9 sundhedstendenser i 2018 (vi ikke vil leve uden!)

Danskerne ved alt om sundhed. ALT. I hvert fald den del, der har med krop og udseende at gøre. Spørger man de unge – især kvinder – har de styr på vegansk levevis, yoga, løb og detox-kure. Men de har omvendt slet ikke styr på alkohol, søvn og følelser. De tror på horoskoper og drømmer sig væk. 

Forskerne regner med, at de fleste af dem, der er i tyverne i dag, kommer til at leve i hundrede år. Og det skal helst være hundrede gode år! Det kræver især, at vi får ”sjælen” med, som man kan se på de nøgletendenser, vi kommer til at nyde i 2018 – og så langt sundhedsredaktørens øje rækker.

Work-space-health. Frugtordning og fællestilmelding til DHL-stafet får ”vokseværk”, for glade medarbejdere er sunde medarbejdere. Arbejdspladsen kommer til at overtage en del af ansvaret for sundhed med frivillige sundhedsprogrammer, træning, meditation, yoga, grønne planter på skrivebordet, musik og fede spil på computeren, der giver hjernen nogle pauser og indlagte timeouter.

Naturterapi. Lige om lidt er robotterne allevegne, vi får terapeuter og trænere, der er designet til os på vores egen computer, og hvad vil vi så? Vi vil væk. Langt væk fra alt det digitale og ud i naturen. Tilbage til vores rødder og til det naturlige i os selv som mennesker. I forlængelse af den trend vil de fleste snart have en udskrift af deres genetiske profil. Hvor kommer dine forfædre fra? Finland eller Sydeuropa?

Tapping ind and out. Vi ved godt, hvad der skal til for at leve sundt, vi orker bare ikke at være 100 % sunde hele tiden, derfor vil man se folk tappe ind og ud af sundhed. At finde balancen handler om at skifte mellem at være sund og ikke-så-sund. Sportsfanatisme med midaldrende mænd på cykler til 100.000 kr., og malebøger for voksne er på vej ud.

Enoughism. Det sunde liv i 2018 kredser om det svære ”NEJ” og handler om at vælge fra, især når det gælder det mentale. Vi har meget få åndehuller tilbage. De fleste har altid jobbet med – på toilettet og i soveværelset i kraft af mobilen. Vi har adgang til alt, fra porno til tarotkort, spil og shopping, hvis vi trænger til at blive adspredt. Problemet er, at hjernen let bliver afhængig, og at være sund handler om at vælge fra – og hvis man ikke kan droppe uvanen selv, bliver terapeutisk ”afvænning” løsningen. Det er f.eks. nej tak til bevidstløs Netflix-binging og Facebook-Instagram-Twitter-opdateringer (egne og andres).

Tro og håb. Veluddannede kvinder tror på skytsengle og ånder, viser en Megafon-undersøgelse, og både herhjemme og i USA er astrologi i vækst, især de unge ’millennials’ kigger stjerner. “Det føles godt at tro på noget, når man har Trump som præsident og verden er ustabil og fremtiden usikker”. Sådan forklarer en canadisk-engelsk forsker fra University of Kent fænomenet. Det at tro og have perspektiv i livet bliver et vigtigt sundhedsparameter, og forskning understøtter, at det er sundt at tro på noget større end én selv. Man får et bedre liv og klarer modgang lettere.

Søvn. Vi sover for lidt. At bruge solopgangen som godnat-sang og solopgangen som vækkeur bliver det nye statussymbol.

Andre ting, der bliver in: Haver – at have sin egen, måske på toppen af et byhus er sundt, både fordi det er godt for miljøet, det er rart og giver ro, mens man passer den, og bagefter kan man så nyde sin egne grøntsager. Alle former for udendørs motion – især noget, der går langsomt som mindful walking. Soberism – nu har vi fået nok at drikke herhjemme, mange kommer til at lægge alkohol på hylden i perioder. Cannabis – mod smerter og tilskud til antiinflammatorisk kost. Måske snart lovligt og uden recept? I USA fås det allerede som ingrediens i øko-slik.

***

Af Christina Bølling, fagredaktør på femina og Psykologi