Pressemeddelelse -

Aldi giver bamser til udsatte børn i Fuglebjerg

Alle børn fortjener en glædelig jul med gaver og dejlige minder, men for mange udsatte børn er virkeligheden en anden. For at hjælpe julestemningen på vej giver dagligvarekæden Aldi via velgørenhedsorganisationen Julegaveregn en juledonation til anbragte børn på institutionen Skolehjemmet Skovgården i Fuglebjerg.

I julen bliver sociale forskelle ekstra synlige. Det mærkes især på flere af landets institutioner for udsatte børn. For at gøre juletiden hyggeligere uddeler Operation Julegaveregn i samarbejde med FADD, hvert år julegaver til udsatte børn, og i år er en juledonation fra Aldi til en værdi af knap 60.000 kr. med til at løfte julehumøret hos nogle af de mest udsatte børn. 1.200 bløde bamser er nemlig i disse dage på vej fra Aldi’s lagre ud til institutioner for udsatte børn over hele landet.

Nogle af de søde bamser er i denne uge landet hos børnene på institutionen Skolehjemmet Skovgården i Fuglebjerg.
"December er en forventningsfuld tid for børnene, der bor på Skovgården - og det betyder derfor rigtig meget at modtage de her skønne bamser fra Aldi. De vil helt sikkert glæde og skabe nogle smil blandt børnene store som små," fortæller Hanne Dalsgaard, forstander hos Skolehjemmet Skovgården i Fuglebjerg.

En lille dreng fra Skovgården er meget glad for den søde bamse: 
"Det er dejligt, at der er nogen, der tænker på os. De kender os jo ikke engang," fortæller en lille dreng fra Skolehjemmet Skovgården.

Butikschef Janni Nielsen fra Aldi i Fuglebjerg er glad for, at børnene på Skolehjemmet Skovgården får glæde af Aldi’s bamser.
”Det er fantastisk at vide, at vi hos Aldi kan være med til at gøre julen lidt mere speciel for de børn, som ikke har de samme vilkår som mange andre. Jeg er ret sikker på, at bamsen kan blive en god ven og give en masse kram i svære tider,” fortæller Janni Nielsen, butikschef i Aldi i Fuglebjerg.

Om Aldi
Aldi Danmark åbnede sin første butik i 1977 og var den første discountkæde i Danmark. I dag er der 183 Aldi-butikker over hele landet og mere end 2.800 medarbejdere. Aldi Danmark er i gang med en omfattende forandringsproces, der skal styrke Aldi’s position på markedet. Det indebærer ekspansion og modernisering af hele butiksnettet samt tilpasning af varesortimentet med bl.a. stærke private label produkter og et større fokus på bæredygtighed og økologi. Læs mere om Aldi her.

Om Operation Julegaveregn
Operation Julegaveregn er et privat initiativ, der på 14. år skaffer julegaver til anbragte børn i Danmark, Grønland og Færøerne. Det offentlige julegavebudget til anbragte børn er ca. 200 kr., mens et hjemmeboende dansk barn i gennemsnit får julegaver for ca. 1.100 alene fra forældrene. Den ulighed forsøger Operation Julegaveregn at rette op på. Målet i 2020 er at indsamle 1 mio. kroner, så ca. 2.000 børn kan få en ekstra julegave. Bidrag kan gives på MobilePay 95721 frem til 22. december. Læs mere om Operation Julegaveregn her.

Om FADD – Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge
FADD er en interesseorganisation, der repræsenterer foreningens medlemmer og varetager det specialiserede socialområdes interesser. Foreningen har 110 medlemsinstitutioner, hvor Skolehjemmet Skovgården er én af dem. Læs mere om FADD her.

Om Skolehjemmet Skovgården
Skolehjemmet Skovgården er et skole- og dagbehandlingshjem samt dagbehandling for 32 børn i alderen 6-17 år. Børnene er på forskellig vis blevet skadet eller forstyrret i deres udvikling, og derfor er det vigtigt for Skovgården, at børnene oplever en rigtig barndom, og ikke opholdet som et behandlingsforløb. Læs mere om Skolehjemmet Skovgården her.

For yderligere information:
Michele Iversen, pressemedarbejder i Aldi Danmark, 60 37 33 12.
Rasmus Kristensen, presseansvarlig hos Operation Julegaveregn, 22 18 41 56
Henrik Kaustrup, konsulent hos FADD, 20 85 25 60
Hanne Dalsgaard, forstander hos Skolehjemmet Skovgården, 55 45 30 67

Emner

  • Detailhandel

Kategorier

  • jul
  • aldi
  • csr
  • julegaver
  • donation
  • juledonation
  • børn
  • ansvarlighed
  • julegaveregn

Regions

  • Sjælland

Aldi Danmark åbnede sin første butik i 1977 og var den første discountkæde i Danmark. I dag er der 184 Aldi-butikker over hele landet og mere end 2.800 medarbejdere. Aldi Danmark er i gang med en omfattende forandringsproces, der skal styrke Aldi’s position på markedet. Det indebærer ekspansion og modernisering af hele butiksnettet, tilpasning af varesortimentet med bl.a. stærke private label produkter og et større fokus på bæredygtighed og økologi. Aldi Danmarks fortsatte udvikling og vækst bygger på et solidt fundament i Aldi Nord gruppen, som er repræsenteret i ni europæiske lande.

Kontakt

  • Privatfoto_Butikschef Janni Nielsen og Hanne Dalsgaard fra Skolehjemmet Skovgården ved Aldi i Fuglebjerg
    Licens:
    Brug i medier
    Download