Sådan øges brand awareness

Vil du gerne vide, hvordan du øger mærkekendskabet og mærkegenkendelsen? Så er du heldig – denne blog fortæller om netop dette! Du kan også få nyttige tips til strategier og kampagner i forhold til, hvordan du opbygger og skaber mærkekendskab via en række kanaler og kampagner.

Hvad er brand awareness?

Lad os starte med definitionen: Mærkekendskab angiver, hvor godt folk generelt og din målgruppe er bevidste om dit mærke.

At øge mærkekendskabet er et vigtigt skridt for, at virksomheder opnår succes og når deres overordnede marketingmål.

Hvis du har begrænset eller intet mærkekendskab, betyder det:

  • du vil med mindre sandsynlighed opnå kundernes tillid eller opmærksomhed, eftersom de ikke ved, hvem du er
  • lave eller stagnerende markedspriser på dine produkter eller ydelser på grund af en mærkeværdi, der opfattes som lav
  • lille samfundsmæssig betydning, indflydelse og rækkevidde som følge af et mærkenavn, der ikke kendes.

Mærkekendskab handler om andet end generel mærkegenkendelse (hvilket vi vil komme ind på senere). Det handler også om at vække visse følelser blandt målgruppen. For at sige det på reklamesprog: Hvis dit mærke har et stærkt kendskab, vil dine marketingkampagner betyde noget for din målgruppe. Du vil tilføre dem ægte værdi.

Hvad er mærkegenkendelse? 

Mærkegenkendelse handler om, hvor godt forbrugerne kan identificere dit mærke ud fra visuelle og auditive faktorer, såsom logo, farver, musik, lyde, emballage osv. uden at høre mærkenavnet. Tænk f.eks. på, at McDonalds kun skal bruge et M på deres vejskilte, for at folk ved, hvilket mærke det repræsenterer, eller hvor stærkt IKEA identificeres med sine blå og gule farver.

Succesfuld mærkegenkendelse er, når forbrugerne kan adskille en virksomheds produkter eller ydelser fra konkurrenterne på markedet. Desuden er en genkendelse succesfuld, når de visuelle eller auditive faktorer ubevidst huskes af forbrugeren. Tænk f.eks. på McDonald’s jingle. Nu nynner du sikkert ”bada ba ba baa” i dit hoved, ikke? Derfor investerer virksomheder en masse tid og penge i at skabe mærkegenkendelse og lette veje til, at forbrugerne husker deres mærke.

Hvorfor er brand awareness vigtigt?

Vi har slået fast, hvad mærkekendskab og mærkegenkendelse handler om, men hvorfor er det vigtigt? For at nævne et par grunde: Et øget mærkekendskab skaber tillid hos målgruppen. Dermed vil folk være mere tilbøjelige til at anbefale mærket til venner og familie – og det er den bedste markedsføring, ikke sandt? Især i dag, hvor folk i høj grad stoler på anbefalinger fra andre ved at spørge til deres oplevelser eller søge på online-anmeldelser.

Forbrugertillid mindsker også risikoen for, at forbrugerne ser sig om efter konkurrerende mærker – og se så: Nu har du skabt mærkeloyalitet!

Mærkeloyalitet kan medføre, at dit mærke, dine produkter eller ydelser opfattes som et synonym eller en identitet. Tænk på, hvordan ”cola” nogle gange anvendes i stedet for ordet ”sodavand”, eller hvordan folk omtaler sig selv som ”Apple-folk”. Dette er blot to eksempler på, hvordan mærkekendskab kan blive en del af folks hverdag, vaner og sprog.

Husker du listen over konsekvenserne ved manglende mærkekendskab tidligere i teksten? Lad os vende det om! Med mærkekendskab opnår du:

  • du vil med større sandsynlighed få forbrugernes tillid eller opmærksomhed
  • højere markedspriser på dine produkter eller ydelser på grund af en mærkeværdi, der opfattes som høj
  • større samfundsmæssig påvirkning, indflydelse og rækkevidde på grund af kendskab og positive opfattelser blandt målgruppen.

Brand Awareness strategi

Ok, så brand awareness er en god ting. Men hvordan øger du brand awareness? Som i de fleste andre situationer er det en god start at lave en strategi.

Når du opbygger en mærkekendskabsstrategi, er det kun fantasien, der sætter grænser! Når du planlægger at øge dit mærkekendskab, er der et par ting, du skal overveje og planlægge, hvis du vil realisere en stærk kampagne:

  • Hvem er din målgruppe?
  • Hvad gør de?
  • Hvor søger de information eller inspiration?
  • Hvad er dit mål med din virksomhed, dine produkter eller ydelser?
  • Hvad er dine mål for dine marketingaktiviteter i øjeblikket?

