Pressemeddelelse -
NoA | &Co. Public Relations opruster med seniorprofil og udvider med nyt forretningsområde
Det blot otte måneder gamle bureau &Co. Public Relations, som er en selvstændig enhed under det prisvindende kreative reklamebureau NoA | &Co., udvider med erfarne kræfter og nye ydelser inden for public affairs og politisk interessevaretagelse.
&Co. Public Relations, der blev lanceret i sommer med Anja Linnet som Managing Director, har på kort tid etableret sig som succesfuld selvstændig bureauenhed og integreret strategisk disciplin i NoA | &Co. Nu styrkes teamet med Esben Elborne, der hentes ind som Senior Advisor, PR & Public Affairs.
“Vi har fået en overvældende positiv modtagelse i markedet siden lanceringen og har allerede oparbejdet en stor portefølje af kunder. Fælles for dem er, at de efterspørger rådgivning og eksekvering, hvor PR, kommunikation og samfundsforståelse spiller tæt sammen. Derfor er vi utrolig glade for at kunne styrke teamet med en stærk profil som Esben, der bringer erfaringsmæssig tyngde indenfor alle grene af kommunikationsbranchen,” siger Anja Linnet, Managing Director i &Co. Public Relations.
Esben Elborne kommer med erfaring som Kommunikations- og PR-chef hos Warner Bros. Discovery og HBO Max og som Head of Brand & Communications i Norden for mediet VICE og bureauet Virtue. Han har derudover arbejdet ved Politikens kommercielle afdeling og som selvstændig kommunikationsrådgiver.
“Jeg glæder mig rigtig meget til at bidrage til udviklingen af &Co. Public Relations, der med et hold af nogle af landets dygtigste kommunikatører udmærker sig med sit unikke afsæt i &Co.’s kreative og strategiske motor. Derfor er jeg stolt af at blive en del af visionen om at skabe værdi for kunderne gennem PR og agendasættende kommunikation, der flytter mennesker, meninger og markedsandele,” siger Esben Elborne, Senior Advisor, PR & Public Affairs i &Co. Public Relations.
Public affairs som naturlig udvidelse
Med ansættelsen af Esben Elborne introducerer &Co. Public Relations nu strategisk interessevaretagelse og public affairs som nyt fokusområde. Ifølge Anja Linnet er udvidelsen et naturligt næste skridt i udviklingen af bureauet:
“Efterspørgslen efter tværgående, integreret kommunikation er stigende – og netop i spændingsfeltet mellem public relations, public affairs og kreativ kommunikation tegner der sig et særligt stort potentiale. Flere af vores kunder har en størrelse og en samfundsmæssig indflydelse, som kalder på indsatser og kampagner, der opererer i krydsfeltet mellem forretning, samfund og politik. Med Esben på holdet får vi en profil, der har dyb forståelse for medier, corporate miljøer, kulturel demografi og kan navigere politiske processer. Jeg er derfor overbevist om, at han er den helt rette til at udvikle public affairs- disciplinen som en del af vores kerneydelser.”
“Public affairs er i dag en multidisciplinær indsats, der i høj grad handler om analyse og strategisk positionering. Komplekse dagsordener og reguleringssager kræver tæt samspil mellem virksomheder, civilsamfund og beslutningstagere. Som disciplin er public affairs blevet langt mere professionelt og transparent, og netop den tilgang passer rigtig godt til &Co. Public Relations’strategiske og kreative ambitioner,” siger Esben Elborne.
Esben startede formelt hos &Co. Public Relations den 17. marts 2026
For mere information, kontakt:
Stine Iversen: stine.iversen@andco.dk
Om &Co. Public Relations
&Co. Public Relations blev etableret i august 2025 som en selvstændig enhed i det prisvindende kreative reklamebureau NoA|&Co.
I krydsfeltet mellem kreativitet og strategi arbejder &Co. Public Relations med kommunikation, der former agendaer og efterlader synlige aftryk. Bureauet omsætter indsigt til handling og styrker den offentlige gennemslagskraft gennem PR, Public Affairs, events og relationer – med afsæt i den strategi og kreativitet, som kendetegner moderskibet.
&Co. Public Relations samarbejder med en bred vifte af kunder som Statens Naturhistoriske Museum, GN Group, RADIO IIII, JFM, Deloitte, Red Barnet, Gadens Stemmer, Uddannelses- og Forskningsministeriet m. fl.