Pressemeddelelse -

3’s butikker skal være lokale erhvervspartnere

Under vinterens coronanedlukning har teleselskabet 3’s butikker brugt tiden på oprustning. Og når de sidste centerbutikker åbner i dag, er målet klart: Fremover skal alle 3Butikker landet over være lokale samlingspunkter for inspiration og rådgivning – ikke kun for privatkunder, men også erhverv.

I dag genåbner storcentrene landet over, og dermed kan de sidste 3Butikker nu endelig også slå dørene op og byde kunderne velkomne – og det gælder både privat- og erhvervskunder. Under vinterens coronanedlukning har 3 nemlig brugt tiden på at forberede sig, så 3Butikkerne fremover er klædt på til at servicere erhvervskunder i endnu højere grad end tidligere.

”Vi oplever ofte, at kunderne besøger en butik i privat regi den ene dag, og i arbejdsøjemed den næste. Det gælder både de mindre erhvervsdrivende i lokalområdet og større virksomheder, hvor medarbejderne eller den telefoniansvarlige indimellem foretrækker at kigge forbi, hvis de har brug for assistance. Rigtig mange forskellige mennesker har deres naturlige gang i vores butikker, og vi skal selvfølgelig kunne hjælpe og rådgive dem alle sammen,” siger Lasse Schneider, der er Head of Retail hos 3.

3 har under nedlukningen ansat en medarbejder til at drive erhvervssalget fra butikkerne ved bl.a. at uddanne og træne medarbejderne i 3Business’ løsninger og optimere interne systemer og processer. 3Business får også fremover en mere tydelig plads i butikkerne, der vil kunne benyttes som showroom for erhvervsdivisionens account managers. Dermed forventer 3, at butikkerne fremover skal blive et samlingspunkt for inspiration og rådgivning for det lokale forretningsliv.

”Muligheden for personlig kontakt og betjening er lige så vigtig for erhvervskunder, som den er for privatkunder. Derfor er 3Butikkerne et rigtig godt supplement til vores account managers, selvbetjeningsplatforme og de rådgivere, der kan nås på telefonen og mail. Vi har et defineret mål om, at det skal være nemt og enkelt at være kunde hos os, så derfor skal vi være til stede, der hvor kunderne er – og de er altså også i butikkerne. Det ved vi, for vi har allerede set en markant effekt af indsatsen i de strøgbutikker, der åbnede tidligere på foråret,” siger Sigurd Leth, direktør for 3Business.

Om 3’s butikker

  • 3 har 28 butikker fordelt over hele Danmark – find den nærmeste her.
  • 3’s medarbejdere tilbyder rådgivning om mobilforbrug og valg af abonnement og tilbehør, samt opsætning af smartphones til både private og erhverv.
  • Medarbejderne i 3’s butikker kan servicere virksomheder af alle størrelser og faciliterer om nødvendigt kontakten til en relevant Account Manager i 3’s erhvervsdivision, 3Business. Dermed er 3Butikkerne et godt sted at starte sin dialog, hvis man ønsker at blive erhvervskunde eller allerede er erhvervskunde og har spørgsmål til sin nuværende løsning.
  • 3 har de seneste år ombygget alle 3Butikkerne i Danmark, så de får et nyt og mere oplevelsesorienteret design. Butikkerne bliver opdelt i zoner med forskellige temaer og flere mindre betjeningsstationer, så personalet kan betjene kunderne i fred og ro trods travlhed i butikken.

Related links

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • 3business

3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G, 4G+ og 5G mobilnetværk. 3’s kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 66 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af CK Hutchison Holdings Limited (60%) og Investor  AB (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk

Kontakt

3's pressetelefon

Pressekontakt 31 200 202

Kundeservice

Pressekontakt 70 313 313