Når du har fundet svarene på disse spørgsmål, er der adskillige kanaler, budskaber og veje til at nå ud til din ønskede målgruppe. Her er 9 strategier til, hvordan du kan øge mærkekendskabet:

1. PR

Public relations (PR) er arbejdet med at styre, hvordan andre ser og oplever et mærke, en virksomhed eller person. PR anvendes både til positive nyheder og trends i en branche eller omkring et emne og til at håndtere reaktioner fra offentligheden, medierne eller investorerne i kølvandet på negative nyheder eller hændelser.

Ved at være på forkant af nyheder og trends vil du kunne påvirke, hvordan folk ser på dit mærke ved f.eks. at interagere med trends eller nyheder relateret til din forretning. Du kan også være mere proaktiv i forhold til hændelser, der kunne skade eller påvirke dit mærke negativt. Ved at reagere hurtigt og komme med din side af sagen kan du mindske skaden. Du har sikkert hørt, at al PR er god PR. Nogle gange kan dårlige nyheder eller en krise, hvis de håndteres godt, ikke alene øge et mærkes kendskab men også gøre det mere tiltalende.

Så hvad er læren? Hold dig på forkant i din forretning, så du er proaktiv omkring, hvordan dit mærke fremstår og opfattes.

2. Storytelling

Hvem elsker ikke en god historie? At skabe en fortælling er en god måde at gøre dit mærke menneskeligt på – gøre det mere sammenhængende, sympatisk og give det mere dybde. Derfor er storytelling et så stærkt marketingværktøj, uanset hvad du sælger!

Et eksempel på et mærke med en stærk fortælling knyttet til sig er Facebook. Hvem har ikke hørt historien om, hvordan Mark Zuckerberg angiveligt skabte Facebook på sit Harvard-kollegieværelse?

Når du skaber fortællingen om dig selv og dit mærke, bør du overveje: Hvordan startede du din forretning? Hvad er formålet med, hvad du laver eller hvad du sælger? Hvordan løser du folks problemer? Havde du oplevelser, som andre folk kan relatere til, der fik dig til at starte din forretning?

Folk elsker historier, der er gribende, eller som de kan relatere til. Folk elsker især historier om andre mennesker, og det er derfor, det både er vigtigt og gavnligt at gøre dit mærke menneskeligt.

Din historiefortælling kan handle om alt – men husk: Den skal være sand! Autenticitet er stærkt. Når du forsøger dig med storytelling, kan du godt forberede dig på et stort løft af dit mærkekendskab!

3. Gæsteblogging

Blogs er en anden god metode til at skille sig ud fra konkurrenterne, give din målgruppe ægte værdi og vise din ekspertise. Det er dog ikke alle mærker, der har populære blogs med en masse læsere. Hvad gør man så? Prøv gæsteblogging!

Tænk på blogs i din branche eller i lignende brancher, som du gerne vil forbindes med. Ved at få succes med et blogindlæg får du adgang til deres målgruppe. Giv dem værdifuldt indhold og ekspertise, så de sætter deres lid til dit mærke.

Her er din komplette liste over, hvordan du med succes kan øge mærkekendskabet gennem gæsteblogging:

  • Lav din research: Find blogs og udgivelser inden for din branche. Se, om andre mærker også har gæsteblogget, og i så fald: Hvordan har de gjort? Prøv også at finde branchenøgleord på Google og sociale mediekanaler, som du gerne vil indarbejde i dit blog-indlæg.
  • Kontakt blog-ejerne: Præsenter din idé for dem, når du har udvalgt dine blogs. Du kan forbedre dine chancer ved at skrive et helt indlæg, så du viser blog-ejeren, hvad de kan forvente af dig.
  • Lav den rette slags indhold: Hvordan kommer du på bedste vis ud til din ønskede målgruppe på den specifikke blog, som du gæsteskriver for. Prøv at matche ejerens måde at skrive på.

4. SEO

SEO står for søgemaskineoptimering og er et vigtigt værktøj i et mærkes online-eksponering. Hvorfor? SEO er afgørende for, at dit indhold opnår højere placeringer i søgeresultater på f.eks. Google og Bing.

Med disse hurtige og enkle trin kan du forbedre din SEO allerede i dag:

  • Lav research på nøgleord i din branche inden for dine indholdskategorier. Hvilke ord scorer højest? Det er netop de ord, som din målgruppe søger på for at finde produkter, ydelser eller mærker som dit. Brug dem!
  • Fokuser på informative nøgleord når du optimerer din SEO. Når du etablerer kendskab blandt folk, der ikke kender dit mærke, bør du matche de søgninger på nøgleord, som folk foretager i starten af deres købsproces. Ofte har disse søgninger til formål at indhente information og opdage mulige mærker, produkter eller ydelser til at løse deres problemer.
  • Når du har fundet dine nøgleord: Skab et indhold omkring dem. Hvis Halloween f.eks. står for døren, vil folk søge på græskar. Hvi du sælger dyrkede produkter, kan du skrive en blog med titlen ”5 kreative måder at snitte et græskar på”.
  • Hvor skal nøgleordene placeres? I overskriften, brødteksten og billedtitlerne til dit indlæg – jo flere gange de nævnes, desto lettere bliver det for søgemaskinerne at finde dit indlæg (men overdriv ikke – det straffer Google. Hold balancen.)

5. Branding på de sociale medier

Sociale medier er i den grad det rette sted at øge dit mærkekendskab! Men det er ikke nok at være aktiv på de sociale medier, hvis du ikke poster det rette indhold på den rette måde. Hvad betyder det?

Hvis du følger disse trin, gør du det rigtige:

  • Vær personlig: Hvis du er for formel, vil dine indlæg se ud, som om de er postet af en robot. Mennesker kan lide mennesker og ikke reklamer. Fokuser på at lave indlæg, som din målgruppe ønsker at deltage i, og som giver dem en faktisk værdi.
  • Gør det deleligt: Folk elsker at blive dygtigere, klogere eller underholdt, og den slags indhold vil gøre det nemmere for dig at øge din rækkevidde gennem delinger. Du bør også overveje, hvad det vil kræve af dig selv at dele indlægget på sociale medier – og forsøge at gøre det selv.
  • Vær social: Det hedder ikke sociale medier for ingenting. Du vil profitere af platformens algoritmer, hvis du er aktiv, hvilket vil sige, at du poster ofte og på forskellige måder, interagerer med andre profiler, tagger folk og virksomheder osv.
  • Del gratis materiale: Sociale medier er et fremragende sted til at give din målgruppe et smugkig bag dine ydelser eller produkter, såsom e-bøger, materialer til download, infografikker osv. Udnyt den rækkevidde, som de sociale medier vil give dig!
  • Fortæl en historie: Kan du huske taktikken omkring storytelling tidligere i teksten? Brug de sociale medier til at fortælle din historie?

6. Infografikker

Infografikker er et andet eksempel på gode måder at vise og dele dit mærkes ekspertise på. Hvis du endnu ikke har anvendt denne marketingtaktik, bør du overveje, på hvilke måder du kan løse din målgruppes problemer ved at præsentere noget visuelt.

Infografikker er et supergodt greb til at skabe fordøjeligt, deleligt og tiltalende indhold, der kan anvendes på din hjemmeside, de sociale medier, i hvidbøger med mere. Hvorfor er de så gode? For det første, fordi hjernen bearbejder visuelle indtryk LANGT hurtigere end ren tekst. For det andet, fordi visuelle elementer har en tendens til at skabe større engagement, hvilket er særligt afgørende, når du poster på de sociale medier.

Mange sociale medieplatforme favoriserer delinger fra venner og familie over indlæg fra mærker. Så fokuser på modtageren – lav infografikker, der har reel værdi for din målgruppe. Dit mærke vil også styrkes, selv hvis du ikke har dit logo eller produkttilbud skrevet over det hele.

7. Podcast

Podcasts er et rigtig godt sted, hvis du vil skabe en autentisk forbindelse med din målgruppe ved at uddanne, informere, underholde eller rådgive dem, hvilket alt sammen er gode måder at opbygge tillid på. Du kan enten sponsorere podcasts eller starte din egen.

Når du sponsorerer en podcast, vil podcastens værter tale om dit mærke eller dit tilbud. De vil fungere som influenter (influencers) eller ambassadører, hvilket er en fordel, eftersom lytterne – din målgruppe – vil sætte deres lid til deres anbefalinger af dit mærke.

Hvis du starter din egen podcast, kan du tale om noget brancherelateret og komme ud til en ny målgruppe og dele din ekspertise. Hvis du er en bank, kan du f.eks. tale om at spare op og investere. Hvis du er en tøjforretning, kan du tale om modetrends. Mulighederne er uendelige!

8. Influent-marketing

Hvis du oplever problemer med at øge dit mærkekendskab blandt din målgruppe, bør du overveje at gå sammen med nogen, der er i tæt kontakt med dem. Influent-markering er en effektiv måde at øge dit mærkekendskab og dit salg på. Vidste du, at forbrugere har større tillid til anbefalinger fra influenter end til traditionelle reklamer? Influent-marketing er en fremragende metode til at:

  • nå ud til et stort antal mennesker
  • nå ud til din specifikke målgruppe
  • blive anbefalet fra en kilde, som din målgruppe har tillid til.

