PR rapport 2022 – Trends, udfordringer og muligheder
At arbejde i kommunikationsbranchen vil i fremtiden blive mere udfordrende og krævende. Nordiske PR- og kommunikationsfolk kan se frem til at få mere ansvar og en større arbejdsbyrde, øget konkurrence og et mere komplekst medielandskab at navigere i.
Som PR-løsning og alt-i-en PR-platform ønsker Mynewsdesk at give en hjælpende hånd til PR- og kommunikationsfolk og at være en drivkraft i udviklingen af kommunikationsbranchen.
Dette blogindlæg er et sammendrag af en større PR-rapport, som vi har lavet gennem grundige trendanalyser, ekspertinterviews og en digital undersøgelse blandt nordiske PR- og kommunikationsfolk. Vi har identificeret fem nøgleområder, som er essentielle for enhver i virksomheden at forstå, forholde sig til eller handle på for at forblive relevante i branchen:
- Redefinerede roller
- Samarbejde på tværs af afdelinger
- Content-kaos
- Vigtigheden af måling
- Meningsfuld kommunikation
I sidste ende håber vi, at disse resultater vil fungere som inspiration og kilde til stolthed for os, der arbejder med PR og kommunikation.
Skab resultater med bedre pressemeddelelser
Redifinerede roller
Når man spørger nordiske PR- og kommunikationsfolk om, hvordan de oplever, at deres roller har ændret sig og vil fortsætte med at ændre sig, er disse tre hovedpunkter gennemgående:
1. PR- og kommunikationsroller er mere udfordrende end nogensinde før
Resultaterne viser tydeligt, at arbejdslivet bliver mere udfordrende og krævende, og at både arbejdsbyrde og ansvar er øget for mange kommunikationsfolk.
2. Kommunikatører skal være specialister, der kan lidt af det hele
66% mener, at deres rolle vil blive mere specialiseret i fremtiden
58% mener, at om fem år vil alle roller relateret til kommunikation og marketing (PR, kommunikation, marketing, salg og kunderelationer) være blandet sammen til én
65% vil hellere være specialist end generalist
3. Det kræver konstant udvikling at forblive relevant
70% mener, at konstant udvikling af kompetencer vil være afgørende for at forblive relevant i PR- og kommunikationsbranchen
72% vil gerne udvikle deres kompetencer inden for et eller flere områder
Hvis de ovenstående resultater føles en smule overvældende, er det sandsynligvis fordi, det er sådan, mange PR- og kommunikationsfolk har det – de er fuldstændigt overvældede. Efterhånden som kravene er steget, føler mange fagfolk, at de har for meget at lave, og at de skal jonglere mellem både at være generalister og specialister. At skabe en sund balance mellem arbejde og privatliv kræver prioritering og – i det omfang det er nødvendigt – outsourcing. Selvom mange af os er ivrige efter at gøre alt på én gang, er det simpelthen ikke muligt.
Med det in mente kommer det dog ikke som en overraskelse, at der vil være behov for løbende opkvalificering på ét eller flere områder. Nordiske PR- og kommunikationsfolk mener selv, at de tre vigtigste færdigheder i fremtiden vil være strategisk tænkning, forståelse for forretningsudvikling og lederevner. Når det kommer til de tre vigtigste egenskaber, falder svaret på kreativitet, problemløsning og fleksibilitet.
Samarbejde på tværs af afdelinger
Tiden med tydeligt adskilte afdelinger er forbi – i stedet er samarbejde på tværs af afdelinger kommet for at blive. Denne tendens er set i mange andre brancher, og PR- og kommunikationsbranchen er ingen undtagelse. Lad os se nærmere på tendensen:
1. Samarbejde på tværs af afdelinger er allerede stigende – og det vil fortsætte
I takt med at PR og kommunikationsbranchen bliver mere og mere kompleks, er det vigtigere end nogensinde før at opbygge et stærkt brand og team. Det skaber både større sammenhæng i brand- og kundeoplevelser. To afgørende faktorer for en virksomheds success.
