Pressemeddelelse -
Fra ovn til bord
RAW lancerer nu RAW nordic side by side, et sæt ovnfaste fade i stentøj, som er skabt til at stå side om side i ovnen - og som pynter på bordet.
Størrelsen er nøje afstemt. Fadene kan snildt stå ved siden af hinanden i ovnen, og med to mindre fade frem for ét stort kan hver enkelt ret tilberedes og serveres separat og tages direkte ud af ovnen og ind på bordet. Det er slut med at efterlade de ovnfaste fade i køkkenet, disse er skabt til at blive set og bidrage til borddækningen.
De nye ovnfaste fade fra RAW nordic er fremstillet i stentøj af højeste kvalitet. De forener det rå og naturlige materiale med et enkelt, stilrent design og neutrale, nordiske nuancer. Resultatet er fade med et lækkert moderne look med et strejf af 70'er nostalgi. Fadene fås i to farver, grå og sort, begge med en spændende spættet glasur, som gør hvert enkelt fad helt unikt.
RAW nordic er håndlavet, dobbeltbrændt stentøj af højeste kvalitet, designet i samarbejde med Christiane Schaumburg-Müller. Den flotte, spættede glasur er påført med specielle håndarbejdsteknikker, som resulterer i unikt dekorerede produkter, hvor ikke to er helt ens. Samtidig er selve stentøjsmaterialet blevet indfarvet. Herved skabes det rå men farvede look, som ses i bunden.
RAW nordic byder på et bredt sortiment til borddækningen - krus med og uden hank, termokrus, tallerkener i flere forskellige størrelser, suppetallerken, fade samt skåle til servering, og nu også ovnfaste fade.
Tåler ovn, mikroovn og opvaskemaskine.
Måler 38 x 19 x 5 cm.
Pris: 299,- DKK for 2 stk.
Nærmeste forhandler oplyses på tlf +45 87490900.
For yderligere presseinformation, fotos eller regi til styling og fotografering, kontakt Oxholm Communication på tlf +45 50591827 eller e-mail oxholmcommunication@gmail.com.
Emner
- Livsstil, mode, fritid
Kategorier
- borddækning
- stilrent design
- nordisk
- musthave
- grå
- sort
- stentøj
- indretning
- klassisk
- livsstil
- raw
- design
- aida
- ovnfast
- køkken
- fade
Aida dækker det daglige bord med porcelæn, glasvarer, bestik, køkkenredskaber og gaveartikler i et funktionelt design og høj kvalitet til overkommelige priser.