Sådan kommer du i gang med din influent-marketingkampagne:

  • Find influenter inden for relevante brancher
  • Brug hashtagget #sponsored til at finde ud af, hvilke influenter der allerede arbejder med mærker inden for din branche
  • Overvej, om dit mærke eller tilbud ville passe ind i forhold til deres image, indhold og feed
  • Kontakt egnede influenter med idéer til partnerskaber

Samarbejdet mellem dit mærke og influenten vil se forskelligt ud afhængigt af influentens målgruppestørrelse og særlige behov, hvilken forretning du befinder dig i osv. Du kan enten give dem gratis produkter som udveksling af anmeldelser eller betale dem for at annoncere for dit mærke.

9. PPC-annoncering

PPC, eller pay-per-click, er en marketingmodel, typisk på Google, hvor annoncørerne betaler et beløb, hver gang der klikkes på en af deres annoncer.

PPC-marketing er en glimrende måde at gøre dit mærke mere synligt for din målgruppe på. Når din målgruppe har brug for dine produkter eller ydelser, vil dit mærke blive vist øverst i deres søgeresultater.

Undervurder aldrig betydningen af, at gentagelser – at se dit mærkes navn, logo eller indhold, selv hvis de ikke klikker på annoncen – vil gøre et indtryk på folk, enten bevidst eller underbevidst. Hvordan? Næste gang de har brug for dine produkter eller ydelser, vil du med større sandsynlighed stå øverst i bevidstheden!

Eksempler på brand awareness kampagner

Var du også en af dem, der købte en cola med en vens eller et familiemedlems navn for et par år siden, da Coca-Cola lancerede #ShareACoke? Går du indimellem ind på YouTube for at gense gamle, sjove reklamer som f.eks. Old Spice (du ved, virksomheden der reklamerede for hygiejneprodukter på meget sjove måder)? Eller har du også kastet en spand iskoldt vand i hovedet på dig selv for at øge opmærksomheden om ALS (#icebucketchallenge)?

Dette er nogle eksempler på mærker, der har gennemført mærkekendskabskampagner med succes. Hvordan ved man, at en mærkekendskabskampagne er succesfuld? Det er, når man ikke glemmer den efterfølgende, end ikke år efter!

For at sammenfatte nogle punkter fra Coca-Colas og Old Spices succesfulde mærkekendskabskampagner kommer der her nogle idéer og inspiration til, hvordan du kan lave noget lignende:

  • Lav eller brug virale hashtags
  • Lav en opsigtsvækkende historie eller uforglemmelig video
  • Gør kampagnen til noget fysisk, som folk kan gøre (f.eks. dele en flaske cola eller kaste en spand vand på sig selv eller en anden)

Sådan måles brand awareness

At måle mærkekendskabet kan være lidt af en udfordring. Hvordan skal man f.eks. måle det kendskab, der er skabt blandt dem, der har set din PPC-annonce, men ikke handlet i netop det øjeblik?

Mærkekendskab er således til en vis grad vanskeligt at måle, men du kan måle på indirekte parametre, der kan hjælpe dig med at identificere succesen i dine mærkekendskabskampagner. Det gælder f.eks. statistik på sociale medier, dækning af dit mærke i diverse kilder verden over, nøgleords-tracking og tracking af, hvordan folk interagerer med det indhold, du har sendt dem via e-mail osv.

Lyder det svært? Det kan det være, men ikke med en medieovervågning!

Medieovervågning

Mynewsdesks integrerede medieovervågning er et værktøj, der gør lige præcist, hvad navnet siger: overvåger mediedækningen! Det er et fremragende værktøj, uanset om du ønsker at måle, hvordan dine PR-aktiviteter klarer sig, eller du ønsker at følge med i trends og aktuelle sager inden for din branche.

Du kan bruge værktøjet på forskellige måder. For eksempel ved at opsætte søgeprofiler med relevante nøgleord. Profilen vil overvåge dit mærke, trends og brancheemner. Du kan enten modtage sammenfatninger, lige så ofte du vil, eller få opdateringer i realtid, så du kan reagere med det samme.

Med medieovervågning kan du også følge kampagner i realtid, resultaterne af dem og sammenligne dit mærke med konkurrenter. Desuden kan du identificere potentielle problemer relateret til dit mærke eller din annoncekampagne i god tid. Når du baserer dine forretningsbeslutninger på data, såsom de indsigter, Mynewsdesk vil give dig, kan du forbedre din kommunikation og træffe klogere forretningsbeslutninger.

