Skip to main content

Sikkerheden er i topform hos Fitness World

Blogginlägg   •   Mar 02, 2018 07:15 CET

Fitness World blev grundlagt i 2005 med hovedsæde i København.

Falske alarmer og adgangsproblemer i centrene tog uhensigtsmæssigt meget tid fra kerneopgaverne hos Fitness Worlds IT Manager. Et nyt sikringssystem med fjernsupport har løst problemerne og løftet sikkerhedsniveauet med uventede driftsfordele som bonus.

Fitness World blev grundlagt i 2005 med hovedsæde i København. Kæden er Danmarks største inden for fitnesscentre og kan bryste sig af mere end 450.000 medlemmer fordelt på 150 beliggenheder landet over. Fitness World har investeret voldsomt i deres faciliteter, så centrene har det nyeste udstyr og holder til i bygninger med gode adgangsforhold. Sikkerhed har høj prioritet, og det er vigtig, at kun autoriseret personale har adgang til lokalerne. Problemer med falske alarmer og medlemmer, som har glemt deres adgangskort, betød imidlertid, at Niclas Pedersen, IT Manager hos Fitness World, ofte blev kontaktet ved den type problematikker. Dermed brugte han en stor del sin arbejdsdag og tit sene aftentimer på tidskrævende og forstyrrende brandslukning.

”Disse problemer er ikke sjældne i bygninger som fitnesscentre, hvor mange mennesker hele dagen kommer og går,” forklarer Niclas Pedersen. ”Jeg var ret sikker på, at der måtte være en mere effektiv måde at håndtere situationen, mens vi samtidig fik optimeret sikkerhedsniveauet i centrene.

”Kombinationen af sikringssystem og eksternt servicecenter har gjort en verden til forskel for Niclas Pedersen og hans kolleger i Fitness World. ”Det, vi har opnået, overgår langt mine oprindelige forhåbninger og har markant forbedret min effektivitet”

En ny løsning

”Det var tydeligt, at det eksisterende system tog en ikke ubetydelig del af Niclas’ arbejdstid. Efter at have lyttet til hans overvejelser, var jeg sikker på, at løsningen var et SPC sikringssystem fra Vanderbilt med support fra Siemens servicecenter (Siemens Remote Service Centre) kombineret med det nyeste inden for fjernovervågning. Dermed kunne mange af problemerne løses eksternt i servicecentret, og Niclas kunne bruge tiden mere effektivt – uden at kompromittere sikkerhedsniveauet”, siger Flemming Lorentzen, Key Account Manager fra Siemens.

Jeg var ret sikker på, at der måtte være en mere effektiv måde at håndtere situationen, mens vi samtidig fik optimeret sikkerhedsniveauet i centrene

Systemet er designet med udgangspunkt i brugervenlighed, og fleksibiliteten i sikringssystemet betød, at det kunne dække fitnesskædens fulde format. Den modulære opbygning møder ikke alene de nuværende krav til sikkerhed, de kan også tilpasses og skaleres efter de behov, som skulle opstå i virksomheden i fremtiden.

Backup

Falske alarmer er dyre og forstyrrende. For at komme dem til livs er sikringen udstyret med automatiseret og manuel eventverifikation. Driftsstabiliteten understøttes yderligere gennem nødstrømsløsninger. Kombineret med den kontinuerlige overvågning af stabiliteten sikrer man, at alle moduler er selvforsynende, og at systemet vil køre videre hvis hovedstrømmen går. I det tilfælde alarmeres servicecentret omgående. Elementerne i sikringsløsningen er bundet sammen via softwaren SPC Manager via Ethernet. Det hostes af Siemens Remote Service Centre. SPC Manager understøtter op til 1.000 paneler, der kan være placeret over hele verden. Det giver real time overvågning af de installerede systemer med mulighed for at tilpasse brugerindstillinger på mere end ét system med en enkelt kommando. Systemet overvåger aktiviteter og status for hvert paneler og kan præsentere informationen i et samlet overblik med mulighed for at dykke ned i informationer på de enkelte panel.

”Jeg kan koncentrere mig 100 procent om mine kerneopgaver med ro i sindet om, at vi har det højest niveau af sikkerhed, og at opståede problemer løses hurtigt”

Uventede driftsfordele

Selvom sikkerheden og adgangskontrollen har været hovedmotivationen bag installationen, har systemets automatik bidraget til en række uventede forbedringer. Det gælder specielt muligheden for, at centrene kan holde åbent både før og efter, at medarbejderne har startet og sluttet deres arbejdsdag. Alarmen kan programmeres til at slå fra f.eks. kl. 04.30 om morgenen og samtidig tænde for lys, musik og skærme. Det er vigtigt at bemærke, at bygningen i tidsrummet mellem alarmens deaktivering og medarbejdernes mødetid stadig er sikret af funktioner i sikringssystemet. Dermed kan medlemmerne bruge centrenes faciliteter uden at medarbejderne er til stede, hvilket naturligvis øger fleksibiliteten for brugerne men samtidig er lønbesparende.

Set ud fra et miljøperspektiv hjælper systemet Fitness World med at optimere energieffektiviteten. Alarmen er konfigureret til at deaktivere nogle af fitnessmaskinerne, når alarmen er slået til om natten. Det kan slukke for udvalgte lamper, for vandet og for det audiovisuelle system, der er i brug i dagtimerne. Alt dette bidrager positivt til Fitness Worlds CSR-profil.

Tid til kerneopgaverne

Kombinationen af sikringssystem og eksternt servicecenter har gjort en verden til forskel for Niclas Pedersen og hans kolleger i Fitness World. ”Det, vi har opnået, overgår langt mine oprindelige forhåbninger og har markant forbedret min effektivitet. Jeg kan koncentrere mig 100 procent om mine kerneopgaver med ro i sindet om, at vi har det højest niveau af sikkerhed, og at opståede problemer løses hurtigt,” slutter han.