Pressemeddelelse -

Den hypede amerikanske komiker Mark Normand besøger Danmark

Efter at være blevet udråbt som “best young up and coming comic,” af selveste Jerry Seinfeld, er Mark Normand hurtigt blevet en af de mest omtalte turnerende komikere på scenen.

I kølvandet på hans selvudgivede comedy special ”Out To Lunch”, som er blevet set over 10 millioner gange på YouTube, var han en del af tredje sæson af Netflix’ ”The Stand Ups”.

Den produktive komiker har ligeledes haft flere specials på Comedy Central og uforlignelige gæsteoptrædener i talkshows som ”Conan”, ”The Tonight Show with Jimmy Fallon”, ”The Late Show with Stephen Colbert” og ”The Late Late Show with James Corden”.

Hans stemme kan desuden høres i flere afsnit af ”The Joe Rogan Experience” og sine egne podcasts ”Tuesdays with Stories” og ”We Might Be Drunk”.

Snart gæster Mark Normand vores breddegrader, når han indtager Bremen Teater med sit nye standup show ”Ya Don’t Say” 10. september.

MARK NORMAND – YA DON’T SAY

10. SEPTEMBER 2023 – BREMEN TEATER, KØBENHAVN

BILLETSALGET STARTER: 23. JUNI KL. 10

BILLETPRIS FRA: 370,- PLUS GEBYR

BILLETSALG VIA: ALLTHINGSLIVE.DK / TICKETMASTER.DK

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • mark normand
  • comedy
  • comedyshow

All Things Live Denmark er en af Nordens største selvstændige underholdningsvirksomheder og førende promotere med fokus på internationale koncerter og comedy, dansk comedy, og i 2021 bød vi velkommen til vores danske musik agentur.

All Things Live Denmark beskæftiger sig med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra alternativ rock, over opera til de allerstørste pop-navne, og vi har arrangeret koncerter og shows med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Take That, Sam Smith, Andrea Bocelli, Céline Dion, Katy Perry, BLACKPINK, Kevin Hart, Jeff Dunham, Gabriel Iglesias og Trevor Noah.

Vores danske roster tæller navne som MORTEN, Branco, Nabiha, Pauline og Wafande og i det danske Comedy-land sørger vi for, at du kan opleve blandt andre Heino Hansen, Simon Talbot, Michael Schøt og Ruben Søltoft.

Kontakt

Relateret materiale