Press release -
Drikkevand uden kemi direkte fra hanen
Takket være en danskudviklet membran, der er testet og anvendt af NASA, kan danske forbrugere nu få rent og sikkert drikkevand, som er renset for både PFAS, tungmetaller, mikroplast m.m. Den patenterede teknologi og minimalistiske maskine er udviklet af den danske virksomhed Aquaporin, som har kopieret naturens eget protein af samme navn. Løsningen, der har fået navnet A2O Pure, består af en vandfiltreringsmaskine, som ikke fylder mere end at den kan stå i skabet under køkkenvasken.
Aldrig før har der været så stort fokus på rent drikkevand eller manglen på samme, og indholdet af PFAS i både drikkevand og fødevarer er på daglig basis omdrejningspunkt for historier på TV og i skrevne medier. En ny undersøgelse viser, at niveauet af pesticider i de danske drikkevandsboringer har nået nye rekordhøjder, og alene fra 2020-2022 er der ifølge Danmarks Naturfredningsforening fundet pesticiderester i mere end halvdelen af de boringer, man har undersøgt[1]. Det er naturligvis vigtigt at få bremset denne udvikling, men det sker beklageligvis langt fra så hurtigt, som ønsket, og danskernes behov for rent og sikkert drikkevand bliver derfor ikke mindre de kommende mange år.
Få kontrol over drikkevandet
Den danske virksomhed Aquaporin, der udvikler membraner, som renser væsker for urenheder, lancerer nu den minimalistiske vandfiltreringsmaskine A2O Pure, der tilbyder den højeste fjernelsesrate af urenheder såsom PFAS-pesticider, tungmetaller, mikroplast, vira, hormoner, nitrat og andre skadelige elementer fra drikkevandet.
A2O Pure kræver ingen bordplads, men kan derimod installeres direkte under køkkenvasken. A2O Pure anvender et unikt vandrensningssystem, der er baseret på Nobelprisvindende forskning og bruger naturlige aquaporin-proteiner. Teknologien tillader A2O Pure at producere filtreret vand gennem membranerne – fri for urenheder og kontaminering. Produktet kan producere 2,1 liter vand hvert minut, der muliggør en pladsbesparende løsning. Dette adskiller sig fra mere traditionelle vandrensningssystemer, hvor vandgennemstrømningen er langsommere og derfor kræver en opsamlingstank, der tager plads i køkkenet.
Den danskudviklede A2O Pure sparer ikke alene plads, men den sikrer også, at forbrugeren kan nyde sikkert og sundere vand, der filtreres, når behov for vand opstår og overflødiggør en statisk vandtank, der øger risikoen for, at der dannes bakterier i det stillestående vand.
A2O Pure kan oprette forbindelse til internettet, hvilket giver forbrugeren muligheden for at holde sig opdateret om, hvor meget vand, der bruges i husstanden, og hvornår et filter skal skiftes. A2O Pure er så nem at installere, at man kan gøre det selv uden involvering af en VVS-installatør. Maskinen installeres enten under vasken eller i et skab ved siden af vasken.
Pris og tilgængelighed
A2O Pure forhandles hos Andersen & Nielsen (https://www.ankokkenshop.dk) til en vejl. pris på DKK 6.990. A2O Pure er tilgængelig allerede nu.
Mere til historien
- Aquaporin bruger proteinet aquaporin, som allerede findes i naturen, og som blev opdaget af den amerikanske professor Peter Agre i 1992, en opdagelse han i 2003 modtog Nobelprisen for
- Aquaporins første betalende kunde var NASA – en aftale der kom i stand i forlængelse af et tre-årigt forskningsprojekt
- Til august tager astronaut Andreas Mogensen Aquaporins teknologi med ud i rummet og bruger bl.a. teknologien til at filtrere sin urin, så den kan drikkes.
Billeder: For yderligere billedmateriale kontakt venligst undertegnede.
For yderligere information, kontakt:
Christina Vedel, PR-rådgiver, Pencil PR, tlf. 31319106 eller mail christina@pencilpr.dk
Om Aquaporin
Aquaporin er en innovativ vandteknologivirksomhed dedikeret til at gøre rent vand tilgængeligt overalt uden brug af plastikflasker. Deres patenterede teknologi, Aquaporin Inside®, er baseret på Nobelprisvindende forskning og bruger aquaporiner – naturens egne vandrensere – til at fjerne pesticider, vira, bakterier og andre uønskede kemiske forbindelser. Aquaporin arbejder med kunder og partnere over hele kloden for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter mere bæredygtig vandrensning og forbedre drikkevandskvaliteten og tilgængeligheden.
[1] Danmarks Naturfredningsforening: https://www.dn.dk/nyheder/rekord-mange-fund-af-giftrester-i-vores-grundvand/
Topics
- Lifestyle, Fashion, Leisure
Dedicated to natural water treatment
Aquaporin is an innovative water technology company dedicated to natural water treatment with operations in Denmark (HQ), Singapore, and the United States. At Aquaporin, we’re working to preserve the Earth’s most valuable resource – water – by combining advanced bioengineering, open innovation, and natural aquaporins – nature's own water purifiers – which we embed into water purification membranes. Our proprietary technology, Aquaporin Inside®, is based on Nobel Prize-winning research and used to clean and reuse water in industries, in our homes, and even by NASA in space. We work with customers and partners around the globe to sustainably treat industrial wastewater, concentrate food & beverage products and enhance drinking water quality and accessibility.
More curious? Visit aquaporin.com