Pressemeddelelse -

Ny analyse: Europa-rejser tæt på normalen

Danskernes rejselyst stiger, og rejseaktiviteten i Europa nærmer sig et niveau, der ligner virkeligheden før corona. Nye tal fra teleselskabet 3 viser, at antallet af selskabets kunder, som bruger mobildata i udlandet, er steget 79 % fra juni til juli. Langt de fleste har opholdt sig i Europa, hvor 3-kundernes rejseaktivitet de seneste tre uger kun har været 6 % lavere end sommeren 2019.

Sommerferie, vacciner og tiltagende genåbning af verden har efter mange lange corona-måneder sat skub i danskernes rejselyst, og det kan aflæses i netværkstrafikken hos teleselskabet 3.

Nye tal fra 3 viser, at antallet af selskabets kunder, som har brugt mobildata i udlandet, er steget 79 % fra uge 24-26 i juni til uge 27-29 i juli. Langt de fleste – hele 96 % – har opholdt sig i Europa, hvor rejseaktiviteten i uge 27-29 var 43 % højere end samme periode sidste år. Og sammenligner man med samme uger i 2019, var rejseaktiviteten i Europa i år kun 6 % under niveauet før corona.

”De digitale vaner hjemmefra følger i høj grad med, når vi holder ferie, og derfor er netværkstallene et godt pejlemærke for danskernes rejselyst. Og tallene for juli tegner et helt tydeligt billede af en befolkning, som er mere end parate til at rejse ud i verden igen. Europa altid har været en favoritdestination i sommerferien, men det bliver interessant at se til efteråret og til vinter, om langdistancerejserne til fx Asien også begynder at nærme sig niveauet før corona,” siger Jesper Bennike, der er direktør for 3’s privatmarked.

Norge presset ud af hitlisten

3’s netværkstal afslører også de mest populære rejsedestinationer. Udover nabolandene Sverige og Tyskland, som altid ligger øverst på listen over de lande, flest 3-kunder roamer i, er det i år især Italien og Spanien, som er lykkedes med at lokke de danske turister til. Dermed er danskerne vendt tilbage til de klassiske turistdestinationer – i modsætning til sommeren 2020, hvor coronarestriktionerne betød, at Norge helt usædvanligt lå i top.

3 har under coronakrisen lagt flere lande i konceptet 3LikeHome, som nu omfatter 72 lande, hvor selskabets privat- og erhvervskunder kan ringe, sms’e og bruge data i udlandet på samme vilkår som herhjemme. Senest har 3 fjernet det normale dataloft på 25 GB rejsedata i en række europæiske lande året ud for kunder, der 3LikeHome eller 3LikeHome Pro inkluderet i deres abonnement. Har man fx 30 eller 50 GB – eller endda Fri Data – som en del af sit abonnement, kan man dermed bruge samme mængde data i alle EU-lande samt Norge, Island, Liechtenstein og Storbritannien.

Fakta om analysen

  • Fra uge 24-26 til uge 27-29 i år steg antallet af 3’s kunder i udlandet med 79 %.
  • 96 % af 3-kunderne, der har brugt data i udlandet i uge 27-29 i år, har opholdt sig i Europa.
  • 43 % flere 3-kunder har brugt rejsedata i Europa i uge 27-29 i år sammenlignet med samme periode i 2020.
  • 6 % færre 3-kunder har brugt rejsedata i Europa i uge 27-29 i år sammenlignet med samme periode i 2019.
  • Top-5 lande med flest 3-kunder i uge 27-29 2021 (ekskl. Sverige og Tyskland): Italien, Spanien, Østrig, Frankrig, Grækenland.
  • Top-5 lande med flest 3-kunder i uge 27-29 2020 (ekskl. Sverige og Tyskland): Norge, Frankrig, Østrig, Italien, Spanien.

Fakta om 3LikeHome

  • 3 droppede som de første roamingafgifterne i starten af 2014, hvor teleselskabet lancerede 3LikeHome i seks lande.
  • 3LikeHome dækker nu 72 lande bl.a. Mexico, Brasilien, Argentina, Chile, Thailand, Australien, Canada, Hongkong, New Zealand, Kina, Puerto Rico, Singapore, USA og hele EU.
  • 3LikeHome er inkluderet i alle Fri Tale- og bredbåndsabonnementer for privatkunder.
  • 3Business tilbyder 3LikeHome Pro, som også inkluderer opkald fra Danmark til 3LikeHome-landene samt opkald landene imellem.
  • I perioden 12. juli 2021 til 31. december 2021 kan alle privat- og erhvervskunder hos 3 med 3LikeHome og 3LikeHome Pro inkluderet i deres abonnement bruge alt det data, der er inkluderet i deres abonnement, i alle EU- og EØS-lande samt Storbritannien. Øvrige vilkår, såsom fair use-grænse for Fri Data, samt regler ved permanent roaming gælder dog fortsat. Det normale dataloft på 25 GB gælder fortsat i alle øvrige 3LikeHome-lande.

    Related links

    Emner

    • Data, Telekommunikation, IT

    Kategorier

    • 3likehome

    3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G, 4G+ og 5G mobilnetværk. 3’s kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 72 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af CK Hutchison Holdings Limited (60%) og Investor  AB (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk

    Kontakt

    Relateret materiale

    • 3 åbner for data-sluserne i EU

      Teleselskabet 3 skruer fra 12. juli ekstra op for datamængderne i EU for både privat- og erhvervskunder, der har 3LikeHome og 3LikeHome Pro inkluderet i deres abonnement. Har man fx 30 eller 50 GB – eller endda Fri Data – som en del af sit abonnement, kan man året ud bruge samme mængde data i alle EU-lande samt Norge, Island, Liechtenstein og Storbritannien.

    • Danskerne strømmede til øerne i pinsen

      Udsigten til en forlænget weekend og stadig færre corona-restriktioner fik danskerne til at søge ud af byerne og mod øerne i pinsen. Især Ærø, Bornholm og Læsø var populære destinationer, men også Samsø og Langeland tiltrak mange gæster. Det viser en mobilitetsanalyse foretaget af teleselskabet 3 på baggrund af anonymiseret, aggregeret data fra 3’s netværk.