Psykologien bag at bruge – eller ikke bruge – AI

Samspillet mellem AI og kommunikation bliver stærkere for hver dag, der går. Det bliver derfor også mere og mere interessant at udforske, hvordan teknologi og psykologi påvirker hinanden. Derfor inviterede vi Niklas Laninge – psykiater, forfatter og adfærdsekspert – ind for at tale om dette emne. Hvordan kan det være, at nogle mennesker kaster sig ud i AI med det samme, mens andre tøver? Hvad kan vi gøre for at hjælpe folk med at komme i gang med AI, og hvorfor er det vigtigt? Og er der nogle psykologiske risici ved at bruge AI, som vi faktisk bør være opmærksomme på? Under et af vores webinarer delte Niklas Laninge sine indsigter.

Er du nysgerrig efter at se webinaret? Du kan finde det her. Hvis du i stedet vil have et sammenfattet resumé af de vigtigste indsigter, kan du læse dette blogindlæg!

Hvorfor nogle frygter at bruge AI

Hvordan kan det være, at nogle mennesker er mere betænkelige ved at bruge AI end andre? Niklas Laninge taler om psykologien bag dette ud fra begrebet “tabsaversion”. Udtrykket henviser til det faktum, at mange mennesker er mere bange for at tage risici og potentielt kunne miste noget, end de er motiverede for at tage en risiko og måske kunne vinde noget. Det kan være rigtig nyttigt i nogle situationer. At være lidt neurotisk fra tid til anden har været afgørende, hvad menneskehedens overlevelse angår.

Når det kommer til AI, kan tabsaversion dog have den modsatte effekt. Laninge hævder, at den største bekymring, folk bør have, er, hvad der vil ske, hvis de ikke hopper på AI-toget. Han mener, at AI vil skabe en kløft i arbejdsstyrken mellem dem, der tør at kaste sig ud i det, og dem, der tøver.

Laninge antyder også, at tabsaversion nogle gange ikke er så meget et personlighedstræk, som det er noget kontekstuelt. Mange store virksomheder irettesætter snarere end belønner deres medarbejdere. Det skaber en arbejdsplads, hvor de ansatte er mere bange for at gøre noget forkert, end de er motiverede til at gøre det rigtige. I et sådant miljø er det måske ikke risikoen værd at forsøge sig med AI.

Så hvordan kan man mindske modstanden eller frygten for at bruge AI?

 

Sådan overvinder du din frygt for AI

Hvis du er bange for, at AI vil komme til at overtage verden eller ihvertfald dit job, hvordan skal du så håndtere det? Laninge understreger, at ligesom med enhver anden frygt er det vigtigt, at andre viser empati og tager dig alvorligt. Han påpeger også, at der findes professionel hjælp, og at det er virkelig nemt at kurere denne type angst. Tøv ikke med at kontakte en professionel, hvis du har brug for det!

Hvis du vil prøve at ændre tilgangen til AI-arbejdet på egen hånd, har han også nogle tips, du kan prøve. Laninge forklarer, at det at overvinde enhver form for frygt starter med, at man konfronteres med netop den frygt. Du er med andre ord nødt til at give AI en chance! Du kan komme i gang ved at bruge AI til noget simpelt, som ikke engang er arbejdsrelateret. Niklas Laninges eksempel er at bruge det til at generere et fødselsdagskort. Der sker ikke noget slemt, hvis AI fejler med en opgave som denne! En anden idé er at starte en “gruppeterapi” på kontoret ved at spørge en kollega, som allerede bruger AI, om I kan prøve det sammen. At gøre noget sammen med andre hjælper os som regel med at få selvtillid og kunne overskue nye ting.

Sådan hjælper du andre med at overvinde deres frygt for AI

Hvis du er AI-entusiast, er din største bekymring med AI måske, at andre er tøvende. Det kan eksempelvis være, at du har en fantastisk AI-løsning, som ville gavne dine kunder, men som det ikke er alle, der tør at prøve.

I et tilfælde som dette understreger Laninge vigtigheden af at adressere den frygt, dine kunder måtte have. Han forklarer, at når nogen er bange, vil fordelene ved ideen ikke overtale dem. Fra et kommunikationsperspektiv vil derfor ofte måske være langt vigtigere at adressere frygten end at fremvise fordelene ved din løsning. Laninge understreger, at bekymringer næsten altid er værre i vores hoveder end i virkeligheden. Derfor kan det være mere sandsynligt, at du vinder dine kunder med indhold, der adresserer deres frygt og forklarer, hvordan du har håndteret den, end med indhold, der kommunikerer de fordele, din AI-løsning tilbyder.

Hvis det ikke er dine kunder, men snarere dit team, der tøver, er der også måder at overvinde frygten på, når AI rulles ud internt. Start med at se på, hvad der tidligere er blevet implementeret med succes, og prøv at kopiere det, der virkede godt. Hvis du eksempelvis tidligere har introduceret nye teknologiske løsninger som Slack eller Zoom med succes, så gør det på samme måde denne gang. Mind folk om disse succeshistorier og fokuser på, hvordan AI vil forbedre deres arbejde, præcis som andre værktøjer har gjort det.

En anden ting, du bør overveje, er, hvilken holdning din virksomhed har til AI generelt. For nogle kan det føles som snyd at bruge AI. Undgå dette ved at sikre, at brugen af AI er en beslutning, der kommer fra toppen. På den måde føler alle medarbejdere sig trygge – og måske endda pressede – til at bruge det og nyde gavn af det i deres arbejde.

Vil du vide mere om, hvad Niklas Laninge kan fortælle om brugen af AI? Se hele webinaret her!