Pressemeddelelse -

Restriktioner i Nordjylland halverede rejser ind og ud af nedlukkede kommuner

Da regeringens restriktioner i syv nordjyske kommuner trådte i kraft, blev trafikken ind og ud af de berørte områder næsten halveret. Det viser en ny mobilitetsanalyse foretaget af teleselskabet 3, som er lavet ud fra anonymiseret aggregeret data fra 3’s netværk.

Mandag den 9. november trådte en række restriktioner i kraft i Nordjylland, som bl.a. betød, at borgere i syv kommuner så vidt muligt skulle holde sig inden for egne kommunegrænser, ligesom udefrakommende blev kraftigt opfordret til at holde sig væk. Restriktionerne gjaldt Thisted, Læsø, Frederikshavn, Vesthimmerland, Jammerbugt, Brønderslev og Hjørring kommuner.

Nu giver en ny mobilitetsanalyse fra teleselskabet 3 indblik i effekten af restriktionerne. Data fra 3’s mobilnetværk viser nemlig, at trafikken ind og ud af de syv berørte kommuner faldt med 44 % mandag 9. november sammenlignet med mandagen forinden. Det største fald i antallet af rejser over kommunegrænsen sås hos Læsø Kommune, hvor faldet var på hele 49 %. I den anden ende af skalaen faldt antallet af rejser over kommunegrænsen kun 39 % i Frederikshavn og Vesthimmerlands kommuner.

”Ved at analysere anonymiseret data fra vores mobilnetværk kan vi ret præcist beregne menneskemængder og deres bevægelsesmønstre. I dette tilfælde kan en mobilitetsanalyse indikere, i hvor høj grad restriktionerne i Nordjylland har haft den tilsigtede effekt. Og netop det er et rigtig godt eksempel på, hvordan mobilitetsanalyser kan spille en vigtig rolle i at kvalificere den offentlige debat og give beslutningstagere et objektivt datagrundlag at træffe beslutninger ud fra,” siger Jesper Larsen Wagner, direktør for Business Development & Operation hos 3.

Om 3’s dataindsigter og mobilitetsanalyser

  • Anonymiseret aggregeret netværksdata fra 3’s mobilnetværk gør det muligt at analysere på brugernes bevægelsesmønstre. Dataet indeholder ingen oplysninger, som hverken direkte eller indirekte kan identificere et konkret individ og dennes aktiviteter.
  • Dataet er baseret på målinger af antallet af brugere på 3’s netværk i de udvalgte områder, og på den baggrund har 3 efterfølgende regnet sig frem til et estimat på den samlede mængde mennesker. Da 3’s kundegruppe og andelen af udenlandske gæster på 3’s netværk ikke er repræsentativ for den samlede befolkning, har 3 brugt en stratificeret ekstrapoleringsmetode til at nå frem til det endelige tal. Dette er en gængs teknik inden for bl.a. markedsundersøgelser.
  • Analysemetoden lever op til gældende regler for persondatabehandling og følger guidelines for anonymisering fra EU-databeskyttelsesmyndighedernes arbejdsgruppe (tidligere kendt som Article-29 Working Party)
  • Læs mere her: https://www.3.dk/business/losninger/wholesale/

Related links

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Regions

  • Nordjylland

3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G og 4G+ mobilnetværk. 3’s kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 66 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af CK Hutchison Holdings Limited (60%) og Investor  AB (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk

Kontakt

Relateret materiale

  • Sådan påvirker corona danskernes bevægelsesmønstre

    Andelen af 3’s kunder, som bevæger sig mere end 10 km fra deres hjem, er faldet med over 10 %, og knap 50 % af kunderne i København holder sig inden for en radius af 2 km fra hjemmet. Det viser en ny analyse fra teleselskabet 3 baseret på anonymiseret aggregeret data fra 3’s netværk. 3 er nu i dialog med myndighederne om, hvordan data’ene kan bruges til at måle effekten af COVID-19-tiltagene.

  • 3 vil hjælpe virksomheder med at omsætte data til indsigter

    3insights er navnet på 3’s nye rådgivningsenhed under erhvervsdivisionen 3Business, som skal hjælpe virksomheder med at få fuldt udbytte af data fra Internet of Things og mobilitetsdata fra 3’s netværk. 3insights henvender sig særligt til virksomheder i detail-, transport-, turisme- og byggesektoren.

  • Danskerne strømmede til øerne i pinsen

    Udsigten til en forlænget weekend og stadig færre corona-restriktioner fik danskerne til at søge ud af byerne og mod øerne i pinsen. Især Ærø, Bornholm og Læsø var populære destinationer, men også Samsø og Langeland tiltrak mange gæster. Det viser en mobilitetsanalyse foretaget af teleselskabet 3 på baggrund af anonymiseret, aggregeret data fra 3’s netværk.