Vi står over for den fjerde industrielle revolution

Markedet for smarte produkter er i voldsom vækst, men en undersøgelse viser, at danske produktionsvirksomheder ikke er kommet helt med på bølgen. Det vil derfor være oplagt at udvikle teknologiske serviceydelser, der kan stimulere væksten af smarte produkter og ydelser, mener Kaj Grønbæk, professor på Institut for Datalogi på AU og områdechef for Interaction på Alexandra Instituttet.

Hvad har Philips Hue-pærer, Google Nest og Tesla biler med hinanden at gøre? Det er alle produkter, der er koblet til nettet, og eksempler på produkter, der lægger en ekstra serviceydelse oven i det eksisterende og traditionelle produkt. Man kalder det “servitization” og smarte produkter. Produkter koblet til nettet giver en række fordele ikke bare for forbrugeren, men også producenten. Man har mulighed for at lytte til brugerne og har dermed mulighed for løbende at optimere produktet i takt med, hvad forbrugerne efterspørger eller, hvordan de bruger produktet.

Produktvariation laves i software frem for i det fysiske produkt

Et godt eksempel på dette er Apples økosystem kontra det hedengangne Nokia. Apple lavede et generelt styresystem og et økosystem, hvor tredjepartsudviklere nemt kan lave Apps til mange brugeres forskellige behov men på den samme hardwareplatform. Det betyder, at Apple med 2-3 succesfulde fysiske modeller på markedet ad gangen og ét styresystem kunne slå markedslederen Nokia, der typisk havde over 30 fysiske modeller ad gangen og tre styresystemer at holde styr på.

Lærende produkter

Et eksempel på dette er Elon Musks internetforbundne Tesla. Elon Musk undgik bevidst traditionelle bildesignere og byggede sine el-biler ud fra principperne i en smartphone. Bilerne skulle være på nettet, og deres styresystem og diverse applikationer skulle kunne opdateres og udvides løbende, som fx nye ”Apps” til automatisk nødbremsning eller advarsel mod blinde vinkler. Netopkoblingen giver også en hurtigt feedback loop fra brugerne, så erfaringer fra de 60 millioner miles, som brugerne har kørt i Teslas Roadster-model, har kunnet analyseres og bruges som læring til at forme den nye S-model.

- I Tyskland kalder man det den fjerde industrielle revolution. Den er drevet af nettet og betyder, at den fysiske verden og den virtuelle verden vil smelte sammen til det, vi kalder Internet of Things. Fremtidens industriproduktion vil være karakteriseret af stærkt integrerede produkter og services, hvor en stor del af funktionaliteten kommer via opkoblingen til en såkaldt Product Cloud. Fremtidens industriprodukter bliver således hybrid-produkter, siger Kaj Grønbæk.

Ikke kun produktionsoptimering

Det er derfor vigtigt, at virksomhederne ikke har tunnelsyn og kun fokuserer på optimering af produktionen men også ser på, hvordan man kan skabe nye produkter og services ved hjælp af de nye teknologiske muligheder.

Det er ikke nok bare at optimere produktionen, man skal også tænke på produktinnovationen. Vi har set mange eksempler på virksomheder, der har en produktlinje, som de er blevet ved med at optimere, mens produktet, der produceres, langsomt bliver irrelevant. Vi har set det inden for musik og film, der er gået fra fysiske produkter som dvd’er og cd’er til streaming med spillere som Netflix, HBO, Spotify og Wimp, fortæller Kaj Grønbæk.

Stort potentiale i Danmark, men brug for hjælp

Danske virksomheder står med mange af de kompetencer, der skal til for aktivt at tage del i den revolution. Der findes 20.000 fremstillingsvirksomheder herhjemme, der beskæftiger over 275.000 medarbejdere. De har i en årrække været truet af udflytning af arbejdspladser til udlandet pga. stigende internationalisering.

Sammenlignet med lavtlønslande har Danmark et potentiale i forhold til at opgradere de solide fysiske produkter til at være smarte produkter, der er koblet på nettet, eller produkter, der kræver avanceret produktion og nye it-baserede services, som netop kan udnytte de kompetencer, vi har her i landet..

Men mange af virksomhederne er ikke forberedte. Det bliver bekræftet af et teknologisk fremsyn lavet af GTS-institutterne, der konkluderer, at mens det globale marked for smarte produkter vil være i voldsom vækst ("10 trillion dollar business) over de kommende år, så er flere virksomheder ikke forberedte. Eller også har de ikke planer om udnytte smarte produkter eller IOT. 67 procent af virksomhederne samler ikke data fra produkterne, og 20 procent af virksomheder har udfordringer med at høste gevinsterne af smarte produkter.

Mens markedet er i kraftig vækst, så tøver danske produktionsvirksomheder. Det skyldes bl.a. at der kræves en helt anden form for kompetenceopbygning i virksomheder, der laver smarte produkter. Det kan være en barriere pludselig at skulle skifte til at opruste en virksomhed, der traditionelt har haft flest smede til at have flest it-folk. Men vi risikerer at sakke bagud både teknologisk og forretningsmæssigt, hvis ikke der tænkes i produktinnovation, siger Kaj Grønbæk.

Behov for at udvikle teknologiske services

Der er derfor behov for at hjælpe virksomhederne på vej. Det er vigtigt at udvikle en række teknologiske services, der hjælper traditionelle virksomheder med at omstille deres produkter. Det kan være ydelser, der fx hjælper virksomhederne med at forstå og udnytte nye teknologier, der kobler fysiske funktioner med it-funktionaliteter. Det kan også være servitization-modeller, altså at forstå hvordan man transformerer leverancer fra produkt til en service.

- Vi skal hjælpe virksomhederne med at indføre en integreret internettankegang, Det er nødvendigt, hvis de skal realisere de nye potentialer, der ligger i deres produkter gennem servitization. Smarte produkter er kendetegnet ved eksisterende og nye produkttyper, hvor produktet udvides med elektronik, sensorer, netværkskommunikation og software-teknologier. Det gør det muligt at integrere produkterne i et større økosystem af sammenhængende produkter, der kan arbejde sammen, monitoreres, kontrolleres, optimeres gennem product cloud og de gængse internet kommunikationsstandarder, forklarer han.