Pressemeddelelse -

Bookmaker tror på vestjysk X Factor-triumf

Det bliver den unge vestjyske artist Nikoline Steen Kristensen, som vinder aftenens X Factor-finale. Det spår bookmakeren Bet25.

I aften skal vinderen af den 14. sæson af det danske X Factor findes, og ifølge bookmakerne Bet25 bliver det den 17-årige Nikoline Steen Kristensen fra vestjyske Sørvad, som løber med den endelige sejr.

Bookmakeren vurderer, at Nikoline Steen Kristensen er smal favorit til at tage X Factor-sejren foran finalens anden unge artist, Solveig. Vinder Nikoline Steen Kristensen, giver Bet25 pengene 2,10 gange igen, mens oddset på Solveig er 2,25.

- Vi tror på, at Nikoline Steen Kristensen vinder X Factor. Hun har imponeret i alle sine optrædener og er blevet bedre for hvert show. De sidste to gange har hun samtidig vist, at hun også kan mestre det mere mørke og alvorlige, og hendes optræden senest med sangen ’Op’ var én af sæsonens stærkeste, siger oddschef hos Bet25, Morten Olsen.

X Factor-finalen afgøres udelukkende af seernes stemmer. Dommerne har ingen indflydelse på, hvem som skal vinde. Det kan vise sig at være en fordel for Nikoline Steen Kristensen.

- Nikoline Steen Kristensen er en glad vestjyde med benene solidt plantet på jorden. Hun går rent ind i hjerterne på mange danskere. Solveig er derimod mere skæv og kantet. Ingen kan betvivle hendes talent og musikalitet, og hun er nok den af de to, som har mest X Factor over sig. Spørgsmålet er så bare, om det er nok til at få flertallet af seernes stemmer, siger Morten Olsen og fremhæver, at Nikoline Steen Kristensen – i modsætning til Solveig – endnu har til gode at stå i farezonen.

Finalens sidste deltagere, duoen Simon & Marcus, levner Bet25 ikke mange chancer.

- De giver lige nu odds 5.00 til at vinde. Vokalmæssigt anser vi dem som væsentligt svagere end de to unge piger. Så selvom denne sæson har budt på mange overraskelser, vil det alligevel komme bag på os, hvis Simon & Marcus vinder, slutter Morten Olsen.

Bemærk, at oddsændringer kan forekomme.

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • sport
  • spil
  • x factor
  • bet25

Regions

  • Midtjylland

25syv er et dansk spilselskab, der består af fire spilbrands; Bet25 (sportsbetting), Rød25 (online casino), Derby25 (hestevæddeløb) og CasinoGo (mobil casino). 25syv A/S har dansk spillelicens udstedt af Spillemyndigheden den 1. marts 2014 og har hovedkontor i Aarhus, men beskæftiger over 50 medarbejdere fordelt på fire forskellige lande. 25syv A/S er 100% ejet af Ecosys A/S, som er ejet af svenske ATG (Ab Trav och Galopp).

Kontakt

Morten Olsen

Odds- & Produktchef 29364253