2. Der er flere fordele ved samarbejde på tværs af afdelinger
Der er almindeligt udbredt, at fagfolk inden for marketing, kommunikation og PR samarbejder. Men der er også meget at hente i et samarbejde med andre afdelinger. Hvis dine PR- og kommunikationskompetencer ikke allerede bliver brugt i resten af virksomheden, så er det på tide. For PR- og kommunikationsfolk ser klare fordele – blandt andet at man vil arbejde hurtigere, bedre og med større videndeling.
Top tre effekter af øget samarbejde:
- Øget produktivitet: 60 %
- Øget effektivitet: 60 %
- Videndeling: 58%
73% mener, at øget samarbejde er vigtigt for et mere effektivt og innovativt PR- og kommunikationsarbejde
Men nogle gange er det bare nødvendigt at adskille afdelingerne
Selvom samarbejde har flere fordele, kan det også skabe en række udfordringer. Det er afgørende i samarbejdet mellem afdelinger, at projektledelse og lederens rolle er tydelig, så alle har styr på deres position.
61% mener, at deres afdeling fungerer bedst for sig selv
35% mener, at øget samarbejde mellem afdelingerne har mindsket klarheden i deres roller.
Content-Chaos
Content is king! Dog oplever mange fagfolk i den nordiske PR- og kommunikationsbranche vanskeligheder, når det kommer til at levere engagerende, troværdigt indhold i høj kvalitet. Men hvorfor?
Betydningen af content øges
1. Flere virksomheder ser de mange fordele ved godt indhold.
Seks ud af ti nordiske PR- og kommunikationsfolk siger, at deres organisation ser indhold som en vigtig del af deres strategi.
Næsten 75% af virksomhederne har en strategi for deres indhold, og på globalt plan stiger indholdsbudgettet i virksomhederne
60% siger, at deres organisation ser indhold som en vigtig del af deres strategi
74% har en indholdsstrategi
2. Den største udfordring: for meget indhold er for dårligt
Efterhånden som flere virksomheder producerer og distribuerer mere indhold, er det blevet sværere at skære igennem til offentligheden. Den største udfordring er at skabe troværdigt indhold. Den generelle opfattelse er ikke kun, at mængden af indhold er for høj, men også at kvaliteten er for lav. Forskning bekræfter, at forbrugere har den samme opfattelse.
26% mener, at den største udfordring med indhold er at skabe troværdigt og pålideligt indhold
52% mener, at der skabes for meget indhold i dag
46% mener, at kvaliteten af det meste af det indhold, der produceres af deres organisation, er dårlig
3. Konsekvenserne af indholdskaos – og løsningerne
I dag er forbrugere mere kritiske eller ligeglade med brands. Undersøgelser viser, at mere end halvdelen af alle brands, ifølge kunderne, ses som upålidelige, og at 75% af alle brands nemt ville kunne udskiftes.
På baggrund af den store konkurrence og de udfordringer mange brands oplever, er her nogle forslag til løsninger fra nordiske PR- og kommunikationseksperter:
- Det er vigtigt, at brands opbygger tillid og skaber indhold, der adskiller sig fra konkurrenternes. At skille sig ud og tænke ud af boksen er de vigtigste faktorer bag godt indhold i dag.
- Der er behov for et større fokus på bedre samarbejde mellem afdelingerne for at skabe bedre indhold.
- Få et større budget (som altid).
Download rapporten og få endnu flere gode råd til, hvordan du skaber bedre indhold.
4. Hvordan vil fremtidens indhold se ud?
Er du i tvivl om, hvilket indhold du skal fokusere på i fremtiden? Dette er de følgende fem emner, PR- og kommunikationsfolk vil tage fat på i de kommende år:
Top fem typer af indhold, som nordiske PR- og kommunikationsfolk vil fokusere mere på i det kommende år
- Mere lærende og informativt indhold: 39%
- Indhold, der inspirerer: 38%
- Humoristisk indhold: 35%
- Indhold, der afspejler virksomhedens værdier: 35%
- Indhold, der tager stilling til sociale spørgsmål: 34%
Top frem kommunikationskanaler PR- og kommunikationsfolk vil fokusere på i de kommende år
- Opslag på sociale medier: 43%
- Videoer: 38%
- E-mails/nyhedsbreve: 34%
- Webinarer: 33%
- Begivenheder: 33%
Vigtigheden af måling
Nordiske PR- og kommunikationsfolk føler sig pressede over at få deres arbejde målt. Mange er skeptiske og frygter for at blive målt. Men hvorfor?
