Pressemeddelelse -

Oplev den populære podcast Milliardærklubben Live i Bremen Teater

Milliardærklubben går live! Finans- og geopolitik er ikke kedeligt, så længe man er i det rette selskab. Podcasten om alt det din bank ikke fortæller dig kan nu opleves på Bremen teater den 8. februar 2023!

I en kaotisk tid med krig, heftige udsving på aktiemarkedet og en kommende recession har du krav på uafhængige vurderinger af verdens gang. Den uafhængige top-økonom Andreas Steno vil sammen med den geopolitiske strateg Mikkel Rosenvold levere analyserne – og de er kun i lommen på dig! Showet vil få besøg af en række prominente gæster, som i selskab med værterne vil give dig et kritisk blik på formidlingen af politik og finans samt give dig en række tips til, hvordan du bedst forvalter din formue, tager samtalen om dit lån med bankrådgiveren og hvordan du gennemskuer ejendomsmæglerens luftkastel.

Billetsalget er startet HER

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • podcast
  • milliardærklubben

All Things Live Denmark er en af Nordens største selvstændige underholdningsvirksomheder og førende promotere med fokus på internationale koncerter og comedy, dansk comedy, og i 2021 bød vi velkommen til vores danske musik agentur.

All Things Live Denmark beskæftiger sig med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra alternativ rock, over opera til de allerstørste pop-navne, og vi har arrangeret koncerter og shows med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Take That, Sam Smith, Andrea Bocelli, Céline Dion, Katy Perry, BLACKPINK, Kevin Hart, Jeff Dunham, Gabriel Iglesias og Trevor Noah.

Vores danske roster tæller navne som MORTEN, Branco, Nabiha, Pauline og Wafande og i det danske Comedy-land sørger vi for, at du kan opleve blandt andre Heino Hansen, Simon Talbot, Michael Schøt og Ruben Søltoft.

Kontakt