Blogindlæg -

Skab et godt indeklima med planter i dit hjem

De grønne planter gør en forskel i hjemmet. Planter ser ikke kun flotte ud, men bidrager også til et godt indeklima. Planter omdanner nemlig CO2 til ilt og er med til at rense luften for blandt andet støvpartikler. Ikke nok med at planter skaber et bedre indeklima i hjemmet, så siger forskningen også, at planter i hjemmet er med til at skabe velvære og reducere stress.

Der er mange måder at få integreret planter i hjemmet. Ferm LIVING er et eksempel på en boligside, der har lavet en kategori, der koncentrerer sig om den grønne stil. Du har nok bemærket, at det er på mode med planter i hjemmet – gerne mange af dem. Du kan købe diverse Plantebokse og planteophæng i stort set alle boligbutikker.

Planter, du kan gå efter
Det er ikke alle planter, der passer ind i alle boliger. Du skal derfor gå efter planter, der kan overleve i ”dit indendørs klima”. Hvis du bor i en lille taglejlighed, kan det være andre planter, du skal vælge, end hvis du bor i et stort hus. Der er ligeledes forskel på, om dine planter skal stå i vindueskarmen i stuen eller på et badeværelse uden vinduer.

Du kan derfor med fordel starte med at finde ud af, hvor du gerne vil have dine planter til at stå, og hvilken atmosfære du ønsker at skabe. Du kan finde planter i alverdens smukke farver, finde mindre træer og hængeplanter.

Det, der begejstrer de fleste, er, hvor meget en lille plante kan gøre i indretningen. Du kan give badeværelset et ekstra pift med en hængeplante. Du skaber på samme måde en helt anden stil med en pangfarvet krukke frem for en af de populære krukker i ler eller med kurveflet.

Planter, der renser luften
Der er givetvis forskel på de forskellige planters egenskaber. Derfor får du her nogle gode råd, du kan gå efter, hvis du vil have et friskt indeklima.

For det første er reglen generelt, at jo flere bladrige planter, du har indenfor, jo bedre et indeklima får du. Det vil også harmonere med indretningsstilen lige nu, hvor der ikke kan være planter nok i de danske hjem. Er du typen, der er mere tilhænger af stilen ”less is more”, kan du i stedet vælge nogle få planter, der renser luften godt.

De fleste af os vil gerne samtidig have fat i nogle planter, som er nemme at holde. Selvom det ikke er os alle, der har grønne fingre, er vi mange, der gerne vil have grønne planter i vores hjem alligevel.

Nogle af de planter, der bliver solgt mange af nu, er eksempelvis fingerfilodendronen. Uden at du måske har styr på plantenavne, har du sikkert set planten i fleres hjem. Det er nærmest blevet en ”klassiker” i indretningen. Det gode ved denne plante er, at den nemt vokser og formerer sig. Det betyder, at den har brug for at blive omplantet en gang om året. Selvom der er noget arbejde i det, er fordelen, at du så vil få nye stiklinger til at plante i flere krukker.

For et godt indeklima kan du også gå efter disse fem stueplanter: Fredsliljen, Væddeløberen, Aloe Vera, Pileaen og guldranken. 

Related links

Kontakt

Andreas Lang

Pressekontakt Head of Search Publicering +45 60 87 26 26