Gå til indhold

Regions: Hovedstaden

  • KATE CLOVER eksponerer Los Angeles-punken i BETA

    Kate Clover er fra Los Angeles, og præget af byens punkarv og kontraster mellem glamour og forfald. Med inspiration fra Patti Smith og Iggy Pop leverer hun et råt og energisk udtryk med fokus på identitet, uafhængighed og overlevelse. Efter flere år i bands gik hun solo i 2019 og har siden markeret sig som en stærk liveartist. Til efteråret vender hun tilbage til BETA.

    Kate Clover
  • DEAD BOB med rødder i NO MEANS NO til Beta

    Dead Bob er John Wrights soloprojekt, kendt fra No Means No. Efter 50 år i musik fortsætter han ufortrødent med nyt, kompromisløst materiale. Udtrykket er råt, energisk og genreoverskridende – sammenhængende, men uforudsigeligt, skabt til høj volumen. Dead Bob ser fremad, ikke tilbage. Til efteråret gæster han og resten af bandet BETA på Amager.

    Dead Bob
  • HYD bringer art-poppen til BETA

    HYD skaber en kompromisløs blanding af dragende pop, eksperimenterende lyd og stærke visuelle universer, der udfordrer grænserne mellem det intime og det storslåede. The New York Times har beskrevet det som “kunst, man kan indånde og drikke.” Oplev dem i BETAs intime mørke.

    HYD aka. Hayden Dunham
  • SIGH og DEVIL MASTER til BETA

    En aften i BETA der både har rødder i - og trækker inspirationer fra - japansk metal. Fra tidlig black metal til avantgardistiske og japansk inspirerede udtryk har SIGH konstant udviklet sig. De flankeres af DEVIL MASTER fra USA, der opstod på baggrund af en interesse for musik fra netop det land.

    Sigh har udfordret musikalske grænser i mere end 3 årtier
  • HIRAES med melodisk brutalitet og rå nerve i BETA

    Tyske Hiraes spiller melodic death metal med en svensk vibe, melodisk tyngde, aggression og melankoli. På scenen er de kendt for deres intense energi, tætte sammenspil og Britta Görtz’ markante vokal og autoritet, som skaber en fysisk, nærværende og medrivende koncertoplevelse, som man kan opleve helt tæt på i BETA.

    Hiraes // Foto: Lisa Ulferts
  • ALICE bringer AYNUR til AMAGER BIO

    Aynur Dogan er en markant stemme i kurdisk musik, kendt for at forene folkemusikalske rødder med moderne, globale klange. Gennem 25 år har hun med stor kunstnerisk integritet gjort kurdiske og alevitiske traditioner levende for et internationalt publikum. I november kan hun opleves i Amager Bio.

    Aynur
  • Young Gun Silver Fox - Nordic Nights ‘27

    Efter en række udsolgte koncerter i Danmark vender Young Gun Silver Fox tilbage til landet. Duoen, kendt for deres sofistikerede westcoast-pop og stærke liveoptrædener, spiller koncert i Amager Bio den 5. februar 2027. Publikum kan se frem til en aften med melodisk finesse, grooves og internationalt anerkendt sangskrivning.

  • Juletamtam med MAGTENS KORRIDORER i Amager Bio

    Magtens Korridorer tager som traditionen byder på juleturné rundt i landet og lover at ryste julen af publikum med rock og fællessang. Turnéen rammer Amager Bio, Train, Posten og Vega – klar til både nytår og et lykkebringende 2027.

    Magtens Korridorer
  • Sidste koncert dette forår i RUSK x BETA-samarbejdet

    Musikforeningen RUSK og Spillestedet BETA har indgået et samarbejde, der skal styrke musikundergrunden i København gennem en række koncerter, hvor den tredje hermed er offentliggjort. På programmet er Virvel, Hjerteblod og Gurt bo, som repræsenterer vidt forskellige udtryk fra nordisk pop og psykedelisk folk til ukrainsk pop.

