-tools. com, er også integrerede i Aventics online-verden. Teknikere og indkøbere kan nemt få adgang til forskellige onlinetilbud som f.eks. CylinderFinder, produktinformation, CAD, specifikationer, beregningsprogrammer og en energibesparelsesberegner. Ved hjælp af værktøjet Cross Reference Tool kan kunder søge efter nyligt installerede pneumatiske komponenter og som resultat modtage tilsvarende Aventics-produkter. Med konfiguratoren kan brugerne skræddersy stempelstangcylindre, cylinderventiler, ventilsystemer, vedligeholdelsesenheder og andre komponenter, som opfylder deres specifikke krav.

”Gennem sit udbud af en lang række forskellige funktioner retter vores onlineverden sig til enhver, som beskæftiger sig med pneumatik. En individuel konto på ”my AVENTICS” giver adgang til alle væsentlige valg og konfigurationsværktøjer samt køb 24 timer i døgnet”, forklarer Andreas Hart, direktør for Digital Business hos Aventics.

Ämnen

  • Vetenskap, teknik

Kategorier

  • pneumatik
  • aventics

Om AVENTICS
Aventics er en af de førende producenter af pneumatikkomponenter og pneumatiksystemer samt kundetilpassede anvendelsesformål. Som pneumatikspecialist fremstiller virksomheden produkter og tjenester til industriel automatisering især inden for Commercial Vehicles, Food & Beverage, Railway Technology, Life Sciences, Energy og Marine Technology.

Takket være integrering af elektronik, anvendelse af fremtidssikret materiel og fokus på aktuelle områder som maskinsikkerhed og industri 4.0 er Aventics en sand spydspids, når det gælder brugervenlig og intelligent teknologi.

Aventics har over 150 års erfaring med pneumatik og beskæftiger ca. 2.000 medarbejdere på globalt plan. Virksomheden er repræsenteret i over 100 lande med egne salgsorganisationer samt forretninger og har derudover produktionsanlæg i Tyskland, Frankrig, Ungarn, USA og Kina. Aventics er certificeret i henhold til ISO 9001 og ISO/TS 16949 i forhold til kvalitet, ISO 14001 i forhold til miljøstyringssystem samt ISO 50001 i forhold til energistyringssystem.

Yderligere oplysninger fås på www.aventics.dk

Om Emerson
Emerson (NYSE: EMR), med hovedkontor i St. Louis i den amerikanske delstat Missouri, er en global teknologi- og engineering-virksomhed, som tilbyder sine kunder nyudviklede løsninger til industrielle, kommercielle og private anvendelsesområder. Forretningsområdet Emerson Automation Solutions hjælper virksomheder med at maksimere produktionen inden for proces- og hybridproduktion samt diskret funktion. Endvidere arbejder virksomheden med at beskytte personalet og miljøet samtidig med at optimere energi- og driftsudgifterne. Forretningsområdet Emerson Commercial and Residential Solutions hjælper med at sikre menneskers livskvalitet og helbred, beskytte fødevarekvaliteten og -sikkerheden samt med at øge energieffektiviteten og skabe en bæredygtig infrastruktur.

Besøg https://www.emerson.com/da-dk/automation-solutions for yderligere informationer

Kontakter

Björn Mellgren

Sales Manager DENMARK +46(0)10-510 92 14