Pressemeddelelse -
Nu er det Brørups tur til en stor og moderne Aldi
Fredag d. 9. september slår Aldi dørene op til en spritny butik på Nørregade 77 i Brørup. Den nye butik er både større og mere kundevenlig end Brørups tidligere Aldi-butik. Forskellen ses tydeligt på butikkens åbne udtryk med glasfacade, nyetablerede grønne områder og solceller på taget. Åbningsdagen fejres med morgenfest, hvor der vil være kaffe, croissanter, en særlig konkurrence, goodiebags og borgmesterbesøg.
Den nye Aldi-butik i Brørup er både større og grønnere, end den tidligere butik i byen. Kunderne kan se frem til en butik på 1200 kvm, hvor de kan fylde indkøbskurven med masser af gode, danske hverdagsvarer. Udeområdet er også prioriteret og moderniseret, og her finder kunderne 70 rummelige og let tilgængelige parkeringspladser med to ladestandere.
Et grønnere Aldi
Solcellerne på taget af den nye butik leverer grøn strøm til butikken. På solrige dage kan solcelleanlægget producere mere strøm end butikken forbruger, men den overskydende strøm går ikke til spilde. Solcelleanlægget leverer nemlig også strøm til de to elbil-ladere på parkeringspladsen, som kunderne kan benytte, mens de handler.
Distriktschef Ronnie Jørgensen har længe set frem til at slå dørene op til en flot, moderne Aldi i Brørup:
”Aldi har udviklet sig meget de seneste år, og det bliver godt at kunne vise både eksisterende og nye kunder, hvad en spritny Aldi kan byde på. Butikken er stor og lys og fyldt med alle de gode hverdagsvarer.”
En ægte Aldianer
Butikschef Mia Dahl Christoffersen, der ser frem til åbningsdagen, har selv været på lidt af en Aldi-rejse:
”Jeg blev ansat som ungarbejder tilbage i 2013 i Nyborg. Siden har jeg arbejdet i forskellige Aldi-butikker, afsluttet Aldis elevuddannelse, og i juni måned i år kunne jeg fejre 1-års-jubilæum som butikschef”, lyder det fra Mia, der med egne ord er en vaskeægte Aldianer:
”Jeg elsker mit arbejde. Aldi-butikken er som mit andet hjem, og man kan roligt sige, at jeg er en ægte Aldianer”, fortæller Mia.
”Vores kunder i Brørup glæder sig til butiksåbningen og spørger ofte, om vi snart er klar. Det er stort for mig at kunne invitere kunderne ind i en lys, rummelig og overskuelig butik”, slutter den stolte butikschef.
Åbningsfest med croissanter, goodiebags, smagsprøver og konkurrence
Når butikken åbner den 9. september kl. 8:00 på Nørregade 77, vil det være med festlig stemning, højt humør og åbningstale fra borgmester Frank Schmidt-Hansen (C). Til de morgenfriske serveres kaffe og friskbagte croissanter allerede fra kl. 7:30, og fra kl. 12 - 17 uddeles smagsprøver på særligt udvalgte Aldi-varer.
De første 150 kunder, der handler i Brørups nye Aldi, kan se frem til at få en gratis goodiebag med hjem.
I tre uger fra åbningsdagen kan kunderne nyde godt af en række attraktive åbningstilbud, og alle kunder kan deltage i en tøm-butikken-på-to-minutter-konkurrence. For at deltage i konkurrencen skal kunderne skrive navn og telefonnummer på deres bon og lægge den i konkurrencekassen, der er placeret ved udgangen.
Vinder af B.T.’s pristjek
Både nye og gamle kunder i Aldi Brørup kan glæde sig til en lang række hverdagsvarer til skarpe priser. Den 4. juli 2022 fastslog dagbladet B.T. nemlig, at ALDI er den billigste discountkæde i Danmark netop nu. B.T.’s pristjek viste, at Aldi havde den billigste kurv på testdagen blandt alle 6 discountkæder, der var med i pristjekket, hvor 23 gængse dagligvarer blev pristjekket.
Emner
- Detailhandel
Kategorier
- det nye aldi
- ny butik
- aldi
- nyåbning
- ansvarlighed
- butiksåbning
Aldi Danmark åbnede sin første butik i 1977 og var den første discountkæde i Danmark. I dag er der 190 Aldi-butikker over hele landet og ca. 2.800 medarbejdere. Grundtanken i Aldi er at tilbyde et nøje udvalgt sortiment af dagligvarer i god kvalitet til den lavest mulige pris. For at styrke Aldi’s position i Danmark og imødekomme kundens behov i dag og i fremtiden har Aldi Danmark siden 2018 arbejdet målrettet på at modernisere og udvide butiksnettet samt tilpasse varesortimentet med bl.a. flere kendte brands kombineret med stærke private label produkter og et større fokus på bæredygtighed og økologi. Aldi Danmarks fortsatte udvikling og vækst bygger på et solidt fundament i Aldi Nord gruppen, som er repræsenteret i ni europæiske lande og beskæftiger flere end 80.000 ansatte.