  • STERÖID forener brynje-punk og NWOBHM i BETA

    Steröid er et australsk rockprojekt fra Sydneys punkundergrund, men med blikket rettet mod noget større og mere larmende. Bag navnet står Lord Gordith, der blander egg punkens rå energi med klassisk heavy metal-selvtillid og melodisk overskud. Resultatet er hårdtslående, beskidt rock med både bid og bevægelse.

    Steröid
  • Andet møde mellem RUSK x BETA offentliggjort

    RUSK x BETA er et nyt samarbejde, der skal styrke musikundergrunden i København. Den 15. maj præsenteres anden koncert i rækken i BETA med fokus på nye, københavnske bands. Aftenen byder på alt-rock fra Narrow, energisk sleaze/grunge fra Lovestruck og old-school dødsmetal fra Braindead. Billetter via ticketmaster.dk og ab-b.dk.

  • Dissonant og tech-dødsmetallisk nyt kapitel

    Dysgnostic markerer et nyt kapitel med udgivelsen af End Whispers, som fejres med pladereleasekoncert i BETA den 20. juni. Albummet viderefører bandets distinkte tilgang til dissonant og teknisk dødsmetal, men med et skarpere fokus og en mere sammenhængende form.

    Dysgnostic
  • Ryan Davis & The Roadhouse Band bringer nutidig americana til BETA

    Ryan Davis & The Roadhouse Band er et amerikansk Americana‑projekt anført af sangskriveren Ryan Davis. Musikken kombinerer country, folk og rootsrock med lange, åbne sangstrukturer og litterære tekster. Albummene 'Dancing on the Edge' (2023) og New 'Threats from the Soul' (2025) har placeret bandet som en markant stemme i nyere amerikansk sangskrivning.

    Ryan Davis & The Roadhouse Band // Foto: Cooper Burton
  • RUSK og BETA med uslebne diamanter fra undergrunden

    Musikforeningen RUSK og Spillestedet BETA går sammen om et nyt samarbejde, der skal styrke musikundergrunden i København. Tre koncerter i maj 2026 giver små bands mulighed for at spille på en større scene, mens publikum kan opdage nye navne og uslebne diamanter. Første aften byder på High On Dissonance, Green Tea Bitches og Juno Bell.

  • HOME FRONT med punket synth wave i BETA

    Home Front forener punkens rå energi med new wave-melodier i et udtryk, de selv kalder “boot gaze”. Duoen Graeme MacKinnon og Clint Frazier trækker på Oi!-punk, synthpop og postpunk med rødder i den canadiske DIY-scene. Debutalbummet Games of Power er skabt i politisk uro og forener Blitz, tidlig New Order og The Cure i et intenst, fysisk liveformat.

    Home Front // foto: Kate Suter
  • Hardcorelegenden CRO-MAGS fejrer jubilæum i BETA

    Cro‑Mags er et ikonisk New York‑hardcoreband, og med 'The Age of Quarrel' satte de en ny standard i 1986. I 2026 fejrer bandet albummets 40‑års jubilæum i spillestedet BETA, der blander klassikere, nyere numre og nyt materiale – nu med trommeslager Pete Hines tilbage i lineuppet.

    Harley Flanagan fra Cro-Mags
  • Bluesrockerne THORBJØRN RISAGER & THE BLACK TORNADO tilbage i bioen.

    Thorbjørn Risager & The Black Tornado har i over 20 år været et markant navn på den danske og europæiske blues- og rockscene. Med mere end 1.500 koncerter i 23 lande er bandet kendt for tætte, energiske liveoplevelser. Med afsæt i soul, Chicago blues og rock’n’roll gæster de Amager Bio 5. december på Mr. Bad Luck Tour 2026.

    Thorbjørn Risager & The Black Tornado
  • HOLLY HUMBERSTONE bringer eventyrlig pop til Amager Bio

    Holly Humberstone har på få år etableret sig som en tydelig stemme på den internationale indiescene med personlige, direkte sange om kærlighed og relationer. Med den kommende apriludgivelse 'Cruel World' samler hun et mere modent og sammenhængende udtryk, hvor melodi møder et mørkere og mere nuanceret univers. Den 22. september kan hendes nærvær og fortælling opleves live i Amager Bio.

    Holly Humberstone med københavnsk efterårskoncert og nyt album til april (Foto: Silken Weinberg)