Er dit mærke til stede på flere markeder? Bare rolig – vores overvågning dækker millioner af globale kilder, f.eks. både nyhedsmedier og sociale medier.

Trafik

Kernen i medieovervågning og mærkekendskab er at øge trafikken til dine forskellige kanaler: sociale medier, hjemmeside, blog osv. Hvis du oplever vanskeligheder med at tiltrække eller fastholde din ønskede målgruppe, skal du formentlig foretage visse ændringer.

Der er mange ting, du kan overveje: Måske laver du ikke tilstrækkeligt godt indhold til din målgruppe, kommunikerer ikke rigtigt med dem, eller dit mærke optræder ikke de rette steder, skiller sig ikke ud på markedet og blandt konkurrenterne, eller det opfattes negativt.

Så hvordan ændrer du alle disse negative faktorer? Via medieovervågning, f.eks. Uanset om du har behov for at tracke omtalen af dit mærke, følge din nyeste PR- eller mærkekendskabskampagne, finde nøgleord eller steder, hvor du kan markedsføre dit mærke: En medieovervågning vil give dig de værktøjer, indsigter og rapporter, du skal bruge for at lave klogere, databaserede tilpasninger af dit mærke og måden, du markedsfører det på.

Følgere på de sociale medier og engagement 

At overvåge de sociale medier er en af de mest effektive måder at holde øje med dit mærke og øge synligheden på. Du kan f.eks. overvåge hashtags i din branche på de sociale medier. Dermed er du på forkant med trends og hændelser og kan agere proaktivt i stedet for reaktivt.

At interagere med trends eller igangværende debatter på sociale medier er et af de bedste PR-tricks i dag. Bare ét viralt indlæg om et aktuelt emne kan levere større PR-resultater end en hel PR-kampagne, der ville have taget dig flere måneder at planlægge. Og alternativet med sociale medier vil være både hurtigere, billigere og mere effektivt.

Du kan tracke din PR’s KPI’er og resultater med simple grafer og enkle sammenfatninger leveret af Mynewsdesk. Vælg, om du ønsker at modtage automatiske, planlagte rapporter eller manuelt lave dine egne rapporter. Med disse data kan du benchmarke dine PR-resultater op imod dine konkurrenter i samme branche og af samme størrelse.

Du kan også måle dette gennem forskellige parametre, såsom omtaler, kommentarer, nye følgere, profilindtryk, eksponering, klik til hjemmesiden med mere. Det er alt sammen gode indikatorer på, hvor meget opmærksomhed dit mærke og dine indlæg får!

Spørgeskemaer

En spørgeskemaundersøgelse kan være nyttig for at finde ud af, hvor stort dit mærkekendskab er. Hvis du har en liste med e-mailadresser på kunder eller potentielle kunder, der har vist interesse for dit mærke, kan du sende dem en spørgeskemaundersøgelse.

Med Mynewsdesk kan du finde ud af, hvordan hver kontakt interagerer med det indhold, du har sendt dem og dermed forbedre din interaktion og kommunikation med dem på et mere personligt niveau.

En spørgeskemaundersøgelse kan hjælpe dig med at måle, hvor godt dit mærke genkendes, og ud fra resultaterne kan du træffe databaserede beslutninger om, hvordan du kan forbedre og udvikle dit mærke. Hvis folk f.eks. ikke genkender dit mærkes logo eller navn, selvom de har været i kontakt med det tidligere, kan det være et tegn på, at du skal øge dit mærkekendskab.

Sammenfatning

Du er nu ved vejs ende i dette blog-indlæg, så her kommer nogle sammenfattende punkter over det, du har lært:

  • Hvad mærkekendskab og mærkegenkendelse er, og hvad definitionen af de to begreber er
  • Hvordan man styrker mærkekendskabet gennem kampagner og strategier
  • Eksempler og inspiration til andre mærkers succesfulde kampagner og strategier
  • Hvordan mærkekendskab måles ved hjælp af forskellige målinger, parametre og værktøjer, såsom Mynewsdesks medieovervågning

Et par emner og aspekter er dukket op flere gange i denne artikel. For det første: Vær til stede, hvor din målgruppe er, og fokuser på at opbygge dit mærkekendskab der. For det andet: Skab indhold, som de ønsker at tage del i og dele med deres nærmeste. Og for det tredje: Overvej, hvilket formål dit mærke har, og skab autentisk indhold, strategier og kampagner, der passer dertil.

Hvis du ønsker at forbedre dit mærkekendskab, har du nu fået information, inspiration og viden til at gøre det!