Gå til indhold
Rising-stjerneskuddet Will til BETA
Upcoming artist Will har spillet Roskilde Festival og kommer nu til BETA

Pressemeddelelse —

Rising-stjerneskuddet Will til BETA

RoFH x Rising Tour er et nyt turnéformat, der skal styrke nye stemmer i dansk musik og give højskoleelever mulighed for at prøve kræfter med musikbranchen. Første udgave finder sted 18.-20. november 2026, hvor poptalentet Will tager på turné til Gimle, BETA og Richter. Undervejs får højskoleelever konkrete erfaringer med at tilrettelægge, producere og afvikle koncerter.

Turnéen er en del af Roskilde Festivals helårlige Rising-indsats, der styrker nye kunstnere, idéer og fællesskaber og præsenteres i samarbejde med Roskilde Festival Højskole.

Læs mere om projektet her.

Will

Will har på kort tid bevæget sig fra undergrunden til større danske scener, blandt andet som en del af åbningsprogrammet på Roskilde Festival 2026 – og så har han selv været elev på Roskilde Festival Højskole.

Will skaber øjebliksbilleder, der får hjertet til – et kort øjeblik – at glemme sit næste slag. Han beskriver selv sin lyd som “Bon Iver Trap”: ét ben plantet i den alternative pop, det andet i hiphoppens rytmiske tyngde. Med en glasklar vokal og kompromisløs ærlighed skriver han sange, der balancerer mellem det skrøbelige og det eksplosive. Universet er melankolsk, teksterne personlige – og følelserne altid i yderste potens.

Historien begynder på et teenageværelse i Tisvilde og har siden ført ham til scener som Store VEGA, Train og Roskilde Festival. I 2024 udgav han sin første single, og året efter blev han fremhævet på Gaffas liste over årets ti bedste danske sange. Med EP’en Hovedløs tog Will endnu et skridt i sin kunstneriske udvikling og lod det melankolske udtryk åbne sig mod noget mere håbefuldt, uden at miste sin karakteristiske signaturlyd. Det udløste fem stjerner fra Gaffa og en plads som en af VEGA’s udvalgte artister.

WILL (RoFH x Rising Tour)
19. november i BETA

Billetter via ticketmaster.dk og ab-b.dk

Emner

Kategorier

Regions


Amager Bio blev indviet som koncertsted i 1997 og BETA i 2010. Samlet er det en vigtig spiller i det Københavnske livemusikmiljø med over 270 koncerter og arrangementer årligt. Stedet præsenterer de fleste rytmiske genrer med hovedvægt på rock, pop og metal og med et mix af både klassiske såvel som nye navne.

Kontakt

Relateret materiale

  • HYD bringer art-poppen til BETA

    HYD skaber en kompromisløs blanding af dragende pop, eksperimenterende lyd og stærke visuelle universer, der udfordrer grænserne mellem det intime og det storslåede. The New York Times har beskrevet det som “kunst, man kan indånde og drikke.” Oplev dem i BETAs intime mørke.

    HYD aka. Hayden Dunham
  • POMME tager sin poetiske pop til Danmark med koncert i Amager Bio

    Den franske sanger og sangskiver Pomme gæster Amager Bio 4. april 2027 med sit nye album 'la forteresse'. Med folk, pop og drømmende arrangementer udforsker hun frihed, sårbarhed og det at bryde ud af sine egne mure. Albummet spænder fra intime klaverballader til orkestrale kompositioner og kredser om minder, kærlighed, traumer og håb. Kendt for sin poetiske sangskrivning. Oplev hende live snart.

    Pomme (c) Nicola Delorm