Pressmeddelande -

DUX presenterar Claesson Koivisto Rune Collection på 3daysofdesign i Köpenhamn

Fremtiden begynder her

DUX præsenterer en helt ny møbelkollektion designet af de internationalt anerkendte arkitekter, svenske Claesson Koivisto Rune, og tager dermed et seriøst og stort nyt skridt ind på den moderne møbelscene. Med rødderne i DUXs stolte håndværkstraditioner har formgivertrioen designet en række nytænkende møbler til alle boligens rum.

Claesson Koivisto Runes møbelkollektion for DUX består af en sengegavl, et modulært sofasystem, en loungestol, en serie mindre sofaborde i metal, samt en serie opbevaringsmøbler. Møblerne er tiltænkt såvel det private hjem som det offentlige rum. Fælles for de 5 designs er kombinationen mellem det stramme lineære og det organisk skulpturelle udtryk og på den måde kan de enkelte elementer komplementere hinanden når de sættes i en sammenhæng.

Om tankerne bag arbejdet med DUX og kollektionen fortæller Cleasson Koivisto Rune ”Vi har tænkt kompromisløs, håndlavet kvalitet. Vi har tænkt internationalt - og skandinavisk. DUX er efter vores mening det fineste møbelbrand som Sverige har haft i moderne tid og vi er derfor gået til opgaven med en vis portion sommerfugle i maven. Det er en stor ære at kunne træde i fodsporene på et ikon som Bruno Mattsson og hans ikoniske møbler. Og så har det været vigtigt for os at kollektionen skulle være en moderne fortolkning af DUXs ukuelige tilgang til kvalitet, form og funktion for at forankre det nutidige i møblerne” slutter formgivertrioen.

Om samarbejdet med Claesson Koivisto Rune siger CEO for DUX Nordic AB, Charlotte Ljung ”DUX har i Claesson Koivisto Rune fundet den helt rigtige samarbejdspartner til at løfte arven efter nogle af vor tids mest elskede klassikere skabt af Bruno Mattsson i 1960erne og produceret af DUX lige siden. Vi er nu klar til at lade disse tidløse ikoner få følgeskab i form af vores nye kollektion og jeg våger påstanden at vi her har fem fremtidige klassikere indenfor skandinavisk møbelkunst”, slutter hun.

Kollktionen:

Eden/Sengegavl:

Eden er en blød og polstret sengegavl med en enkel, men detaljeret signatur i form af en bue som straks giver associationer til lysets brydning ved solnedgang. Gavlen fås i størrelser som de passer alle DUX senge.

Alicia/Sofa:

Alicia er en moderne modulsofa med et utal af muligheder for at sammensætte lige præcist den sofa man ønsker og har plads til. Med de integrerede ”bordplader” i marmor, kan man designe et personligt og hyggeligt miljø helt uden brug af sofabord. De buede ryghynder bryder det ellers stramme design og de fremhævede stålben understreger designets karakter. Sofaen er bygget op som en DUX seng med den samme rammekonstruktion og det unikke fjedresystem og sofaens linjer har da også en vis lighed med en DUX seng, hvilket dermed også gør den til markedets mest komfortable sofa der aldrig vil falde sammen.

Anita/loungestol:

Tag en klassisk skandinavisk Windsor stol og lad den smelte sammen med en polstret italiensk loungestol og du har Anita. Stolen er åben og komfortable og både let og tung på én og samme tid. Med dens runde former er Anita nem at placere i ethvert rum og i enhver sammenhæng. For den ultimative komfort, er Anita opbygget med DUXs særlige fjedre system.

Arizona/Dakota/Montana/Ohio/borde:

De fine små sideborde bliver til funktionelle sofaborde når de sættes sammen i mindre grupper. Inspirationen til bordene kommer fra den amerikanske kunstner Ellsworth Kellys måde at arbejde med skulpturelle former. Bordenes sider har ikke den samme længde og de vil derfor aldrig helt passe sammen. Forskelligheden er dog hele pointen i udtrykket når bordene sættes sammen. Bordene er funktionelle og nemme at placere i et hjørne, op ad en væg, alene eller i en gruppe.

Sun/Moon/opbevaringsmøbel:

De tre forskellige størrelser opbevaringsmøbler har samme inspirationskilde som bordene, men til forskel er de runde former at finde på møblets front og fungerer dermed som en slags låge og lader de ting man gerne vil skjule være skjult, mens den åbne del giver mulighed for at lade ting stå fremme.

Kollektionen er til salg hos DUX forhandlere samt udvalgte DUXIANA butikker i hele Norden.

For yderligere information on DUX, kollektionen, billedmateriale eller andet, venligst kontakt:

The Journal 

Rikke Glad 

rikke@thejournal.nu

+45 2390 3210 

DUX Nordic AB

Anna Back Jansson

anna.back-jansson@dux.se

+46 702 05 79 75

Ämnen

  • Mode

Kategorier

  • claesson koivisto rune collection
  • möbler
  • fåtölj
  • sängar
  • soffa
  • pascal
  • bord
  • jetson

Fakta om DUX

DUX er en svensk familieejet virksomhed der udvikler, fremstiller og sælger senge og møbler via forhandlere i hele Norden samt retailkæden DUXIANA med 70 franchise ejede butikker fordelt på 24 lande. I dag findes der endvidere 4 DUXIANA hoteller, tre i Sverige og ét i Shanghai, Kina. DUX er globalt markedsledende indenfor premium segmentet af senge og derudover har de også en møbelkollektion designet af blandt andre Bruno Mattsson og siden 2017 også Claesson Koivisto Rune. DUX senge findes på mere end 150 af verdens bedste hoteller over hele verden. Virksomheden omsætter for 800 mill. Sek og har 250 ansatte. Læs mere på www.dux.se, www.duxiana.com og www.hotelduxiana.com.

Kontakter

Anna Mohlin

Presskontakt Marknadskoordinator +46 40 626 99 20

Relaterat innehåll