Gå til indhold
Rajiv Rajian bliver global chef for forretningsrejser hos Amadeus

Pressemeddelelse -

Rajiv Rajian bliver global chef for forretningsrejser hos Amadeus

Efter Amadeus' erhvervelse af majoriteten i den tyske teknologivirksomhed i:FAO og den vellykkede lancering af den nye løsning Amadeus cytric Travel & Expense udpeges Rajiv Rajian til global chef for forretningsrejser. Hos Amadeus vil Rajiv få ansvar for at skabe yderligere vækst inden for området forretningsrejser, hvilket omfatter globale rejsebureauer (TMC'er), nich- og netværkskunder samt virksomheder.

Forretningsrejser er i dag et voksende område for Amadeus, og ifølge Global Business Travel Association (GBTA) forventes forretningsrejser i år 2020 at nå en global omsætning på 1,6 milliarder amerikanske dollar.

Rajiv har 20 års erfaring fra forretningsrejser, markedsføring, strategi samt fusionering og opkøb og kommer fra en stilling som kommercielt virksomhedsansvarlig hos Sabre Travel Network.

For at læse pressemeddelelsen i sin helhed, klik her.

Emner

Kategorier


Amadeus er en teknisk innovatør, som forbinder hele rejsebranchens økosystem – rejseleverandører, sælgere af rejser og de rejsende selv – igennem hele rejsens stadier.

Vi har mere end 14,200 ansatte, dedikeret til at servicere vores kunder og rejsende over hele verdenen. Vi har over 70 kommersielle organisationer i mere end 195 lande.

Vores hovedkontor ligger i Madrid, Spanien; vores forsknings-, udviklings- og produktcenter ligger i Nice, Frankrig; vores driftscenter ligger i Tyskland og vi har regionale kontorer i Bangkok, Boston, Dubai, Miami, São Paulo og Singapore.

Kontakt