Pressmeddelande -

Ny elektropneumatisk trykregulator fra Aventics

Aventics nye ventilserie, AV (Advanced Valve), har et ultrakompakt design på grund af et diagonalt arrangement af spolerne. Ved samtidigt at optimere på- og afluftningskanaler har det resulteret i en forøgelse af flowet på 40 procent sammenlignet med andre ventilramper i samme størrelse.

Nu er AV-serien udvidet med yderligere en ny funktion, en E/P konverter, som kan monteres direkte på samme enhed som ventiler, indgange og udgange.

En elektropneumatisk trykregulator konverterer et given elektrisk signal til et modsvarende pneumatiskt tryk. To piezoresistive tryksensorer, som er integrerede i E/P konverteren, måler udgående tryk og sender et signal tilbage til styrenheden. Derigennem får man en selvkontrollerende enhed uanset ændringninger i det pneumatiske flow eller variationer af trykket.

  • Der er mange anvendelsesområder for en E/P konverter. De kan hjælpe med at sænke energiomkostningerne ved kun at tillade det tryk som applikationen kræver istedet for et konstant tryk. De kan også anvendes ved positionering af luftcylindere ved at kontrollere trykket i hvert enkelt kammer og gennem tilbagemeldinger få fuld kontrol på bevægelsen, siger direktør Hans Broholm Bol.

Aventics kan tilbyde et bredt spektrum af elektropneumatiske trykregulatorer tilpasset alt fra de enkleste til de mest krævende applikationer.

E/P konvertere til AV-serien

AV-EP monteres enten på en baseplade i en rampe, som kontrollerer trykket i en zone bestående af flere ventiler, eller på en baseplade som kun kontrollerer et udgangstryk.

AV-E/P findes i forskellige udførelser, med eller uden display for trykindikering og diagnostik. De kan også fås med analog eller seriel elektrisk styring. Enhederne har en repeterings nøjagtighed på 40 mbar og en hysterese på under 50 mbar. AV-EP findes i 2 størrelser, AV03 som har et flow på 450 l/min eller størrelse AV05 som har et flow på 650 l/min.

Ämnen

  • Vetenskap, teknik

Kategorier

  • aventics
  • hans broholm-bol
  • pneumatik

Om Aventics

Aventics er en global producent af pneumatikkomponenter og systemer. Virksomheden er desuden en specialiseret leverandør af driv- og styresystemløsninger til skibe og erhvervskøretøjer samt af tandhjulskæder inden for produktionsprocesser. Siden starten af 2014 agerer det tidligere Bosch-Rexroth-datterselskab som et selvstændigt firma under navnet Aventics.

Aventics tilbyder sine kunder skræddersyede systemløsninger og har mange årtiers praktisk erfaring. Inden for området industripneumatik er Aventics en af verdens ledende leverandører. Virksomheden er desuden teknologiledende når det handler om pneumatik f.eks. ved integration af elektronik i pneumatiske komponenter. Aventics er repræsenteret på alle verdenshavene når det handler om pneumatik til maritim brug og til topmoderne skibsautomationssystemer. Driv- og transporttandhjulskæder fra Aventics bruges for eksempel inden for glas- og køretøjsindustrien.

Virksomheden har cirka 2.100 medarbejdere verden over. Aventics har produktionsanlæg i Laatzen ved Hannover og Gronau/Leine (Tyskland), Bonneville (Frankrig), Eger (Ungarn), Lexington (USA) og Changzhou (Kina) samt salgsrepræsentation i mere end 40 lande rundt om i verden.

www.aventics.com

Kontakter

Christian Sjöberg

Presskontakt Marketing Manager Nordics +46(0)10-510 92 15