Blogindlæg -

​Danskernes øgede fokus på sundhed fortsætter

Sundhed – det er et ord, vi længe har kendt til. Men gennem det seneste årti er der kommet en øget fokus på sundhed blandt danskerne, og dette fortsætter. Dog har selve tankegangen omkring det skiftet form. Førhen gjaldt det om at tabe sig – i dag gælder det i højere grad om at føle sig og være sund. Holdningsskiftet ses især i fitnesscentrene, hvor danskerne tidligere trænede med øje for vægttab. I dag er det mere det at bruge træningen som et element til at leve sundt, der vægter højest.

Når vi lever en sundere livsstil, vil vi have langt højere sandsynlighed for at leve længere. For lidt motion, usund kost, alkohol og rygning er nemlig årsag til omkring 40 % af alle tidlige dødsfald og sygdomme. Og dette har danskerne altså fået smag for med fokus på netop at leve sundt.

Bedre madvaner understøtter bedre sundhed

Det er vigtigt at sørge for at bevæge sig i hverdagen for at leve sundt. Men det er mindst lige så vigtigt at spise sundt. Bedre madvaner understøtter nemlig bedre sundhed – og dette er altså gennem hele livet. Især livsstilsrelaterede sygdomme stammer fra overvægt og uhensigtsmæssige madvaner. Derudover kommer også tab af leveår og forringet livskvalitet. Det gælder især om at etablere de gode madvaner fra start. Undersøgelser viser nemlig, at 70 % af overvægtige unge ligeledes vil være overvægtige som voksne.

Sunde madvaner inkluderer f.eks. en fiberrig morgenmad, regelmæssige måltider, langsom spisning, økologi, grove grøntsager, fuldkorn, vitaminrigt, varieret og fisk. Det er ligeledes fordelagtigt at spise små snacks i løbet af dagen såsom banan, appelsin, æble eller andet sundt. Ellers kan du blot sigte efter at leve efter de officielle kostråd. Disse inkluderer: Spis frugt og mange grøntsager, spis mere fisk, vælg fuldkorn, vælg magert kød og kødpålæg, spis mindre mættet fedt, vælg magre mejeriprodukter, drik vand, spis mindre sukker og spis mad med mindre salt.

Nyd livet med måde og find gode alternativer

Selvom sundheden er højt prioriteret blandt danskerne, betyder det ikke, at danskerne er blevet fanatiske. Det at nyde livet er nemlig mindst lige så vigtigt for at opnå en god livskvalitet. Derfor gør det ikke noget at spise et stykke kage indimellem – så længe du ellers spiser og lever sundt. Alle behøver ikke at give sig i kast med at løbe et maraton – så længe vi sørger for at bevæge os i vores hverdag. Bevægelse i hverdagen kan være at tage trappen frem for elevatoren, bruge toilettet længst væk, husligt arbejde, vælge parkeringspladsen længst væk, stå af bussen et stop før og tage cyklen eller gå på korte ture.

Du kan med fordel finde gode alternativer i hverdagen, som er sunde. Dette kan f.eks. være sukkerfri bolcher. Dette er en sundere snack, som du kan spise med god samvittighed, når du har lyst til noget lækkert. Du kan endda besøge et Bolcheværk og se de innovative løsninger til snacks uden sukker. Her er der altså kredset ekstra meget for smagen – så de sukkerfri bolcher passer også til dem, som vil have noget af lidt højere standarder. Andre sunde alternativer er figenkugler, æbler drysset med rålakridspulver, bananchips og smoothies. 

Related links

Kontakt

Andreas Lang

Pressekontakt Head of Search Publicering +45 60 87 26 26