Press release -

SIA OG BANG & OLUFSEN I SAMARBEJDE. TILBYDER TRÅDLØSE HØRETELEFONER OMBORD

Singapore Airlines tilbyder snart udvalgte rejsende eksklusive trådløse høretelefoner gennem et nyt samarbejde med Bang & Olufsen. Høretelefonerne kan benyttes med SIAs KrisWorld in-flight underholdningssystem ombord på udvalgte fly.

SIA og Bang & Olufsen offentliggjorde i dag et samarbejde, der optimerer kundeoplevelsen for flyselskabets passagerer. I introduktionsfasen i oktober vil Bang & Olufsen’s Beoplay H9i høretelefoner med ledning være tilgængelig for rejsende i alle SIA’s nyeste Airbus A380 Suiter. Herefter tilbydes den trådløse version på udvalgte ruter i A380 Suiter. Høretelefonerne med ledning rulles progressivt ud til SIA’s øvrige A380 Suiter og First Class-kabiner i november.

“Singapore Airlines glæder sig over samarbejdet med Bang & Olufsen, et etableret og højt respekteret navn inden for Audio. Vi er altid på udkig efter nye, innovative måder at optimere kundeoplevelsen i myKrisWorld, vores unikke og personificerbare in-flight underholdningssystem. Med Bang & Olufsen’s høje kvalitet og præcision i lyd såvel som den ergonomisk komfort i deres høretelefoner, er vi overbeviste om, at samarbejdet vil optimere vores passagerers rejseoplevelse,” udtalte Singapore Airlines’ Acting Senior Vice President Customer Experience, Mr Yeoh Phee Teik.

Med sin kraftfulde og præcise Bang & Olufsen signaturlyd, avanceret Active Noise Cancellation- teknologi og en innovativ aluminium touch-overflade, forbedrer Beoplay H9i-høretelefonerne passagerernes in-flight underholdningsoplevelse – også i kraft af den suveræne komfort og åndbarhed som ægte læder og formbart skum giver over-ear-modellen. Med op til 18 timers spilletid, vil Beoplay H9i gøre det muligt for passagerer at nyde deres yndlingsmusik, podcasts, tv-serier og film selv under de længste flyrejser.

“Hos Bang & Olufsen ser vi frem til at kunne tilbyde Singapore Airlines’ passagerer en intens lydoplevelse. Vi er beærede over at samarbejde med et ikonisk, globalt flyselskab, som altid har været kendt for sit fokus på innovation og teknologi, samt sit unikke engagement for at levere en personlig oplevelse til kunderne. Vi er stolte over, at vores premium høretelefoner kommer i brug i et miljø, hvor kompromisløs kvalitet og enkelthed er af den yderste vigtighed,” sagde Mr Ron Holtdijk, Director Global Enterprise Division hos Bang & Olufsen.

Som en del af samarbejdet vil udvalgte Bang & Olufsen-produkter snart kunne købes på KrisShop.com både kontant og med KrisFlyer-miles eller et mix af disse.



Topics

  • Air service

Categories

  • luksus ombord hos singapore airlines
  • bang & olufsen
  • a380 suites
  • singapore
  • singapore airlines

Om Singapore Airlines

Singapore Airlines er dedikeret til konstant optimering af brandets tre centrale elementer: Service Excellence, Product Leadership og Network Connectivity. SIA Groups flyflåde og netværk udvides og optimeres konstant for at understøtte selskabets portfolio strategi inde for både full-service og low-cost flyselskaber. Portfolioen af flyselskaber servicerer både kort-, medium-, og lang-distancemarkederne. Det giver SIA Group mere fleksibilitet og agilitet på markedet.

Om Bang & Olufsen

Bang & Olufsen er et globalt luksuriøst livsstilsbrand grundlagt i 1925 i Struer, Danmark, af Peter Bang and Svend Olufsen. Deres dedikation og vision er fundamentet for virksomheden.

Virksomhedens rige historie og arv bygger på beslutning om og dedikationen til at skabe produkter, der skubber til grænserne for lydteknologi. Det positionerer virksomheden i front for lydinnovation. Alle Bang & Olufsen er karakteriseret ved den unikke kombination af smuk lyd, tidløst design og enestående håndværk.

Virksomhedens innovative lydprodukter sælges over hele verden i Bang & Olufsen monobrandede forretninger, online, samt i multibrandede forretninger. Virksomheden har over 1.000 ansatte og opererer på mere end 70 markeder. Bang & Olufsen er noteret hos NASDAQ Copenhagen A/S.

Related content