Pressemeddelelse -

Oplev 53 gratis koncerter og optrædener til Understrøm 2021

Musikglade Festugegæster kan igen se frem til en perlerække af inspirerende, grænsesøgende og nyskabende oplevelser og koncerter til årets Festuge. I dag offentliggøres artisterne til Understrøm 2021.

Hvad rører sig i det musikalske undergrundsmiljø i Aarhus? Det kan man finde ud af under årets Understrøm, hvor seks forskellige aktører præsenterer 53 koncerter og optrædener på to scener langs åen – i Mølleparken og under Sankt Clemens Bro.

Her kan man opleve noget af det bedste og mest nytænkende fra det aarhusianske musikmiljø og endelig gå på opdagelse i alt det, der er sket på musikscenen, siden pandemien trykkede på pauseknappen.

Du vil blandt andet kunne opleve anmelderroste MALMØ eller forsvinde i de tropiske lyde fra Junglelyd. Der findes også helt nye initiativer fra blandt andet HERNIA, som serverer rastløse trommer, og CLAPPER, som blander lyden af gospelmusik med moderne fusionsjazz.

Og ifølge producent på Aarhus Festuge, Katrine Sønderby, så bliver koncerterne til årets Festuge noget helt særligt for både aktører, artister og publikum:

- Covid-19 satte livemusikken på pause, så jeg ved, at aktørerne og musikerne glæder sig ekstra meget til at præsentere det nyeste og bedste inden for deres genrer. Vores aktører er eksperter i at udplukke musik af højeste kvalitet og fra genrer, publikum ikke nødvendigvis hører til daglig. Derfor er koncerterne til Understrøm så stor en oplevelse, siger hun.

Årets program er fyldt med varme sydamerikanske junglevibes, afrikansk baskultur, mørk og melankolsk musik, rå rock og kreative indslag hele vejen fra den urbane undergrund.

De seks koncertarrangører, der står for programmet til årets Understrøm er HUL, SUK, YCHWU, Darkest Entries, EQualclub og Hygge Bass Crew. De seks aktører bringes frem i rampelyset og har ansvaret for at opbygge et line-up og repræsentere den musik, de synes fortjener ekstra opmærksomhed. 

Så uanset om man savner de fjerne hjørners eksotiske rytmer, eller man bare savner en god koncert, serverer artisterne til Understrøm den koncertoplevelse, vi alle har manglet. Se hele programmet på aarhusfestuge.dk.

Understrøm er støttet af Spar Nord Fonden

INFO

Dato: 1.-4. september

Sted: Mølleparken og under Sankt Clemens Bro

Pris: Gratis

Arrangeret af: Aarhus Festuge

Støttet af: Spar Nord Fonden

Program:

Onsdag 1. september 2021:

Mølleparken: SUK (Syndikatet for Urban Kultur)

14.00: DJ Dan ruller plader

15.00: Linea Tokyo

15.45: Pladerul med DJ Dan

16.00: Emilio Hestepis

17.00: Lyvalot

18.00: DJ Dan spiller op

19.00: Syndikeret

20.00: Jyder der Flyder

21.00: Situationen

Torsdag 2. september 2021:

Under Sankt Clemens Bro: YCHWU (You Can Hang With Us)

14.00: DJ Tiger Moth

15.00: Riddim Fex + Brr The Beatmaker

16.00: Mazee B & Daddy Rize

17.00: Hygge Bass Crew

18.00: Mwakenya

18.30: Selecta I.D.A.// YCHWU + Dance crew

19.00: Denali Sound

20.30: LAPPA LUMA

21.00: YCHWU Crew

Fredag 3. september 2021:

Mølleparken: EQual Club

14.00: DJ

15.00: Den Gule Sofa – live

16.00: Paul Anthony (UK)

17.00: CypherMovement

18.00: Minority Literature

19.00: DJ

20.00: Malmø

21.00: DJ

21.30: HunBjørn

22.30: DJ

23.00: Aysay


Under Sankt Clemens Bro: Darkest Entries

18.30: Gentle Features

19.30: St. Digue

20.30: Chainsaw Eaters

21.30: Albert Severin

22.30: Isolated Youth

Lørdag 4. september 2021:

Mølleparken: Hygge Bass Crew

16.00: YCHWU

18.10: LUNI

19.00: Murga

19.15: Clapper

20.00: Aliens in DK

20.50: Murga

21.00: Junglelyd

22.00: Murga

22.10: Thorsen + The Pounder

23.00: Hygge Bass – greetings


Under Sankt Clemens Bro: HUL

14.00: Healer

15.30: Bedlam Boys

17.00: Daggry

18.30: Loose Ends

20.00: Hernia

21.30: Preachers

23.00: Powersolo


Emner

  • Arrangement

Kategorier

  • understrøm

Regions

  • Aarhus

I 56 år har Aarhus Festuge fascineret, inspireret og udfordret. Med internationale kunstnere, lokale artister og oplevelser for både børn og voksne inviterer Aarhus Festuge hvert år til ti forunderlige dage.

Her kan man opleve kunst og kultur på højeste niveau, når hele byen summer af musik, teater, arkitektur, gastronomi, kunst, debatter og alt derimellem.

Kontakt

Relateret materiale

  • 10 Festugeoplevelser hvor vi kan være sammen om musikken

    Under Festugen fyldes Aarhus atter med alt fra reggaerytmer til korklange, og vi må igen samles om koncerter, der kan røre os, få os til at trække på smilebåndene eller kridte danseskoene. Læs om nogle af de oplevelser her.