Nyhed -

5G: Det bliver som fiber – bare trådløst

Skrevet af Robert Høgh, strategikonsulent hos 3.

For tiden er der rigtig mange, som taler om 5G både i udlandet og herhjemme. Danmark er ikke blandt de førende lande på 5G, og vi får først bred adgang til højhastigheds-5G efter statens næste 5G-auktion i marts 2021. Men hvad er der egentlig at glæde sig til? Det har vi undersøgt her hos 3 og bl.a. kigget på USA, hvor teleselskaberne allerede har lanceret superhurtigt mobilt 5G-bredbånd. Amerikanerne kalder det bl.a. 'fixed wireless access', mens vi i 3 kalder det trådløs fiber. Det bliver nemlig første gang, at du med en trådløs router kan opnå fiberlignende forbindelser!

Høj tilgængelighed
Via 5G bliver amerikanerne hos fx teleselskabet Verizon tilbudt en nem, god og hurtig forbindelse – de kalder det: ’The home internet that changes everything’. Dette vil på sigt også gælde husstande, der normalt ikke kan få tilbudt almindeligt bredbånd eller fiber. For mange amerikanere er det nemlig umuligt at få installeret kablet internet, fordi hjemmets beliggenhed er svært tilgængelig. Der er også mange, som godt kan installere det, men som synes, at det er for dyrt at købe og nedgrave kablerne. 

Helt konkret er der ifølge USA’s Federal Communications Commission cirka 19 millioner amerikanere, som ikke har adgang til kablet internet i hjemmet. Det er seks procent af befolkningen, som ikke har råd til eller mulighed for at få gravet internetkabler ned.

For disse mennesker har internet til hjemmet via 5G langt lavere startomkostninger, samtidig med at det i modsætning til fiber og andre kablede løsninger er mobilt og kan tages med, hvis brugeren skal flytte. Der er ingenting, som skal graves ned.

Ifølge netværksleverandøren Ericsson var der i slutningen af 2019 allerede på globalt plan installeret fixed wireless access forbindelser i 51 millioner husstande. Ericsson vurderer, at tallet vil stige til 160 millioner forbindelser på verdensplan i 2025, som i alt vil levere internet til 570 millioner mennesker.

Ultrahøje hastigheder
Verizon tilbyder pt ’5G Home Internet’ til kunderne i byerne Chicago, Detroit, Sacramento, Los Angeles, Houston og Indianapolis. På firmaets hjemmeside kan kunden indtaste sin adresse og se, om husstanden er tæt nok på en 5G-mast i en af disse byer til at kunne få 5G Home Internet.

Hvis beliggenheden er i orden, kan man bestille en 5G-router. Ifølge Verizon kan man surfe på nettet med ultrahøje, fiberlignende hastigheder, der typisk er på omkring 300 Mbps. Maxhastigheden er på 1 Gbps – eller 25 gange hurtigere end deres 4G. Samtidig fremhæver selskabet den indbyggede øgede kapacitet i 5G, som giver mulighed for, at flere enheder kan få en god oplevelse på det samme sted og på samme tidspunkt.

Også behov i Danmark
I Danmark er der også en del mennesker, som har problemer med internettet. Hos 3 tror vi derfor på, at trådløs fiber bliver en af de første 5G-løsninger, som for alvor kommer til at give mening og have relevans for danskerne. Fordi det er så meget mere fleksibelt end de kablede forbindelser, og fordi det er nemmere og billigere at få ud til de enkelte adresser. Og så vil det med den indbyggede kapacitet, hastighed og lave responstid kunne dække alle internetbehov. 

Så du kan godt begynde at glæde dig!

Læs mere om 5G hos 3 på www.3.dk/5g

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kontakt

Relateret materiale

  • 3 prøvekører 5G

    Inden årets udgang planlægger teleselskabet 3 at gå i luften med 5G udvalgte steder i lan-det. 3 vil til en start kunne tilbyde kunderne adgang til 5G på 700 og 1800 MHz-frekvenserne, men selskabet ser frem til at få adgang til det kraftfulde 3,5 GHz-frekvensbånd. Derfor tester 3 i øjeblikket to forskellige typer 5G hhv. på Amager og i Roskilde – det ’ægte 5G’ og ’5G light’.

  • Hver anden dansker forstår ikke 5G

    Når telebranchen taler om 5G, synes potentialet uendeligt og fremtiden lige rundt om hjørnet. Alligevel viser en ny undersøgelse, at mere end halvdelen af danskerne ikke ved, hvad 5G er, ligesom 3 ud af 4 heller ikke forventer, at 5G vil gøre en forskel i deres hverdag lige foreløbig.

  • 5G: Nye muligheder med Live Virtual Reality

    5G er lige om hjørnet, men stadig lidt svær at forholde sig til for den almindelige dansker. Derfor beskriver vi her en teknologi, der eksperimenteres med i udlandet. Vi kigger på USA og Kina, som er langt fremme med udrulningen af 5G, og hvor særligt live virtual reality er i fokus.

  • 5G: Kunst og kultur med Augmented Reality

    Du har hørt det længe: 5G er på trapperne! Men hvad betyder det egentlig? Hvad kan 5G, som 4G ikke kan? For at blive klogere på disse spørgsmål har vi hos 3 kigget mod de lande, som er længere fremme med 5G, og hvad de bruger teknologien til.

  • Vent ikke på 5G, før du går i gang med IoT

    5G er næsten blevet synonym med Internet of Things og italesættes i sin vildeste form ofte som en science fiction-verden, hvor alle elementer i hverdagen er fjernstyret via et hologram, som fremkommer med et knips. Men Internet of Things er ikke ren science fiction. Det er her allerede, og det behøver faktisk ikke 5G – endnu.

  • Henrik fra Lolland fik fart på internettet med en udendørs antenne

    Mange danskere lever med en sløj internetforbindelse, som udfordrer muligheden for at arbejde hjemmefra, streame tv eller foretage andre helt almindelige aktiviteter, som kendetegner en moderne coronapræget hverdag i 2020. To af dem er Henrik fra Lolland og Jens fra Gadstrup, som begge nu har løst problemet med mobilt bredbånd og en udendørs antenne.