Pressemeddelelse -

​Danmarks hurtigste udbetaling på hestevæddeløb

Ventetiden er ovre: Fra og med i dag udbetaler Derby25 gevinsterne på hestevæddeløb på under et halvt minut.

I praksis betyder den nye opdatering, at så snart ATG har noteret vinderen af et løb, vil der kun gå 10–30 sekunder, før man som spiller har sin gevinst på kontoen.

Forbedringen af tiden for gevinstudbetaling gælder for spiltyperne vinder, plads, trio, tvilling og kombination.

Hos Erman Bozdogan, produktchef hos Derby25, vækker den nye og hurtigere gevinstudbetaling stor glæde.

- Det er ikke længe siden, at vi reducerede ventetiden for udbetalingen af gevinster med flere minutter, og jeg er stolt over, at vi med den nye opdatering nu er Danmarks hurtigste til at udbetale gevinster til vores spillere. Mange spillere har efterspurgt hurtigere udbetaling, og det er fedt nu at kunne tilbyde dem en endnu bedre spiloplevelse, siger Erman Bozdogan.

Bemærk, at V-puljespil ikke er omfattet af den hurtigere gevinstudbetaling.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • travløb
  • hestevæddeløb
  • atg
  • 25syv
  • derby25

25syv er et dansk spilselskab, der består af fire spilbrands; Bet25 (sportsbetting), Rød25 (online casino), Derby25 (hestevæddeløb) og CasinoGo (mobil casino). 25syv A/S har dansk spillelicens udstedt af Spillemyndigheden den 1. marts 2014 og har hovedkontor i Silkeborg, men beskæftiger over 50 medarbejdere fordelt på fire forskellige lande. 25syv A/S er 100% ejet af Ecosys A/S, som er ejet af svenske ATG (Ab Trav och Galopp).

Kontakt