1. Øget pres på at maåle
Kommunikationsbranchen har fået et større fokus på være resultatorienteret, og ifølge eksperter vil tendensen kun fortsætte. De virksomheder, der opnår success, er dem, der bruger data frem for gætteri og mavefornemmelser.
63% mener, at måling af den faktiske effekt af PR- og kommunikationsindsatser, fx gennem brandkendskab, engagement, fastholdelse af kunder og salg, er afgørende i nutidens PR- og kommunikationslandskab
61% mener, at måling af effekten af ens kommunikationsindsats er nøglen til at få mere anerkendelse for ens arbejde på ens arbejdsplads
67% mener, at måling og evaluering er afgørende for at sikre forbedringer af PR- og kommunikationsarbejdet
2. Mangel på viden og værktøjer til at måle
På trods af vigtigheden af målinger afslører vores undersøgelse først og fremmest en udbredt frygt og skepsis over for at skulle præstere. Samtidig tegner den et billede af, at branchen mangler værktøjer og viden til at måle.
54% er bekymret for, at hvis de begynder at analysere deres resultater, vil det vise sig, at deres PR- og kommunikationsarbejde ikke har nok effekt (fx på brand awareness, engagement, fastholdelse af kunder og salg)
56% mener, at måling af effekt ikke giver en dybere forståelse eller siger noget om engagement
64% mener, at det er vigtigere at fokusere på organisationens vision end at være fikseret på måling af resultater
Forhindringer for at måle kommunikationsindsatsen:
Mangel på værktøj: 27%
Manglende færdigheder: 27%
Manglende forståelse blandt kollegaer for, hvad man skal måle og hvorfor: 25%
Så hvad er løsningen på denne skepsis og frygt for måling? At etablere en god målingskultur. På den måde skaber man et godt grundlag for, at alle i virksomheden forstår, hvorfor det er vigtigt at måle ens kommunikationseffekt. Måling skal ses som en essentiel del af ens kommunikationspraksis og en måde at skabe værdi for organisationen på.
Meningsfuld kommunikation
PR og kommunikation spiller en afgørende rolle for vores samfundsproblemer- og løsninger.
Som Sir David Attenborough engang sagde: “At redde vores planet er nu en kommunikationsudfordring”.
Vi lever, som tidligere beskrevet, i en tid med indholdskaos og lav troværdighed mellem brands og forbrugere. Så hvordan kan man som kommunikatør skabe troværdig og effektiv kommunikation til forbrugeren om bæredygtighed?
1.Hav en reel intention som udgangspunkt for din kommunikation
Samtidig med at forbrugere stiller større krav til, at virksomheder har en god intention, er der en stigende mistillid og skepsis over for bærdygtighedskommunikation. Edelmans trust barometer viste, at mere end havldelen af forbrugerne mener, at for mange brands bruger generelle samfundsproblematikker som et brandingtrick. CSR-kommunikation er altså et komplekst emne, som mange virksomheder dog vælger at prioritere højt.
72% siger, at CSR-kommunikation har en høj prioritet i deres organisation.
20% siger, at bæredygtig udvikling og social ansvarlighed er nogle af de vigtigste eksterne udfordringer
2. Misledende og falsk bæredygtighedskommunikation
På trods af flere regler og et større fokus på vejledning af CSR-kommunikation viser flere og flere rapporter, at misledende og falsk bæredygtighedskommunikation stadig er udbredt i branchen.
En undersøgelse foretaget af Changing Markets Foundation afslørede, at seks ud af 10 miljøpåstande fra britiske og europæiske tøjmærker faktisk var udokumenterede eller potentielt vildledende. Derudover er mange argumenter, der bruges i markedsføring, vage og mangler detaljerede oplysninger, hvilket gør det svært eller umuligt for forbrugerne at forstå, hvorfor et produkt for eksempel er klimavenligt.
