Pressmeddelande -

NetClean etablerer sig i Thailand

I billedet fra venster: Jacop Bojsen Direktør i  Asia safe Tech, Lennart Linner, Sveriges Ambassadør i Thailand, og Christian Sjöberg Direktør i NetClean

NetClean er verdensledende indenfor tekniske løsninger, som stopper spredningen af børnepornografisk materiale og beskytter i dag millioner af computerbrugere. Virksomheden, der befinder sig i en meget ekspansiv fase, fortalte i tirsdags om NetCleans satsning på det asiatiske marked ved en velbesøgt pressekonference i Bangkok.  Her deltog også Sveriges ambassadør i Thailand, Lennart Linnér samt et stort antal nøglepersoner fra såvel erhvervsliv som organisationer. Forhandleren Asia Safe Techs administrerende direktør Jacob Bojsen var til stede sammen med NetCleans administrerende direktør Christian Sjöberg for at præsentere virksomheden og dennes innovative produkter. Etableringen har tiltrukket sig meget stor medieinteresse.

- Vi møder et fantastisk engagement og en massiv påskønnelse af, at vi etablerer os her i Thailand. Det viser, hvor alvorligt man ser på dette spørgsmål og hvor vigtigt man synes, det er. Vi føler, at vi udfylder en funktion og ser virkelig frem mod at kunne hjælpe med at stoppe spredningen af børnepornografi, siger Christian Sjöberg, administrerende direktør for NetClean.

Asia Safe Tech er eksklusiv forhandler af NetCleans produkter i Thailand.

- Asia Safe Techs mål er at få alle thailandske virksomheder og organisationer med i kampen mod børnepornografi og gøre deres yderste for at forhindre spredning. Vi har allerede nu et veletableret kontaktnet på dette marked og håber, at vi kan gøre en stor og vigtig indsats, siger Jacob Bojsen.

NetClean er i dag etableret i Sverige, Danmark og Storbritannien. Visionen er at findes på alle computere verden over for at stoppe spredningen af børnepornografisk materiale.

- Det er let at tro, at børnepornografisk materiale er et meget stort problem i Thailand. Men her er udbredelsen af internettet ikke foregået med samme hastighed som i vestlandene, hvor et lettilgængeligt internet er en af de vigtigste årsager til, at børnepornografi er et stort problem. På den anden side sælges her dvd’er på gaden med børnepornografi og det er jo et problem i sig selv. Med vores produkter får Thailand nu mulighed for at arbejde forebyggende i forhold til spredning via internettet, afslutter Christian Sjöberg.

 

For mere information, kontakt

Christian Sjöberg, adm. direktør       Jacob Bojsen, adm. direktør Asia Safe Tech

Telefonnummer: +46 703-370203     Telefonnummer: +66 8170 128 52

christian.sjoberg@netclean.com jb@asiasafetech.com

 

Kort om NetClean
NetClean er markedsledende indenfor tekniske løsninger, som stopper spredningen af børnepornografisk materiale. Produkterne udvikles i samarbejde med politimyndigheder og millioner af brugere anvender NetCleans proaktive løsninger til beskyttelse af deres værdier. Blandt NetCleans kunder findes alt fra små firmaer til multinationale selskaber samt myndigheder, internetleverandører og politivæsenet. For mere information: www.netclean.com

Kort om Asia Safe Tech
Asia Safe Tech Co. Ltd. har sin base i Bangkok. Virksomheden drives af danske Jacob Bojsen og er opdelt i to lige store dele. Den ene fokuserer på at øge bevidstheden om det globale problem med børnepornografisk materiale samt salg af NetCleans produkter. Den anden del hedder AST hardware og tilbyder ny og videreudviklet hardware til virksomheder.

Ämnen

  • Brott, juridik, rättsfrågor