Pressemeddelelse -

Den prisvindende komiker og ”Late Bloomer” Sarah Millican vender tilbage til Danmark

Hvordan føles det at gå fra at være en musestille genert pige til en højrøstet udadvendt kvinde, der ikke er bange for noget? Med sit nye show Late Bloomer undersøger Sarah Millican netop det - hvordan blev den ene egentlig til den anden? Plus en masse andre ting om blandt andet middage og kvinders kønsbehåring - eller Lady Gardens, som det hedder sig på Millicans modersmål…

Sarah Millican har gennem de seneste 14 år positioneret sig som en af de mest succesfulde komikere på den britiske comedyscene. Hun leverer direkte, sjov og beskidt comedy, som publikum i hele verden har fået øjnene op for. Hun besøgte Danmark første gang tilbage i 2019 med showet The Control Enthusiast, som hun gav en udsolgt optræden i Bremen Teater med, og sidste år lagde hun DR Koncerthuset ned af grin to gange med successhowet Bobby Dazzler.

Sideløbende med sin comedy-karriere er Sarah Millican også et kendt ansigt på britisk tv - blandt andet som vært på det to gange BAFTA-nominerede og kritikerroste The Sarah Millican Television Programme - og hun medvirker ligeledes flittigt i primetime shows som QI, Live at the Apollo og The Royal Variety Performance. I 2017 udgav Sarah Millican sin første bog, How To Be Champion, som hurtigt blev en bestseller.

Millicans mange danske fans kan allerede nu begynde at knokle med mavebøjningerne og komme i form til latterkramperne og et hysterisk morsomt gensyn med den britiske komiker, når hun besøger Falkoner Salen til maj næste år – og erfaringen kan fortælle, at det gælder om at være hurtig på billettasterne, hvis man vil opleve Sarah Millican i aktion live.

Sarah Millican – Late Bloomer
24. maj 2024 - Falkoner Salen, København
Billetsalget starter: 1. december kl. 10.00
Billetpriser fra: 445,- plus gebyr
Billetter via: Allthingslive.dk / Ticketmaster.dk

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • sarah millican
  • comedy
  • comedyshow
  • comedytour
  • stand-up

All Things Live Denmark er en af Nordens største selvstændige underholdningsvirksomheder og førende promotere med fokus på internationale koncerter og comedy, dansk comedy, og i 2021 bød vi velkommen til vores danske musik agentur.

All Things Live Denmark beskæftiger sig med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra alternativ rock, over opera til de allerstørste pop-navne, og vi har arrangeret koncerter og shows med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Take That, Sam Smith, Andrea Bocelli, Céline Dion, Katy Perry, BLACKPINK, Kevin Hart, Jeff Dunham, Gabriel Iglesias og Trevor Noah.

Vores danske roster tæller navne som MORTEN, Branco, Nabiha, Pauline og Wafande og i det danske Comedy-land sørger vi for, at du kan opleve blandt andre Heino Hansen, Michael Schøt og Ruben Søltoft.

Kontakt

Relateret materiale

  • Den engelske komiker Bill Bailey sælger Koncertsalen ud – giver ekstrashow

    Den erfarne og ikke mindst populære komiker Bill Bailey offentliggjorde for nyligt, at han besøger København på touren med sit nye show Thoughtifier i 2024. Showet i DR Koncerthuset blev dog hurtigst udsolgt, og grundet stor efterspørgsel tilføjer Bailey nu et ekstrashow i Falkoner Salen 15. april

  • Komiker Jo Koy besøger Danmark med nyt show

    Den succesfulde amerikansk-filippinske komiker Jo Koy rammer Danmark på europaturnéen med sit nye show til foråret 2024. Glæd dig til store grin i Falkoner Salen 24. maj.

  • Det irske comedystjerneskud Shane Todd kommer til Danmark!

    Med udsolgte shows på tværs af USA og Canada i det seneste år, drager Shane Todd, der er en af Irlands mest populære komikere, nu på verdensturné og lægger vejen forbi Hotel Cecil i København 18. marts 2024.