Blogindlæg -

3 ’power-greb’ du kan bruge i din kommunikation til kvinder

Undersøgelse efter undersøgelse viser, at mænd og kvinder grundlæggende drives af forskellige værdier. Det gælder både generelt og i forhold til f.eks. arbejdslivet. Alle parametre har betydning for begge køn, men kvinder prioriterer i højere grad mere socialt betonede elementer som fællesskab, fleksibilitet, selve processen mod målet og helhedssynet. Denne prioritering og forskel gør sig også gældende, når det kommer til kvinders købsbeslutningsproces.

Som brand kan du gøre dig aktuel og inspirere kvinderne i deres beslutningsproces ved hjælp af disse 3 måder, som udnytter kvinders socialitet i de kommunikative greb:

1. People power – Kvinder dyrker i højere grad de personlige relationer

Kvinder tillægger personlige relationer højere værdi end mænd og er grundlæggende mere interesseret i personer end i produkter og virksomheder. Kvinder har i langt højere grad tendens til at sige ”min bankrådgiver” og ”min frisør”, hvorimod hos mænd er det ”banken” og ”frisøren”. Du bør derfor inddrage det personlige aspekt for derved at skabe personlige relationer og opnå højere loyalitet. Og så er det vigtigt at huske, at kvinder fascineres af andre kvinder med udstråling og personlighed, som de kan identificere sig med og spejle sig i.

Derfor: Brug kvindebilleder og typer, der er realistiske og som kvinder kan identificere sig med.

2. Social power – Lad kvinderne vide, at du gør noget i den gode sags tjeneste

I dag forventes det, at man som virksomhed tager ansvar. Eksempelvis viser en undersøgelse foretaget af Epinion i oktober 2016, at 76% af forbrugere ofte eller ind imellem tænker over om brands og virksomheder opfører sig etisk forsvarligt. Det skal du have in mente når du kommunikerer til kvinder, da de i høj grad tænker i sammenhænge og oplever, at de er en del af et større fællesskab. Derfor bør du vise, hvis du har en større agenda og tager et socialt eller miljømæssigt ansvar, og inkludere kvinderne, så de føler sig delagtiggjort og appellerer til den ”gode sag”.

Derfor: Tydeliggør de små som store indsatser din virksomhed eller brand gør for at forbedre miljømæssige, samfundsmæssige eller sociale indsatser.

3. Relationship power – Kvinder føler sig i højere grad del af et større fællesskab

Kvinder søger naturligt veje til at engagere sig og indgå i fællesskaber og de er langt mere tilbøjelige til at indgå og engagere sig i sociale netværk, hvor de i høj grad søger råd og anbefalinger fra deres netværk, når det kommer til at træffe beslutninger. Kvinder deler mere i deres sociale netværk end mænd, og går oftere efter produkter som de har fået anbefalet af andre. Det er oplagt at gå i dialog med kvinderne, for hvis du rammer dem helt rigtigt med dit budskab og dit produkt, kan du være sikker på, at de deler det i deres netværk.

Derfor: Skab rammer og facilitér sociale netværk, hvor kvinder kan få og dele viden og erfaringer om dit brand eller fagområde.

Emner

  • Aviser, tidsskrifter

Kontakt

Magnus Hviid

Pressekontakt Kommunikationschef Presse og kommunikation +45 28 72 63 85