Press release -

SINGAPORE AIRLINES LANCERER CHATBOT TIL KUNDEKONTAKT

Singapore Airlines (SIA) har netop lanceret en betaversion af en chatbot. Det sker i forbindelse med flyselskabets udvidelse af digitale servicekanaler henvendt til selskabets kunder. Chatbotten, der hedder ’Kris’, vil være tilgængelig på SIA’s globale Facebook-side og vil senere også være at finde på www.singaporeair.com.

Kunder, der besøger SIA’s Facebook-side, vil have mulighed for at kontakte flyselskabet via Facebook Messenger. Som betaversion er ’Kris’ i en konstant udviklingsproces. På nuværende tidspunkt kan ’Kris’ besvare spørgsmål på engelsk om emner som bagage, check-in, online booking og spørgsmål relateret til at rejse med børn.

Baseret på tidligere data, er chatbotten trænet til at besvare de spørgsmål, som hyppigst forekommer på www.singaporair.com samt de spørgsmål, som Singapore Airlines’ kundeservice oftest får stillet.

Ved at bruge variationer af de mest hyppige spørgsmål, er Kris’ svar blevet finjusteret. Det er sket gennem mange runder af iteration og kunstig intelligens (AI) med det formål, at træne Kris til at kunne besvare kundernes spørgsmål hurtigt og fyldestgørende.

SIA opgrader løbende sine digitale ydelser, og udviklingen af Kris blev ledet af et internt digitalt team. Mr. Marvin Tan, Senior Vice President Customer Services & Operations, udtaler:

“Hos SIA ønsker vi at tilbyde vores kunder flere valg og større brugervenlighed, i forhold til hvordan de interagerer med os – både dag og nat. Kris vil være under konstant udvikling, da dens viden vil blive opdateret og udvidet i takt med kundernes spørgsmål.

Kundernes præferencer ændrer sig, og med Kris tager vi deres feedback til os og udvider vores serviceplatforme til mere end blot traditionel kontakt til vores kundeservice eller via e-mail”

For yderligere information, kantakt venligst:

Sales & Communications Manager Nordics, Alan Hoffery

Email: alan_hoffery@singaporeair.com.sg

Mobil: +45 20885321

PR, Danmark: Christina Scharfe Lambach

Email: csl@essencius.dk
Mobil: +45 40 55 53 06

Topics

  • Air service

Categories

  • chatbot
  • facebook
  • singapore airlines