Skip to main content

FLIR introducerer kameraer i M300-serien til maritim brug

Press release   •   Oct 09, 2019 16:39 BST

FLIR M300-seriekameraer er designet til de mest krævende professionelle sejlere og første respondere, der opererer i de hårdeste marine miljøer.

ARLINGTON, Va, den 09. oktober 2019 – FLIR Systems (Nasdaq: FLIR) har i dag præsenteret FLIR M300-serien, en ny generation af termiske kameraer til maritim brug med avancerede teknologier til at øge situationsbevidstheden, muliggøre sikrere navigation og problemfri integration med integrerede bådsystemer. Kameraerne i FLIR M300-serien er designet til krævende professionelle søfolk og første respons-enheder, som arbejder i de mest barske forhold til søs.

Næste generations M300-serie, efterfølgeren til FLIRs brancheførende M-serie af kameraer til maritim brug, omfatter fem modeller med hårdføre og robuste pan og tilt huse – herunder fire modeller med FLIR BosonTM termiske kamerakerner med 640 eller 320 pixels og forskellige FoV- (field of view) objektiver, samt M300C, en synlig model med et HD-farvekamera med 30X zoom, som er egnet til svage lysforhold.

Kameraerne i M300-serien letter sikrere navigation gennem forbedret billedstabilisering ved hjælp af en integreret AHRS (Attitude Heading Reference System) sensor, der giver kaptajner stabilt udsyn i høj sø. M300-serien er også udviklet med henblik på integration med den nyeste generation af navigationsdisplays, herunder FLIRs prisbelønnede Raymarine Axiom® familie af multifunktionsdisplays.

Modellerne M364C og M364C LR med dobbelt sensor giver søfarende mere situationsbevidsthed ved hjælp af FLIRs patenterede Colour Thermal VisionTM (CTV) teknologi. Denne proprietære multispektrale billedteknologi til FLIR M300-serien og FLIRs Raymarine Axiom navigationsdisplays blander termiske og synlige HD-farvebilleder for at opnå forbedret identifikation af bøjer, fartøjer og andre objekter om natten. Desuden er modellerne M364C og M364C LR udstyret med FLIRs patenterede MSX® billedteknologi, som ekstraherer kanter og rammer fra det synlige HD-kamera og blander disse elementer med det termiske billede for at muliggøre bedre genkendelse af fjerntliggende objekter.

“FLIR kameraer i M300-serien bruger avancerede sensor- og billedteknologier, så at første respons-enheder, erhvervssøfolk og fritidssejlere kan navigere sikrere ved begrænset synlighed,” siger Travis Merrill, administrerende direktør for FLIRs Commercial Business Unit. “Disse professionelle kameraer til maritim brug tilbyder brancheførende ydeevne og dyb integration med Raymarine Axiom navigationsdisplays for at give søfolk et nyt niveau af situationsbevidsthed.”

MODELLER I FLIR M300-SERIEN

  • M300C Single Payload synligt HD-kamera med zoom, producentens vejledende salgspris € 6.495,00
  • M332 Single Payload 320 termografisk kamera, 24 grader HFoV, producentens vejledende salgspris € 8.495,00
  • M364 Single Payload 640 termografisk kamera, 24 grader HFoV, producentens vejledende salgspris € 14.195,00
  • M364C Single Payload 640 CTV-kamera, 24 grader HFoV, producentens vejledende salgspris € 20.495,00
  • M364C LR Single Payload 640 CTV Long-Range-kamera, 18 grader HFoV, producentens vejledende salgspris € 29.495,00

FLIR kameramodellerne i M300-serien kan nu fås gennem FLIRs netværk af distributører og forhandlere af maritimt udstyr. Yderligere oplysninger om FLIR M300-serien findes på http://www.flir.com/m300.

Medieressourcer, herunder billeder med høj opløsning, er tilgængelige på https://flir.box.com/v/FLIR-M300-Series

-###-

Karen Bartlett

Telefon: +44 (0)1202 669244

E-mail: k.bartlett@saltwater-stone.com 

Om FLIR Systems

FLIR Systems, der er grundlagt i 1978, er en globalt førende teknologivirksomhed, der sætter fokus på intelligente sensorløsninger til anvendelse i forsvaret, industrien og erhvervslivet. FLIR Systems’ vision er at være "The World's Sixth Sense", ved at skabe teknologier, som hjælper professionelle med at træffe bedre beslutninger, der redder liv og giver mulighed for at tjene til livets ophold. Få flere oplysninger på flir.com og følg @flir.