Pressemeddelelse -
Den prisvindende komiker Jim Gaffigan besøger Danmark på sin Dark Pale Tour
John Gaffigan Dark Pale Tour kommer til Danmark i 2023!
I december 2021 udkom Gaffigan med sin sjette comedy special på Netflix, Comedy Monster, hvor han reflekterer over et kaotisk 2021 og sine holdninger til marchbands, milliardærer i rummet og meget mere. Før den udkom han med King Baby, Beyond the Pale, Mr. Universe, Obsessed og Cinco, flere nomineret til en Grammy i kategorien Best Comedy Album.
I alt har den produktive komiker været nomineret til seks Grammys, er to gange New York Times bestsellerforfatter, tre gange Emmy-vindende ’top touring performer’ og multi-platin-sælgende kunstner. Han har været aktiv som komiker, skuespiller, forfatter og producer i over tredive år og er netop nu aktuel i filmene Tesla og Most Wanted.
I støbeskeen ligger foruden et hav af gæsteoptrædener og krediteringer også en hovedrolle i Sci-Fi dramedyen Linoleum samt rollen som Mr. Smee i Disney’s Peter Pan and Wendy. Snart er han også at se på Netflix-produktionen, Unfrosted, sammen med bl.a. Jerry Seinfeld og Melissa McCarthy.
Han er kendt for sin deadpan, sarkastiske levering og hans stand-up-materiale adresserer oftest observationer fra livet, for eksempel faderskab, mad eller en tur på en bar. Se bare klippet ”Bars Are Adult Playgrounds” herunder, og forbered dig på en skarp og ustyrlig sjov aften i Koncertsalen d. 6. maj 2023.
Emner
- Kunst, kultur, underholdning
Kategorier
- comedy
- comedyshow
- comedytour
- jim caffigan
- international comedy
All Things Live Denmark er en af Nordens største selvstændige underholdningsvirksomheder og førende promotere med fokus på internationale koncerter og comedy, dansk comedy, og i 2021 bød vi velkommen til vores danske musik agentur.
All Things Live Denmark beskæftiger sig med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra alternativ rock, over opera til de allerstørste pop-navne, og vi har arrangeret koncerter og shows med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Take That, Sam Smith, Andrea Bocelli, Céline Dion, Katy Perry, BLACKPINK, Kevin Hart, Jeff Dunham, Gabriel Iglesias og Trevor Noah.
Vores danske roster tæller navne som MORTEN, Branco, Nabiha, Pauline og Wafande og i det danske Comedy-land sørger vi for, at du kan opleve blandt andre Heino Hansen, Simon Talbot, Michael Schøt og Ruben Søltoft.