Pressemeddelelse -

3 lancerer eSIM til iPad

3 åbner i dag for bestilling af eSIM til iPad Pro 11.0, iPad Pro 12.9 3rd-gen samt de nye iPad Air 10.5 og iPad mini 7.9 5th-gen. Teleselskabet, der også var den første leverandør herhjemme til at tilbyde eSIM til iPhone og Apple Watch, styrker dermed sin position som frontløber på eSIM-teknologien, som i fremtiden vil gøre det fysiske SIM-kort overflødigt.

Det begyndte med et Apple Watch, hvor en indbygget mobilforbindelse fra 3 gjorde det muligt at være online, modtage opkald og sms’e, når man var væk fra sin telefon. Senere kom eSIM til iPhone, som betød, at man kunne have arbejdstelefon og privattelefon i én og samme enhed, og nu er turen altså kommet til at revolutionere iPad’en.

3 kan i dag afsløre, at de som det første danske teleselskab kan aktivere eSIM på iPad Pro 11.0, iPad Pro 12.9 3rd-gen samt de nye iPad Air 10.5 og iPad mini 7.9 5th-gen. Med eSIM vil det i fremtiden ikke længere være nødvendigt at vente på at få det fysiske SIM-kort – eSIM er nemlig en lille chip, der allerede er indbygget i iPad’en, og som aktiveres via en QR-kode.

”Det er en stor fornøjelse endnu engang at kunne være først med at give danskerne mulighed for at benytte eSIM – denne gang på de nyeste iPads. Der er der ingen tvivl om, at vi på sigt kommer til at bevæge os helt væk fra det fysiske SIM-kort. Det er vigtigt for os, at vi kan tilbyde vores kunder den nyeste teknologi, og derfor er det afgørende, at vi følger med udviklingen,” siger David Elsass, der er direktør for privatmarkedet hos 3.

eSIM for de digitale first-movers

3 lancerede som det første teleselskab i Danmark Apple Watch Serie 3 med eSIM i maj sidste år, og i december fulgte eSIM til iPhone Xs, Xs Max og Xr. Siden lanceringen i december har knap 8 % af selskabets kunder med disse telefoner brugt et eSIM til at aktivere dem på 3’s netværk, og det er gode takter, mener 3.

”Vores kunder er kendt som first-movers i den digitale verden, og nu kan vi se, at det også gælder på eSIM. En stor del af vores kunder, der har aktiveret eSIM på iPhone, bruger Dual SIM-funktionen, så de slipper for at rende rundt med to telefoner på sig. Det er brugervenlighed, man virkelig kan mærke i hverdagen,” siger David Elsass.

En af fordelene ved eSIM er blandt andet, at man i fremtiden helt slipper for det fysiske SIM-kort, og at designet på kommende smartphones og tablets vil blive tyndere og give plads til mere kraftfulde komponenter.

Related links

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • tjenester, løsninger & samarbejder
  • apple

3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G og 4G+ mobilnetværk. 3’s kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 63 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af CK Hutchison Holdings Limited (60%) og Investor  AB (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk

Kontakt

Relateret materiale

  • ​3 lancerer eSIM til iPhone

    I dag lancerer teleselskab 3 eSIM til iPhone Xs, Xs Max og Xr. Det betyder, at man slipper for det fysiske simkort, og at man nu kan have både arbejdstelefon og privattelefon i en og samme telefon.

  • Apple Watch Series 3 med indbygget mobilforbindelse kan nu købes hos 3

    Teleselskabet 3 kan nu afsløre, at Apple Watch Series 3 (GPS + Cellular) med indbygget mobilforbindelse kan bestilles hos 3 i dag. Med indbygget mobilforbindelse kan kunder være online, modtage opkald og sms'e på uret, også selv om de er væk fra deres telefon.

  • Apple Watch Series 3 med indbygget mobilforbindelse kommer hos 3

    Teleselskabet 3 kan i dag løfte sløret for, at Apple Watch Series 3 (GPS + Cellular) med indbygget mobilforbindelse kommer til salg hos 3. Apple Watch Series 3 (GPS + Cellular) kommer i forsalg hos 3 den 4. maj, og fra den 11. maj vil uret kunne købes direkte i 3Butikkerne.

  • iPad Air 10.5 og iPad mini 7.9 kan nu købes hos 3

    3 kan i dag afsløre, at de nye iPad Air 10.5 og iPad mini 7.9 5th generation er føjet til teleselskabets sortimentet. De to ekstremt kraftfulde iPads, der er kompatible med Apple Pencil, indeholder A12 Bionic Chip med Apple Neural Engine, Retina-displays med True Tone-teknologi, forbedrede kameraer og batteri til en hel dag.

  • 3 klar med eSIM til Samsungs smartwatches

    Som det første danske teleselskab er 3 nu klar med eSIM til smartwatches fra Samsung, som aktiverer den indbyggede mobilforbindelse i de populære ure. Dermed kan brugerne ringe, tjekke sms’er og være online direkte fra håndleddet – uden at have en mobiltelefon i nærheden. eSIM kan bl.a. bruges til det helt nye Samsung Galaxy Watch Active2 alu, som fra i dag kan kø-bes hos 3.