De digitale “snacks” bliver (utilsigtet) til store måltider

’De unge er svære at nå’ er blevet ophøjet til en sandhed. Lidt paradoksalt når vi kan se, at de unge bruger op mod 50% mere tid bag skærmen(e).

Udfordringen er nok nærmere at de bruger ’andre skærme’ med et helt andet formål end de ’ældre’ generationer er vant til. De bruger således dobbelt så lang tid på streamingtjenester og markant mindre tid på traditionel TV-sening. Ligeledes er alle internettets lyksaligheder langt mere populært hos de unge. Adspurgt bruger de gennemsnitligt mere end 5 timer dagligt på internettet på tværs af forskellige devices og platforme. 5 timer! Alene mobiltelefonen anvendes adspurgt over 2 timer hver dag. 

Hertil skal tilføjes at vi er tilbøjelige til at undervurdere vores forbrug, når vi bliver spurgt. Således viste et studie foretaget af Annalect og PHD i 2016 også, at når forbruget reelt monitoreres, bruger vi meget mere tid. Deres studie viste, gennem monitorering af 6 unge menneskers mobilbrug over 1 uge, at de unge anvendte alt mellem 3,5 og 8 timer aktiv tid på mobiltelefonen dagligt (frataget eksempelvis lytning til musik, streaming af Netflix, mv. som foregår i ’baggrunden’ på telefonen).

Stadigt stigende medieforbrug

Og forbruget er stadig stigende. Forbruget de seneste 5 år er steget med mere end 50% i befolkningen generelt, båret i høj grad af ’de ældre’ generationer, der vanligvis har været længere tid om at tage ny teknologi til sig og massere den ind i de fasttømrede daglige rutiner. Forbruget er ikke steget helt så markant blandt millenials, og stigningen er på knap 30% – gået fra et højt niveau til et endnu højere niveau.

Det betyder at medieforbruget har flyttet sig. Informationens super highway er blokeret. Tidsforbruget på de traditionelle medier er faldende. Men samlet set anvender vi mere og mere tid på medier. I stedet henter vi information fra mange forskellige kanaler. Vi er i stigende grad neutrale overfor hvor vi henter vores information og inspiration. Vi er mediaagnostikere. Vi vil ‘bare’ have relevant indhold.

Nemmere – men mere tidsslugende

Og adgangen er blevet nemmere og nemmere. Man kan argumentere for at det forhold at information og inspiration kun kræver en enkelt bevægelse – at række ud efter den allestedsnærværende mobiltelefon – medfører at vi ikke længere behøver bruge så meget tid på at fremskaffe os relevant viden og indhold. Men virkeligheden har vist sig modsat.

Da vaskemaskinen blev opfundet var det for at nedbringe tiden, hvormed man vaskede tøj. I stedet bruger vi i dag mere tid end nogensinde på tøjvask, fordi det er så nemt. Det samme gør sig gældende i forhold til når vi skal informeres og inspireres. Vi bruger mere tid, og undersøger dybere og bredere, fordi det er så nemt.

Vi oplever os selv sætte os med mobiltelefonen, for at koble af og få en hurtig digital snack, men ender med at indtage et helt hovedmåltid, fordi funktioner som ’relaterede artikler’, understøtter vores indre nyheds-og vidensjunkie. Men inden vi helt lader os suge ind i en stadig mere hektisk medie- og indholdsvirkelighed, hvor vi accepterer et – ikke alene mobile-first – men mobile-only regime, bør vi overveje hvor fremtidens vinde tager os hen.

Fra digital fetichisme til digital lede

En af de vigtigste regler indenfor adfærdsanalyse er at reaktion fostrer modreaktion. Den massive brug af mobiltelefoner giver mere og mere ’rynken på næsen’. 10 år med digital fetichisme afløses af digital lede. Facebook forbindes eksempelvis med at være fraværende og tidsspilde. Vi oplever derfor også stigende tal ifht. de negative konsekvenser af teknologien – andelen der erklærer sig enig i at moderne teknologi tager magten fra mennesker er stigende – især blandt de ’ever-connected’ millinials.

Teknlogien og det høje mobilforbrug er kommet for at blive. Men overvej engang hvornår du selv bliver ’wauvet’ af god kommunikation. Er det når det du møder flot indsigtsbaseret kommunikation, eller når du bliver retargeted på baggrund af et besøg på en ikke navngivet online tøj-distributør? Målrettethed, som er en af mobiltelefonens helt klare forcer, gør det ikke alene. Kommunikation skal være vedkommende og indsigtsbaseret, hvis den skal flytte markedsandele på lang sigt.

***

Af Anne Eskerod Borgstrøm, Insights Manager i Aller Media