Når man spørger nordiske PR- og kommunikationseksperter om udfordringerne ved at formidle sociale og miljømæssige forhold, er det tydeligt, at der er mangel på viden – både når det kommer til selve klimaudfordringerne og forståelse af regler og love om CSR-kommunikation..
PR- og kommunikationsfolk står også overfor en anden udfordring, når det kommer til at formidle sociale og miljømæssige indsatser. For det er svært at vide, hvor komplekst man kan forklare sagen, uden at miste læseren og med hvilken tone, man skal kommunikere budskabet. Nogle eksperter mener, at kommunikation om bæredygtighed er alt for forsimplet, mens andre mener, at viden om problemstillingerne er for svære at forstå for en almindelig forbruger.
To yderligere udfordringer ved at kommunikere om sociale- og miljømæssige indsatser, er bekymringen for at blive anklaget for greenwashing og ikke at gøre nok som virksomhed.
Hovedudfordringer for nordiske PR- og kommunikationsfolk, når det kommer til at formidle sociale- og miljømæssige problemstillinger:
- Forståelse af regler og love: 29%
- At vide hvilket kompleksitetsniveau, der er mest effektivt: 29%
- Generel mangel på viden om emnerne: 28%
- Organisationen arbejder ikke nok med sociale- og miljømæssige problemstillinger til at tale om dem på en pålidelig måde: 28%
- Ikke prioriteret i organisationen: 24%
- Mangel på kontekst at italesætte det i: 24%
- Frygt for at blive kritiseret eller anklaget for greenwashing: 23%
Kan du genkende udfordringerne? Download hele rapporten for at få fem gode råd fra eksperterne til, hvordan man skaber en troværdig kommunikation om bæredygtighed.
3. Fremtiden for målrettet kommunikation
For at nå i mål med at kommunikere bæredygtighed er det første skridt at anerkende, at det er ok at kommunikere fremskridt frem for perfekte resultater. At gøre lidt er bedre end at gøre ingenting – både af hensyn til de sociale- og miljømæssige problemstillinger og for at tilfredsstille nutidens forbrugere.
At fortælle verden om dine ambitioner og invitere dem med på rejsen er bedre end slet ikke at kommunikere noget af frygt for greenwashing. Nøglen er at være åben om både ambitioner og svagheder. At turde være fuldstændig ærlig er også relevant i forhold til organisationen: det giver en mere selvstændig og udfordrende rolle, at turde tage fat på sociale- og miljømæssige problemstillinger.
Opsummering:
Redefinerende roller
Arbejdsbyrden og arbejdspresset er højere end nogensinde. For at håndtere dette skal PR- og kommunikationseksperter blive bedre til at prioritere og fokusere på de vigtigste opgaver og udlicitere, der hvor de kan.
Samarbejde på tværs af afdelinger
Efterhånden som branchen bliver mere og mere kompleks, er det vigtigere end nogensinde før at bygge et stærkt team og et stærkt brand. Et flertal af PR- og kommunikationseksperter mener, at øget samarbejde på tværs af afdelinger, er vigtigt for mere effektivt og innovativt arbejde.
Indholds-kaos
Indhold bliver stadig vigtigere og mere populært, og derfor er det vigtigt at få styr på det indholds-kaos, som mange kommunikatører oplever. Husk; kvalitet over kvantitet!
Vigtigheden af måling
Manglende viden samt udbredte misforståelser og frygt for målinger af ens arbejde er en hindring for de mange muligheder for udvikling og større værdiskabelse, der kommer af målinger.
Meningsfuld kommunikation
Vildledende og falsk bæredygtighedskommunikation har skabt et øget behovet for, at virksomheder er bundærlige og transparente i deres kommunikation. At gøre lidt er bedre end at gøre ingenting.
Alt i alt
Hvis vi ser bort fra alle udfordringer og problemstillinger, så er der én ting, denne rapport viser; at mulighederne for, at PR og kommunikation skaber en reel effekt, er større og mere nødvendige end nogensinde før. Success skabes af dem, der tør være ærlige, som møder deres frygt, som tænker ud af boksen, og som tør at gå skridtet længere.