Pressemeddelelse -

Nye tal: Danskerne søger igen mod udlandet

Mange danskere har benyttet muligheden for en tur til udlandet, siden myndighederne åbnede for rejser til Tyskland, Norge og Island. Nye tal fra teleselskabet 3 viser, at antallet af selskabets kunder, som har brugt mobildata i de tre lande, steg med 69 % på bare én uge.

Den 15. juni åbnede grænsen mod Tyskland, og myndighederne gav grønt lys til rejser til Norge og Island. Og allerede den første uge benyttede en del danskere sig af chancen for en tur til udlandet. En opgørelse fra teleselskabet 3 viser, at antallet af 3-kunder, som brugte mobildata i et af de tre lande i den første uge efter åbning, steg med 2.500 – fra 3.500 ugen forinden til 6.000.

Dermed tegner der sig et billede af en befolkning, som er mere end klar til at bevæge sig ud i verden igen. De 6.000 er nemlig ikke langt fra ’normalen’ før corona. I samme uge sidste år havde 7.800 3-kunder aktiveret 3LikeHome i et af de tre lande.

”Danskerne er så vant til at være online, at vi også tager vores digitale vaner med os på ferie. Derfor er vores netværkstal for dataforbrug i udlandet en god indikator for danskernes rejsevaner. Og lige nu ser vi altså en tendens til, at vores kunder igen er klar til at søge mod udlandet. Der er nok mange, som allerede har planlagt at blive i Danmark, men det bliver alligevel interessant at se, hvordan billedet ser ud om en måned eller to, nu hvor der er blevet åbnet yderligere. Vores tal peger i hvert fald på, at interessen for udlandet fortsat er der,” siger David Elsass, direktør for 3’s privatmarked.

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • 3likehome

3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G og 4G+ mobilnetværk. 3’s kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 66 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af CK Hutchison Holdings Limited (60%) og Investor  AB (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk

Kontakt

Relateret materiale

  • Stigning i antallet af danskere i udlandet

    Siden myndighederne åbnede for rejser til det meste af Europa, har antallet af danskere i udlandet taget fart. Det viser nye tal fra teleselskabet 3. Som juli måned skred frem, steg antallet af selskabets kunder, som bruger mobildata i udlandet, med 27 %. Særligt Norge og Frankrig har erstattet Tyrkiet og Italien som populære feriedestinationer.

  • 3 åbner for data-sluserne i EU

    Teleselskabet 3 skruer fra 12. juli ekstra op for datamængderne i EU for både privat- og erhvervskunder, der har 3LikeHome og 3LikeHome Pro inkluderet i deres abonnement. Har man fx 30 eller 50 GB – eller endda Fri Data – som en del af sit abonnement, kan man året ud bruge samme mængde data i alle EU-lande samt Norge, Island, Liechtenstein og Storbritannien.