Gå til indhold
Elbilen Aiways U6 er klar til serieproduktion efter de afsluttende test på testbanen Yancheng Zhongqi Research Automobile Proving Ground i Kina.
Elbilen Aiways U6 er klar til serieproduktion efter de afsluttende test på testbanen Yancheng Zhongqi Research Automobile Proving Ground i Kina.

Pressemeddelelse -

Ny Aiways U6 SUV gennem den sidste holdbarhedstest

Lanceringen af sports SUV’en Aiways U6 er kommet et skridt nærmere med afslutningen af en holdbarhedstest med de første otte eksemplarer af den nye elbil, der har gennemført et testprogram på 400.000 kilometers kørsel tilbagelagt på 240 dage.

Testen blev gennemført på Yancheng Zhongqi Research Automobile Proving Ground i Kina, der også anvendes af andre bilproducenter. Formålet med de afsluttende test var at udsætte bilen og dens komponenter for hårdt slid og ekstreme påvirkninger, så eventuelle mangler viser sig i testforløbet og kan blive rettet, inden bilen sættes i serieproduktion.

Evalueringen af testen omfatter analyser af køretøjets ydeevne, strukturel styrke, samlekvalitet og drivlinje. Testen bruges også til at sikre, at bilen overholder alle krav til økonomi, elektrisk rækkevidde, effekt og ikke mindst har et lavt niveau for støj og vibrationer selv efter mange kørte kilometer. De 400.000 kilometers kørsel på testbanen svarer til omkring 1,2 millioner kilometers kørsel under normale forhold.

Testbanen giver mulighed for at udsætte bilen for en lang række udfordringer fra test af sikkerhedssystemer som nødbremse og dynamisk fartpilot til højfartskørsel, ujævn vej, kurvekørsel og gentagne bremseøvelser. Aiways U6 testbilerne nåede ubesværet en elektronisk begrænset topfart på 160 km/t under testen og accelererede fra nul til 100 km/t på under syv sekunder.

Tidligere har U6 været gennem testforløb med kørsel i ekstreme vintertemperaturer. Mere end 1000 forskellige test er gennemført ved kørsel under normale forhold på almindelige veje som en del af udviklingsforløbet.

Aiways U6 får Boschs andengenerations bremseforstærker, iBooster med ESP® udviklet specielt til hybrid- og elbiler. iBooster og Bosch's ESP® modulet sikrer hurtigere opbygning af bremsetryk og muliggør meget korte bremselængder. Aiways ingeniørerne har målt den faktiske bremselængde for Aiways U6 fra 100 km/t til fuldt stop til blot 34,4 meter. Systemet reagerer tre gange hurtigere end konventionelle bremser og sikrer også maksimal energigenvinding.

Aiways U6 ventes til Europa og Danmark i slutningen af året.

Kategorier


Aiways Danmark står for import og salg af elbiler fra Aiways på det danske marked. Bilerne sælges online fra siden www.aiways-danmark.dk. De kan ses og prøvekøres hos Aiways partnere, der dækker det meste af Danmark. Læs mere på www.aiways-danmark.dk

Kontakt

Erik Morsing

Pressekontakt PR og produktchef Pressekontakt +45 81 88 25 81

Velkommen til Aiways Danmark

Aiways Danmark er en del af Andersen Motors, der står bag importen af elbiler fra Aiways på det danske marked. Den første elbil fra Aiways introduceres i Danmark i april 2021.

Aiways Danmark
Unionsvej 15
4600 Køge
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum